"Det er ikke optimalt at presse noget ned over hovedet på folk, men da behovet og interessen er til stede, anbefaler vi, at det bør være obligatorisk for specialskoler at lave en seksualpolitik", siger projektmedarbejder Tina Langerskov Buchhave.

Projektanbefaling: Det bør være obligatorisk for specialskoler at lave en seksualpolitik

Med en seksualpolitik ved lærere på specialskoler, hvordan de skal reagere, når en elev udsættes for et overgreb eller onanerer i klassen. Alligevel tager halvdelen af specialskolerne sig ikke tid til at lave en seksualpolitik. Derfor skal det være obligatorisk, anbefaler projektet Seksualpolitik på specialskoler.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det treårige projekt har tilbudt knap 200 specialskoler hjælp til at udforme og implementere en seksualpolitik og en beredskabsplan i tilfælde af seksuelle overgreb.

Lærere efterspørger viden om specialelevers seksualitet

Projektet er ved vejs ende, og evalueringen viser blandt andet, at der er kommet større opmærksomhed omkring arbejdet med seksualitet og forebyggelse af overgreb på landets specialskoler, samtidig med at personalet føler sig bedre klædt til at håndtere situationer omkring seksuelle overgreb.

Mange skoler undskylder sig med, at de har for travlt med skal-opgaver

Men kun 80 af de 200 specialskoler enten har eller er ved at lave en seksualpolitik. Det betyder, at over halvdelen af skolerne ikke har én.

"Vi har oplevet en utrolig stor interesse for vores arbejde med at hjælpe specialskolerne med at lave en seksualpolitik, men skolerne har mange skal-opgaver, og det her er en kan-opgave, Derfor er det let for skolerne at sortere den fra. Det er ikke optimalt at presse noget ned over hovedet på folk, men da behovet og interessen er til stede, anbefaler vi, at det bør være obligatorisk for specialskoler at lave en seksualpolitik", siger projektmedarbejder Tina Langerskov Buchhave.

Kun hver tredje specialskole er ved at formulere en seksualpolitik

Anbefalingen er sendt til børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) og fire andre ministre og støttes af blandt andre Seksualvejlederforeningen i Danmark, Landsforeningen Autisme og Landsforeningen LEV.

En seksualpolitik klæder lærerne på til at reagere professionelt

En af fordelene ved en seksualpolitik er, at lærerne bliver klædt på til at reagere professionelt, når en elev for eksempel begynder at onanere i klassen.

"Mange vil blive skræmt over at se en elev onanere, fordi det er grænseoverskridende. Men i stedet for at lade sig styre af sine egne personlige normer og holdninger, bør man tage hånd om elevens behov. Det kan være, at eleven har brug for at slappe af og lige så godt kunne bruge sine hænder til at nulre en bold, men hvis det er udtryk for et seksuelt behov, kan lærerne lære eleven at gå ud på badeværelset, og de kan opstille rammer for, hvor tit han må gøre det, så det ikke sker 30 gange om dagen", siger Tina Langerskov Buchhave.

Nyt materiale skal hjælpe elever på specialskoler til et godt sex- og kærlighedsliv

I sin treårige levetid har "Seksualpolitik på specialskoler" stødt på både uvidenhed, berøringsangst, tabu, tvivl og usikkerhed blandt lærere og pædagoger, når det kommer til at håndtere elevernes seksualitet. Derfor anbefaler projektet, at personalet bliver efter- og videreuddannet i emnet, og at seksualitet og seksualundervisning bliver et fast fag eller emne på lærer- og pædagoguddannelserne.

Skoler følger op med seksualundervisning

Specialskoler, der har lavet en seksualpolitik, oplever, at deres elever er blevet mere bevidste om deres egne grænser, viser evalueringen. For eksempel kysses der ikke så meget i hjørnerne som tidligere. Det skyldes, at flere skoler er begyndt at tilbyde seksualundervisning i kølvandet på deres seksualpolitik.

Leder af specialskole: Vigtigt, at vi giver eleverne seksualvejledning

"Seksualundervisning handler meget om at lære eleverne deres grænser at kende, så når Peter vil kysse en pige, og pigen ikke har lyst, siger hun fra. Samtidig skal Peter lære at se, om pigen vil kysses eller ej", siger Tina Langerskov Buchhave og fortsætter:

"Problemet er, at seksualundervisning er et timeløst fag, så nogle skoler får ikke gjort det, mens andre er afhængige af, at en enkelt lærer synes, det er spændende. Derfor er det godt at skrive ned, hvor tit eleverne skal have seksualundervisning, og hvem der skal give dem det, så man systematiserer det".

Korrekt håndtering af overgrebssituationer

Ud over større åbenhed om seksualitet og overgreb generelt oplever specialskoler, der har lavet en seksualpolitik, også, at potentielle overgrebssituationer håndteres bedre på skolen.

Børn, der forgriber sig på andre børn, har ofte ADHD

De ansatte har fået større viden om, hvornår noget er et overgreb, og hvordan man skal håndtere en overgrebssituation på skolen, både over for eleverne, pårørende, kommunen og omverdenen.

Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH) og Socialt Udviklingscenter (SUS) skabte netop "Seksualpolitik på specialskoler" i 2010, fordi børn og unge med handicap har to-tre gange større risiko for at blive udsat for seksuelle overgreb.

Sexovergreb blandt elever må ikke være tabu

Nyt projekt på vej med de unge i fokus

Det treårige projekt lukker nu ned, men det er stadig muligt af få inspiration til at udforme en seksualpolitik via projektets hjemmeside.

Specialskoler får hjælp til at hindre seksuelle overgreb

Efter sommerferien begynder de to projektmedarbejdere på et nyt projekt, hvor de tilbyder seksualoplysning til unge på bosteder, efterskoler, højskoler, festivaler og STU.

Læs mere om "Seksualpolitik på specialskoler" og evalueringen via linkene til højre.

Læs mere

Seksualpolitik på specialskoler

Evaluering af projektet