"Mennesker med funktionsnedsættelser har også ret til et sexliv, men mange af vores elever har svært ved at aflæse, hvad andre føler og tænker", siger skoleleder Jørgen Schoop fra Enghaveskolen i Odense.

Leder af specialskole: Vigtigt, at vi giver eleverne seksualvejledning

Enghaveskolen i Odense oplevede hvert år grumme overgreb blandt sine elever med autisme, men efter et intenst arbejde med en seksualpolitik er personalet opmærksom på faresignalerne. Det handler om at være på forkant, siger skoleleder Jørgen Schoop.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Selv om børn med funktionsnedsættelser har langt større risiko for at blive udsat for overgreb end andre børn, har kun 80 af landets 200 specialskoler taget imod til tilbuddet om at få hjælp til at udarbejde en seksualpolitik fra det treårige projekt "Seksualpolitik på specialskoler" Det fortalte projektmedarbejder Kim Steimle Rasmussen til folkeskolen.dk i sidste uge.

Kun hver tredje specialskole er ved at formulere en seksualpolitik

En seksualpolitik kan ellers forebygge, at børn på specialskoler bliver udsat for overgreb af en anden elev eller selv begår seksuelle krænkelser. Det kan skoleleder Jørgen Schoop fra Enghaveskolen i Odense tale med om. Enghaveskolen underviser elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser, de fleste med autisme.

"Tidligere havde vi et par grumme eksempler hvert år, men vi har ikke haft nogen sager i de seneste fire-fem år, fordi vi er blevet ekstremt opmærksomme på elevernes seksuelle adfærd", siger Jørgen Schoop.

Nødvendigt at investere timer i en effektiv seksualpolitik

Selv om Enghaveskolen allerede havde taget fat i at udforme en seksualpolitik, da "Seksualpolitik på specialskoler" blev sat i verden i 2010, tog skolen imod tilbuddet om at få yderligere input fra projektets medarbejdere.

Jørgen Schoop undrer sig over, at kun hver tredje specialskole har taget imod tilbuddet.

"De andre skoler synes måske, det er uoverskueligt at gå ind i. Skolerne er pressede og skal prioritere i opgaverne, og der skal investeres timer i at udvikle en effektiv seksualpolitik. Men der er al mulig grund til at gøre det, for ellers kan det give nogle frygtelige situationer. Hvis man ikke ser faren, før ulykken er sket, kommer man på bagkant", siger Jørgen Schoop.

Forebyggelsescentret Sex & Sundhed i Odense udgav i 2010 bogen "Sex, kærlighed og autisme", som er blevet til i samarbejde med netop Enghaveskolen. Bogen beskriver, hvordan lærere og pædagoger kan støtte, rådgive, oplære og hjælpe de unge med at opnå en hensigtsmæssig seksualitet. Bogen indeholder også eksempler på konkrete undervisningsforløb.

Eleverne lærer regler for, hvad de må og ikke må

Enghaveskolen tager udgangspunkt i, at mennesker med funktionsnedsættelser har også ret til et sexliv. Men mange af skolens elever har svært ved at aflæse, hvad andre føler og tænker.

"Samtidig har de svært ved at udtrykke sig og de er ikke klar over, hvilke signaler de sender. Men selv om man er forelsket i en anden, er det ikke sikkert, at følelsen er gensidig, og så kan man ikke bare begå et overgreb", siger Jørgen Schoop.

Enghaveskolen oplever også elever, som pludselig kan tage tissemanden frem og begynder at onanere.

"Nogle af vores elever mangler så meget empati, at de ikke kan lære at forstå, hvorfor de ikke bare må onanere eller forgribe sig på en anden, når de nu føler for det. Derfor lærer vi dem regler og systemer for, hvad de må og ikke må, uden at de forstår baggrunden for det, for det kan de ikke. Det ville svare til, at man kræver af en blind, at han skal se".

Eleverne i de små klasser tegner sig selv

En specialskole kan ikke blot kopiere en seksualpolitik fra en anden skole. Den er nødt til at udvikle sin egen. Dels skal lærere og pædagoger diskutere deres holdninger til, hvad eleverne må og ikke må, så de finder en fælles kurs. Dels skal politikken passe til skolens elever.

Enghaveskolen købte sig tidligere til hjælp hos en seksualvejleder fra en skole med elever med generelle indlæringsvanskeligheder, men vedkommende kendte ikke til autister uden empati. Derfor var Enghaveskolen selv nødt til at udvikle en seksualpolitik.

Den omfatter eleverne fra de er helt små, til de bliver voksne. Det begynder med, at de lærer deres krop at kende i børnehaveklassen. De tegner sig selv og ser sig selv fra forskellige vinkler, og de lærer om forskellene mellem piger og drenge.

"Alle klasser arbejder med det meget detaljeret. Det handler også om sundhed, kost og motion og om at undgå kønssygdomme", fortæller Jørgen Schoop.

En af skolens pædagoger har uddannet sig til seksualvejleder og står i spidsen for et udvalg af medarbejdere, der støtter kollegerne, så de ikke står alene med seksualundervisningen i klasserne.

"Det svarer til, at vores idrætslærere får anbefalinger til deres undervisning af ergo- og fysioterapeuter. Mange af vores elever har individuelt tilrettelagt undervisning, så lærerne kan ikke bare kopiere et undervisningsforløb", siger Jørgen Schoop.

Der må være en grænse for, hvad professionelle skal tage sig af

Der kan være forskelle i opfattelsen af, hvad man synes er i orden, at professionelle påtager sig ansvaret for at fortælle børn og unge om, når det gælder intime og private anliggender, skriver Anette Nørgaard i en kommentar til sidste uges artikel om, at kun hver tredje specialskole er ved at formulere en seksualpolitik.

"De fleste forældre er heldigvis selv i stand til at påtage sig den opgave, så når det pludselig bliver et anliggende, som bedst varetages af specialskoler, så kan det da undre, hvorfor de børn skulle være mere pågående og fremturende end andre børn, og derfor også skulle have særlige behov for at lære om seksuel adfærd", skriver Anette Nørgaard på folkeskolen.dk.

Forældrene spørger nervøst til, hvad de skal stille op

Jørgen Schoop er ikke enig i, at de professionelle kan overlade seksualvejledningen til forældrene.

"Skolegangen er som for enhver anden elev et samarbejde mellem skole og forældre, og når det kommer til seksualitet spørger mange forældre nervøst til, hvad de skal stille op. De er enten bange for, hvad deres søn kan finde på, eller for at deres datter ikke kan beskytte sig selv. Vi skal hjælpe forældrene med vores ekspertise og fortælle om de signaler, vi ser i deres børns adfærd", siger skolelederen.

Personalet lægger måske mærke til tilnærmelser, som ender i, at nogle mere eller mindre frivilligt forsvinder om bag en busk. Andre lufter deres seksualdrift mere åbenlyst og beføler både voksne og andre elever.

"Personalet er i forvejen uddannet i at læse elevernes signaler, og vi arbejder meget med deres adfærd i det hele taget. Hvis eleverne ikke har styr på deres adfærd, er det svært at lære dem noget i det hele taget", siger Jørgen Schoop.

Sexovergreb blandt elever må ikke være tabu

 

Børn, der forgriber sig på andre børn, har ofte ADHD

Specialskoler får hjælp til at hindre seksuelle overgreb

 

Læs mere

Sex, kærighed og autisme - Inspiration tilseksualundervisning og seksualpolitik

Powered by Labrador CMS