Sådan ændrede politikerne skoleøkonomien
De mange nye tiltag på skoleområdet i Vordingborg er finansieret af en strukturændring med blandt andet skolesammenlægninger og en ny tildelingsmodel. Læs her, hvordan økonomien er blevet ændret.
specialeleverne er skævt fordelt
Vordingborg har ændret tildelingsmodellen. Før fik skolernepenge, ud fra hvor mange klasser de havde. Men på de små landskolervar nogle klasser meget små, så pengene blev skævt fordelt.
Nu følger pengene eleverne. Specialundervisningsbudgettet erspredt ud, så beløbet per elev er steget. Men pengene er stadigskævt fordelt, for de skoler, der har mange visiterede elever ogderfor bruger mange penge på specialtilbud, har dermed færre pengetil resten af elevflokken end de skoler, som har meget fåvisiterede elever.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Før projekt »Fokus på folkeskolen« havde Vordingborg Kommune 15 skoler. Ved skoleåret 2012/13's start blev en skole lukket, mens en anden blev til Kompetencecenter Kalvehave - et center for 40 Vordingborg-elever med så særlige behov, at de ikke kan inkluderes i den almene folkeskole. Kommunens øvrige 13 skoler blev lagt sammen til fem skoler, som stadig har undervisning på de matrikler, de selvstændige skoler var på før. Ved at lægge 13 skoler sammen til fem sparede kommunen otte lederlønninger.
Kommunerne lader skoler i stikken
Før fik alle skolerne tildelt penge, ud fra hvor mange klasser de havde. Men på de små landskoler var nogle årgange - og dermed klasser - meget små.
Pengene følger barnet
Da man indførte den nye skolestruktur, valgte man samtidig, at pengene følger barnet. Det betyder, at de fem skoler er nødt til at have størst mulige klasser, fordi det er for dyrt i lærerlønninger, hvis der er få elever til hver lærer. Klassekvotienten er derfor steget fra 21,1 til 22 mod 20,5 på landsplan, og lærer-elev-ratioen er steget fra 13,47 i 2012 til 13,83 i dette skoleår.
Besparelsen på lederlønninger og gevinsten ved den nye tildelingsmodel frigjorde samlet set syv millioner kroner. Heraf gik to millioner kroner til styrkelse af it-området og fem millioner kroner til efteruddannelse af lærere og ledere.
Skæv tildeling til elever med særlige behov
Før ændringerne gik over en tredjedel af skoleområdets resurser til specialundervisning. Eleverne blev fragtet rundt til kommunens specialundervisningstilbud, så befordring slugte en stor slat penge. Samtidig var mange elever sendt uden for kommunen til specialtilbud.
Igennem en årrække havde skolerne brugt mere på specialundervisningsområdet, end der var budgetteret med, i alt 18,9 millioner kroner. Denne merudgift skulle i første udkast betales tilbage fra skolerne over tre år. Senere blev de 18,9 millioner eftergivet, men kommunen har ikke i det nye budget taget højde for, at skolerne har haft behov for de ekstra penge.
Ved skoleårets start august 2012 blev 174 ud af kommunens 230 elever med særlige behov trukket tilbage til deres lokale skoler. De penge, der før gik til specialundervisning, er nu lagt oven i den pose penge, skolerne får til hver elev. Det vil sige, at beløbet per elev er steget med knap 4.000 kroner til 42.744 kroner per elev.
Men det samme beløb følger alle elever, uanset om eleven er visiteret. Det betyder, at de skoler, der har fået mange elever med særlige behov, har færre penge til de resterende elever på skolen, fordi en stor del af budgettet skal gå til støtte.
»Folkeskolereformen minder om Vordingborg«
Hvis en skole ønsker at sende en elev til Kompetencecenter Kalvehave, koster det et engangsbeløb på 300.000 kroner, hvorefter kommunen fra en central pulje dækker det resterende skoleforløb på centret. Skolechef Per Larsen forklarer, at det koster 300.000 kroner, fordi der skal være et incitament for skolen til at forsøge at udvikle et tilbud til eleven hjemme på skolen for færre penge.
Sidste år fik skolerne i alt 304,8 millioner kroner, mens tallet i år er 296,9 millioner kroner. Men man har tilføjet ekstra opgaver uden at sætte budgettet op, så for næsten den samme mængde penge skal skolerne nu også oprette for eksempel heldagsskole, linjer i udskolingen og aktivitetstimer.
