Skoleledelse
4   706

Kommunerne lader skolerne i stikken

I Vordingborg og en række andre kommuner har man valgt at lægge pengene og beslutningerne om spe­cial­undervisning ud på skolerne. Socialistisk Folkepartis uddannelsesordfører vil gerne ophøje Vordingborgmodellen til hele landet. Mens ministeriets ekspert i inklusion siger, at kommunerne løber fra deres ansvar.

Hver skole får en pose penge, så skolelederen selv kan tage stilling til, hvor mange penge man for eksempel skal bruge på de nyinkluderede børn. I Vordingborg Kommune, hvor en tredjedel af skolebudgettet tidligere gik til specialundervisning, har man trukket næsten alle børn tilbage fra specialtilbud, smidt pengene i fællespuljen, og fremover følger der så det samme beløb med alle elever ud til deres skoler - uanset om de er visiteret til støtte eller ej.

specialeleverne er skævt fordelt

Vordingborg har ændret

tildelingsmodellen. Før fik skolerne penge, ud fra hvor mange klasser de havde. Men på de små landskoler var nogle klasser meget små, så pengene blev skævt fordelt.

Nu følger pengene eleverne. Specialundervisningsbudgettet er spredt ud, så beløbet per elev er steget. Men pengene er stadig skævt fordelt, for de skoler, der har mange visiterede elever og derfor bruger mange penge på specialtilbud, har dermed færre penge til resten af elevflokken end de skoler, som har meget få visiterede elever.

»Det er det mest retfærdige, vi har kunnet finde på i øjeblikket, og jeg tror på, at det hænger sammen. Der har længe været en tendens til at ekskludere, fordi det var nemmere«, lyder forklaringen fra Vordingborgs borgmester, Henrik Holmer.

Men professor i specialpædagogik og leder af Ministeriet for Børn og Undervisnings resursecenter for inklusion, Susan Tetler, er ikke enig.

»Jeg synes, kommunerne løber fra deres ansvar. Det er ikke nok politisk at beslutte, at man vil skabe fuld inklusion, man skal også have en klar målsætning. Kommuner bør udarbejde en udviklingsplan og et inklusionsberedskab. Det er ansvarsforflygtigelse, når man lægger alle beslutningerne ud til skoleledere, som ikke har uddannelse og tilstrækkelig indsigt til at vurdere, hvilke behov konkrete børn har, eller hvilke kompetenceudviklingsbehov lærere har. Man lader jo skolerne i stikken«.

Artiklen fortsætter under banneret

Susan Tetler er bekymret for, om de udsatte børns behov bliver usynlige og glemt.

»Det er jo ikke sådan, at skolerne flyder i penge, så der kan let opstå interessekonflikter og dilemmaer for skolelederen. Når der er kamp om resurserne, er det oftest dem med de bedste argumenter, der vinder, og det er sjældent de børn, der har størst behov«.

Inklusion tager tid

I Vordingborg har man trukket 174 af skolens 214 specialbørn tilbage fra særlige tilbud, samtidig med at man har indført heldagsskole, linjer i udskolingen, ny skolestruktur med leder-, elev- og lærerrokeringer og holddeling. Alt sammen samtidig fra dette skoleårs start.

Da Socialistisk Folkepartis skoleordfører, Pernille Vigsø Bagge, i januar besøgte Vordingborg, roste hun politikerne for deres mod til at sætte hurtigt i gang uden en lang planlægningsfase.

»I Vordingborg har man gjort noget af det, vi i regeringen gerne vil lave. Her er en slags mikrokosmos, som vi gerne vil gøre gældende på landsplan. (…) Meget af det, vi vil på folkeskoleområdet, er allerede indført her, og det ser ud til at virke. Her taler man om inklusion, som vi på Christiansborg har ønsket, kommunerne ville gøre«, sagde hun til Sjællands Tidende.

En del lærere og forældre har våndet sig over den høje hastighed, men kommunens borgmester mener ikke, at det er gået for hurtigt.

»Med elever med særlige behov er det min opfattelse, at det ikke kan gå stærkt nok. Det er min oplevelse både som politiker og far, at det mest robuste i denne verden er vores børn, også elever med særlige behov«, siger Henrik Holmer.

 

Susan Tetler mener derimod, at den slags processer kræver tid. Både tid til at inddrage forældrene, så børnene, som kan have det vanskeligt med forandringer, når at vænne sig til tanken, og tid for skolerne til at forberede sig.


Skolerne i Vordingborg får næsten den samme mængde penge, som de fik før omstruktureringen, men de kan ikke gå over budgettet for specialundervisning, hvis der er børn, der har ekstra behov, som de kunne i den tidligere model. Samtidig skal de nu også finde penge til udskolingslinjer, holddannelse og længere skoledage.Den styringsmodel, som Vordingborg og et stigende antal kommuner benytter sig af, hedder »inklusionsfremmende processer« og stammer fra en rapport, som analysefirmaet Deloitte for et par år siden udarbejdede for KL, Finansministeriet og Ministeriet for Børn og Undervisning.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.269 andre er allerede tilmeldt