Sådan lyder budskabet fra DLF's hovedstyrelse og kongres. Målet har været, at alle medlemmer kommer til at betale lige meget, og ud fra en gennemsnitlig betragtning mener hovedstyrelsen, at man med de 107 kroner kommer så tæt på målet som muligt.

"Alle der har optaget et lån skal naturligvis betale lånet tilbage, men Danmarks Lærerforening vil bruge foreningens stærke økonomi til at afbøde konsekvenserne af konflikten. For os har det været vigtigt at fokusere på solidaritet og retfærdighed i foreningen og imellem medlemmerne", siger formand for Organisationsudvalget i DLF Per Sand. 

Din økonomi under en konflikt

Alle medlemmer stilles lige

Beregningerne er baseret på medlemmernes gennemsnitsløn.

For at få enderne til at gå op har kongressen og hovedstyrelsen besluttet at sænke det centrale kontingent og samtidig give kredsene mulighed for at sænke det lokale  kontingentet. Dermed når man ned på, at alle medlemmer de næste fire år får en meromkostning på omkring 107 kroner om måneden.

Teknisk vil det ske på den måde, at der er fire forskellige modeller for fire forskellige grupper af medlemmer: lockoutramte medlemmer vil få en kontingentsænkning, samtidig med at de skal betale 420 kr. af på deres konfliktlån hver måned - facit: en merudgift på 107 kroner.

De ikke-lockoutramte medlemmer pålægges 420 kroner om måneden i konfliktkontingent, men på grund af kontingentnedsættelsen, bliver deres  månedlige merudgift ligeledes på 107 kroner.

Lockoutramte medlemmer, der ikke har optaget lån, får de næste fire år en månedlig kontingentnedsættelse på 313 kroner. Efter fire år vil deres kontingent igen stige til det normale niveau.

DLF har indgået en speciel aftale med Skolelederforeningen, der betyder, at lederne ikke personligt skal betale konfliktkontingent til Lærerforeningen, men at Skolelederforeningen finansierer konfliktkontingentet på anden vis.

Skolelederne vil forhandle sig ud af DLF

"Det har fra starten stået klart, at konflikt koster. Og det har været meldt ud i foreningen, at det enkelte medlems udgifter, først kunne gøres op når konflikten var overstået. Med hovedstyrelsens, kongressen og de lokale kredses beslutninger om konfliktens økonomi mv. er udgifterne for det enkelte medlem nu endelig fastlagt på et niveau noget under det, nogen havde frygtet", står der i et medlemsbrev, som DLF netop har udsendt.

Sådan bliver konfliktlånene

Særlig Fond bliver ikke fyldt op 

Modellen betyder, at lærernes strejkekasse, Særlig Fond, ender med at indeholde omkring 1,6 milliarder kroner. Før konflikten var der omkring 2,2 milliarder. Under konflikten har DLF lånt 100 millioner til Frie Skolers Lærerforening og 500 millioner kroner til medlemmerne. Nu vurderer hovedstyrelsen, at 1,6 milliarder kroner er nok til at modstå en konflikt. Hovedstyrelsens beslutning om, at Særlig Fond ikke i denne omgang skal fyldes op, betyder at DLF kan yde det driftstilskud til kredsene, som gør det muligt at sætte kredskontingentet ned.

En konflikt koster penge