OK13
4   566

92 opklarende spørgsmål til lovindgrebet

I aftes var der åbent samråd, og derefter kvitterede medlemmer af Folketinget med 92 spørgsmål til beskæftigelsesministeren, hvor lovteksten blev udfordret. De sidste svar er nu ved at blive offentlige og efter endnu et åbent samråd klokken 10.30, kan lovindgrebet i lærerkonflikten andenbehandles kl. 13.

Efter eftermiddagens førstebehandling i folketingssalen, var der i aftes åbent samråd, hvor beskæftigelsesminister Mette Frederiksen og finansminister Bjarne Corydon skulle argumentere for indholdet af regeringens oplæg til et lovindgreb, der skal sætte en stopper for kommunerne og statens lockout af lærerne.

Efterfølgende havde folketingsmedlemmerne ikke mindre edn 92 skriftlige spørgsmål til lovteksten, som Beskæftigelsesministeriet har brugt natten på at besvare. De sidste spørgsmål er endnu ikke offentlige, men folkeskolen.dk har fået oplyst, at svarerne vil fortsætte med at rulle ind på ft.dk i løbet af formiddagen. Vi bringer her en række af de mest interessante spørgsmål og svar. Og vil opdatere artiklen løbende efterhånden, som svarene kommer.

Artiklen fortsætter under banneret

Se den samlede oversigt over spørgsmål og svar via linket til højre for artiklen - der er også et link til tv-signalet fra dagens åbne samråd, som altså begynder klokken 10.30.

Det er forskellige medlemmer af beskæftigelsesudvalget, der stiller spørgsmålene og beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, der svarer.

Spørgsmål 4:

Vil ministeren oplyse, hvem der er de lokale parter, der i henhold til de nye arbejdstidsaftaler kan indgå overenskomstfravigende og overenskomstsupplerende lokalaftaler?

Endeligt svar:

Lokale aftaler indgås i kommuner og regioner mellem kommunalbestyrelsen/regionsrådet - herunder de hertil bemyndigede - og (lokale) repræsentanter for vedkommende forhandlingsberettigede organisation(er).

I staten indgås lokale aftaler af de enkelte ministerier mv. eller dem, som disse bemyndiger hertil, og de lokale repræsentanter, som vedkommende forhandlingsberettigede organisation måtte bemyndige hertil.

Spørgsmål 5:

"Vil ministeren oplyse, om det er udtryk for et bindende tilsagn om løntillæg udenfor reguleringsordningen på det kommunale og regionale område, når det af lovforslagets bemærkninger s. 64 fremgår, at "De offentlige arbejdsgivere vil imidlertid være indstillet på, at lønstigninger, der er ydet som kompensation for udfasningen, holdes uden fore reguleringsordningerne, hvis der ved overenskomst- og aftaleforhandlingerne i 2015 indgås aftale om at videreføre reguleringsordningerne?"

Endeligt svar:

Ja. De offentlige arbejdsgivere har givet tilsagn om, at hvis der ved overenskomst- og aftaleforhandlingerne i 2015 indgås aftale om at videreføre reguleringsordningerne, så holdes lønstigninger, der er ydet som kompensation for udfasningen af 60-årsreglerne udenfor reguleringsordninger.

Spørgsmål 6:

"Vil ministeren oplyse, om den nye normale dagsarbejdstid er kl. 06-17 eller kl. 06-19, jf. henholdsvis § 11 i lovforslagets bilag 2.1. (s. 21) og s. 59 i bemærkningerne til lovforslaget?"

Endeligt svar:

Normal daglig arbejdstid er defineret som tidsrummet fra kl. 6.00 til kl. 19.00, jf. § 2 i tjenestemændenes arbejdstidsaftale, men således at der ydes ulempetillæg fra kl. 17.00, jf. § 13 i samme aftale, svarende til § 11 i lovforslagets bilag 2.1.

Spørgsmål 7:

"Vil ministeren redegøre for, hvornår arbejdet med at udarbejde lovforslaget startede og hvilke ministerier, styrelser og kontorer, der har været involveret. Ministeren bedes give en fyldestgørende redegørelse for omfang og indhold af drøftelser og konsultationer mellem regeringen, de involverede ministerier og Danske kommuner samt Danske Regioner"

Endeligt svar:

Jeg vil ikke redegøre nærmere for regeringsprocessen i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget.

Det er Enhedslistens Per Clausen, der står bag dette spørgsmål. Han siger: "De er ikke forpligtet til at svare, men de har tidligere sagt, at Moderniseringsstyrelsen og KL har været med til at lave indgrebet - altså lærernes direkte modparter i konflikten", siger Enhedslistens Per Clausen til folkeskolen.dk.

Spørgsmål 11:

"Ministeren bedes redegøre for, hvorfor regeringen ikke har imødekommet lærernes ønske om at registrere arbejdstid på månedsnorm frem for årsnorm?

Endeligt svar:

På det offentlige overenskomstområde er langt hovedparten af lærergrupperne omfattet af en årsnorm. Årsagen hertil er, at lærernes arbejdstid typisk er koncentreret på færre uger end andre ansattes. Årsnormen udligner dermed de udsving, der opstår ved, at lærerne arbejder mere end 37 timer ugentligt i undervisningsmånederne og mindre end 37 timer ugentligt i gennemsnit i de perioder, hvor elever og kursister har ferie.

Med lovforslaget fastholdes den nuværende årsnorm på undervisningsområdet, da det efter regeringens opfattelse ikke giver mening, at have en månedsnorm på undervisningsområdet.

Spørgsmål 13:

" Vil ministeren redegøre for, om der er andre faggrupper, der arbejder efter årsnorm, samt eventuelt hvilke faggrupper?"

Endeligt svar:

På det offentlige overenskomstområde er det i store træk kun lærergrupper på undervisningsområdet, som er omfattet af en årsnorm. Arbejdstiden beregnes og opgøres således for en periode på et år.

Lærergruppers arbejdstid er typisk koncentreret på færre uger end andre ansattes. Årsnormen udligner de udsving, der opstår ved, at lærerne arbejder mere end 37 timer ugentligt i undervisningsmånederne og mindre end 37 timer ugentligt i gennemsnit i de perioder, hvor elever og kursister har ferie.

Spørgsmål 12:

"Vil ministeren oplyse, hvilke konsekvenser det vil få for lærernes skatteforhold, når der udbetales overtidsbetaling en gang årligt?"

Endeligt svar:

Skatteministeriet har oplyst, at overtidsbetaling beskattes på samme måde som anden løn. Løn, der kommer til udbetaling efter udløbet af en indtjeningsperiode, beskattes i det indkomstår, hvori udbetalingen finder sted. Hvis udbetalingen af lønnen bliver udskudt, skal den dog beskattes senest 6 måneder efter, der er erhvervet endelig ret til lønnen.

Spørgsmål 14:

" Vil ministeren oplyse, hvor mange timer en folkeskolelærer forventes at skulle undervise mere i gennemsnit pr. uge efter de foreslåede arbejdstidsregler i forhold til de tidligere arbejdstidsregler?"

Endeligt svar:

Den foreslåede ændring af folkeskolelærernes arbejdstid indebærer, at folkeskolelærerne vil skulle følge arbejdstidsreglerne for undervisningsområdet i kommunerne, der er baseret på den statslige aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten.

Ændringen i arbejdstidsregelsættet indebærer ikke i sig selv, at en folkeskolelærer skal undervise flere timer.

Spørgsmål 15:

" Vil ministeren redegøre for de foreslåede arbejdstidsregler for lærerne i forhold til de nuværende arbejdstidsregler?"

Endeligt svar:

Med de foreslåede arbejdstidsregler fastlægges de ydre rammer for arbejdstidsvilkårene, herunder hvor mange arbejdstimer der skal præsteres inden for normperioden (1 år), hvordan den præsterede arbejdstid skal opgøres, hvordan eventuelt overarbejde skal honoreres og hvornår, der skal ydes godtgørelse for arbejde på fridage og/eller arbejde uden for normal arbejdstid.

De nye arbejdstidsregler regulerer derimod ikke - modsat de tidligere gældende - hvor meget tid der skal afsættes til de enkelte opgaver, f.eks. undervisning, forberedelse, opgaverettelse og andre nærmere definerede aktiviteter.

Spørgsmål 16:

Vil ministeren oplyse, hvor mange udgifter regeringen forventer at lægge over på kommunerne med dette lovforslag, herunder til kompensation for 60-års reglen, til arbejdslokaler til forberedelse på skolerne mv.?

Endeligt svar:

De udgiftsmæssige konsekvenser for kommuner og regioner forbundet med lovforslaget indgår i fastlæggelsen af rammerne for den kommunale og regionale økonomi, som forhandles med henholdsvis KL og Danske Regioner.

Finansieringen af de udgiftsmæssige konsekvenser fra 2014 og frem vil ske som led i den samlede prioritering på finanslovsforslaget for 2014, som regeringen fremlægger i august.

Spørgsmål 18:

"Vil ministeren redegøre for den "fælles forståelse" mellem Moderniseringsstyrelsen og Lærerenes Centralorganisation, som der henvises til i bilag 3 i L215 på side 24, herunder hvilken påvirkning indholdet i bilag 3 får undervisningstillæg samt koblingsprocent."

Endeligt svar:

Der blev ved forhandlinger mellem Moderniseringsstyrelsen og Lærernes Centralorganisation den 23. april 2013 opnået en enighed vedrørende lønsystemet for lærere og børnehaveklasseledere. Enigheden er fra Moderniseringsstyrelsens side betinget af, at der tillige opnås enighed om kravene vedrørende arbejdstid.

Den fælles forståelse indebærer, at nogle løntillæg, der hidtil har været midlertidige, bliver permanente, og at der ved opnåelse af lønsystemets sluttrin fremover ikke modregnes i lokale tillæg. Det betyder, at lønsystemet bliver væsentlig mere enkelt.

Med det nye lønsystem bortfalder desuden en pligtudmøntning, hvor den enkelte skole er forpligtiget til at anvende 3,6 pct. af lønsummen til lokal løndannelse. Der lægges til grund, at der i spørgsmålet vedrørende påvirkning af undervisningstillæg og koblingsprocent henvises til den fælles forståelse mellem Moderniseringsstyrelsen og Lærernes Centralorganisation. Den påvirker ikke undervisningstillægget og koblingsprocenten.

Spørgsmål nr. 19:

"Hvordan vil ministeren sikre sig, at lokalaftalerne på skoleområdet ikke strider mod intentionerne bag lovforslaget, herunder sikre, at ledelsesretten ligger hos lederne?"

Endeligt svar:

Lovforslaget indeholder ingen sanktioner, hvis der indgås lokalaftaler, som strider mod intentionerne bag lovforslaget. Arbejdsgiverne vil blive vejledt om, hvad intentionerne bag lovforslaget er, og jeg går ud fra, at denne vejledning generelt vil blive fulgt.

Spørgsmål 21:

"Hvordan påtænker ministeren at følge op på, om lokalaftalerne er i overensstemmelse med intentionerne i lovforslaget omkring ledelsesret?

Endeligt svar:

Den almindelige adgang til at indgå lokale arbejdstidsaftaler, der tilpasser de centralt aftalte arbejdstidsregler til de lokale forhold og de konkrete personalegrupper,vil gælde på undervisningsområdet som på alle andre områder. Der er principielt ingen begrænsninger med hensyn til indholdet af de fravigelser eller supplementer til de centralt aftalte regler, som kan aftales lokalt. På undervisningsområdet, som på alle andre områder, er det imidlertid ikke intentionen, at adgangen til at indgå lokale aftaler skal bruges til at indgå aftaler, som begrænser ledelsesretten i forhold til at lede og fordele arbejdet. I forbindelse med implementeringen af de nye arbejdstidsregler på undervisnings- området vil der derfor være fokus på, at der ikke indgås lokale aftaler, der genindfører de aftalebindinger på, hvad lærerne skal lave i deres arbejdstid, som foreslås ophævet med lovforslaget. Det vil være en lokal ledelsesopgave at implementere de nye arbejdstidsregler.

Spørgsmål 24:

"Ministeren bedes redegøre for, hvor mange kommuner der har lavet lokalaftaler på skoleområdet, herunder hvilke af disse lokalaftaler, der strider imod lovens intention om, at lederne leder og fordeler arbejdet?"

Endeligt svar:

97 kommuner har indgået lokale arbejdstidsregler, hvor anvendelsen af lærernes arbejdstid er reguleret. Det er udgangspunktet for både A08 og A05, at der indgås sådanne aftaler. Alle disse aftaler vil stride mod lovens intentioner om at skolelederen leder og fordeler arbejdet. Randers Kommune har p.t. ingen aftale og arbejdet på skolerne tilrettelægges efter særlige tilbagefaldsregler i A05

Spørgsmål 25:

"Ministeren bedes oplyse, om lokalaftalen for Aarhus strider imod intentionerne bag lovforslaget? "

Endeligt svar:

Århusaftalen er en af de lokale aftaler, der indeholder aftalebindinger på anvendelsen af lærernes arbejdstid, som foreslås ophævet med lovforslaget. 

Spørgsmål 26:

"Vil ministeren redegøre for, hvilke rammer kommunerne får for at lave lokalaftaler, der påvirker ledelsesretten som følge af dette lovforslag?"

Endeligt svar:

Kommunerne vil have mulighed for lokalt at aftale fravigende eller supplerende arbejdstidsregler med hjemmel i den generelle rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftale. En lokal aftale indenfor rammeaftalen kan fx handle om lokalt at arbejde efter en kortere normperiode end et år. Det er imidlertid ikke intentionen, at adgangen til at indgå lokale aftaler skal bruges til at indgå aftaler, som begrænser ledelsesretten i forhold til at lede og fordele arbejdet.

 Spørgsmål 29:

"I det tilfælde en skoleleder vælger at genindføre de gældende arbejdstidsaftaler, som er i uoverensstemmelse med intentionerne i lovforslaget, vil aftalen da være juridisk bindende, og hvad skal der til for at ophæve en sådan aftale?"

Endeligt svar:

En lokalaftale, der er indgået i overensstemmelse med hovedoverenskomsten, vil være juridisk bindende. Dette gælder også, hvis den ikke er i overensstemmelse med intentionerne i lovforslaget. En sådan aftale vil være gældende, indtil den udløber eller opsiges. Sædvanligvis vil lokale aftaler kunne opsiges til bortfald med 3 måneders varsel. Aftalen vil også kunne ophæves, hvis parterne er enige herom.

På grund af fredspligten er det ikke muligt at anvende kollektive kampskridt for at komme ud af aftalen, så længe aftalen løber.

Spørgsmål 30:

"Hvilken juridisk karakter har den opgaveoversigt, som er en del af de nye værnsregler, herunder er der knyttet særlige varslingsregler til eventuelle drøftelser og justeringer af opgaveoversigten?"

Endeligt svar:

Med lovforslaget foreslås indført en pligt for ledelsen til forud for hver normperiode at udarbejde en opgaveoversigt til læreren. Der gives ikke med opgaveoversigten et bindende tilsagn til læreren om, hvilke opgaver den pågældende skal løse, og den vil kunne ændres, hvis der opstår behov herfor.

Skoleledelsen er løbende opmærksom på lærernes præsterede arbejdstid og drøfter eventuelle justeringer af opgaver/prioriteringer med den enkelte lærer efter behov.

Hvis der er tale om væsentlige ændringer af indhold eller omfang af arbejdsopgaverne, vil dette skulle drøftes snarest muligt mellem ledelsen og læreren, herunder de eventuelle konsekvenser af ændringerne. Der gælder således ikke særlige varslingsregler.

Spørgsmål 32:

"Vil ministeren redegøre for, hvordan kompensationen, det vil sige de 300 mio. kr., for udfasning af 60-års reglen skal finansieres?"

Endeligt svar:

Finansieringen af de merudgifter, som L215 medfører i 2014 og frem, vil ske som led i den samlede prioritering på finanslovsforslaget for 2014, som regeringen fremlægger i august. Regeringen vil fremlægge et finanslovforslag, der fortsætter den ansvarlige økonomiske linje, og som er i overensstemmelse med forudsætningerne i de mellemfristede fremskrivninger, budgetloven og kravene i stabilitets- og vækstpagten.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ