Lærerforeningen skulle ikke have tilbudt mere til KL for at få en løsning, er de fire lærere enige om.

Lærere: Det her vil ødelægge arbejdsmiljøet fuldstændigt

Regeringens lønforhøjelse giver absolut ingen jubel hos lærerne. ”Hvis det var lønnen, der betød noget, så var vi jo aldrig blevet lærere”, lyder det fra fire lærere, der spontant kørte til Slotspladsen. De er bekymrede for kvaliteten af undervisningen og specielt for arbejdsmiljøet på alle de skoler, der har halvdårlige ledere.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er nedslåede lærere, der i øjeblikket står foran Christiansborg. Ditte Bernquist, Chirstine Falmer-Nielsen og Rikke Huniche, som alle arbejder på Frederiksberg-skoler cyklede ind til pladsen, så snart de hørte, at der ville komme et indgreb. Her mødte de Sonja Rasmussen, som er pensioneret lærer. De står med et flag og en hund og småsnakker om, hvad de nu skal gøre. De oplever det som om KL bare har fået sin vilje med regeringens hjælp.

Bange for dårlige skoleledere "Vi ved ikke, hvad vi kommer tilbage til. Man fornemmer, at mange skoleledere bare tror, at nu starter vi op som sædvanligt kl 8 mandag morgen. Men sådan bliver det jo ikke", siger Christine Falmer-Nielsen fra Lindevangskolen.

"Jeg er i oprør"

Det bekymrer lærerne, at det fremover er lederne, der skal finde ud af, hvordan undervisningstiden skal tilrettelægges. "Det er utrygt, for rigtigt mange ledere er slet ikke kompetente til den opgave, de får nu. Og det her kommer til at gå hårdt ud over det psykiske arbejdsmiljø", siger Rikke Huniche fra Skolen på Nyelandsvej. De andre er enige. "Det kan blive en kamp mellem lærerne om at sikre sig mest forberedelsestid til at lave den gode undervisning. Og det skal lederne så navigere i. I stedet for nu, hvor tingene er ligeligt fordelt og så kan man koncentrere sig om at undervise", siger Ditte Bernquist fra Skolen på Nyelandsvej.

En kamp mellem fagene Lærerne er meget ærgerlige over, at DLF's forsøg på at sikre to minutters forberedelsestid per elev ikke er lykkedes. "Forberedelsestiden betyder rigtigt, rigtigt meget. Vi kan risikere, at det bliver en kamp mellem fagene. Jeg underviser i dansk, historie, kristendomskundskab og billedkunst. Og det fag, der tager aller mest tid at forberede er billedkunst. Ja kan godt frygte, at forberedelsen til de kreative fag bliver skåret meget ned. I så fald har jeg slet ikke lyst til at undervise i det fag - og hvem vil så have lyst til at overtage?", siger Christine Falmer-Nielsen.

Urimeligt med udfasning af aldersreduktion

Udfasningen af aldersreduktionen er de bestemt ikke glade for. For de tre yngre lærere giver det fint mening, at man som ældre ikke kan overkomme at arbejde fuld tid, og de mener, at de ældre lærere har betalt for ordningen allerede.

Sonja Rasmussen, som er pensioneret efter 40 års lærerarbejde: "Vi har sat penge af til den her ordning lige siden jeg var helt grøn. Der er jo masser af lærere, som har betalt for den ved at afstå fra midler til andre ting. Jeg kan slet ikke klare, at regeringen bare kan fjerne den med et indgreb. Kan de så også sætte folk tilbage på de lave løntrin, vi har forhandlet os væk fra gennem mange år. Jeg har ingen tillid til politikerne længere", siger hun.

Ikke imponeret over lønforhøjelse

Og lærerne er ikke imponerede over lønforhøjelsen, som vil give dem omkring 3000 kroner mere om året. (rettet 25-04-2013 kl. 15.18) "Hvis det var lønnen, der betød noget, så var vi jo aldrig blevet lærer", siger Christine Falmer-Nielsen. Og Ditte Bernquist tillægger, at hvis det kom dertil, så ville hun hellere gå ned i løn end have skåret i sin forberedelsestid. Det bekymrer også de tre lærere meget, om det bliver til virkelighed med helhedsskolen, at de skal være på skolen under forberedelsen. Fysisk er det helt umuligt at sidde på skolen - 60 lærere til 4 computere og et bord fx. "Og man har virkelig brug for at få tømt hovedet efter fem lektioner, hvor man har været 100 procent på hele tiden og forholdt sig til 24 unger, hvoraf to har diagnoser og tre er ved at blive udredt. Der er ingen tvivl om, at jeg er langt bedre til at rette stile, når jeg har cyklet hjem og snittet aftensmad og lagt børnene i seng, end når jeg er helt bombet efter undervisningen" siger Christien Falmer-Nielsen. Og Rikke Huniche forklarer, at lærernes arbejde fungere lidt på samme måde som skuespiller og stand up'eres. "Når man er så meget på, så kan man altså ikke bare fortsætte lige bagefter. Man har brug for en pause, og det kan man ikke få, når man har med små skrøbelige børn at gøre".

Hellere indgreb end at have lagt sig

Lærerne er bestemt ikke glade for indgrebet, men det ville have været endnu værre, hvis det var DLF, der havde lagt sig ned og tilbudt det resultat, der kommer nu.

"Resultatet havde været det samme i skolerne, men det betyder meget for vores forhold til fagforeningen - så ville man have været endnu mere frustreret. Jeg kunne godt have tænkt mig, at de hvade været mere aktive endnu tidligere for at få forklaret befolkningen, hvordan lærernes arbejde er. Så folk vidste mere, inden det hele gik galt. Men DLF skulle bestemt ikke have tilbudt mere til KL. Vi er allerede gået for langt", siger Christine Falmer-Nielsen.