Psykisk arbejdsmiljø
2   361

Erhvervspsykolog: Lærerne bliver tyndslidte af lockouten

Det er et pres at være i en konflikt, der har som formål at slide parterne op, fortæller erhvervspsykologen Morten Ejlskov. Han er for alvor er bekymret for tiden efter lockouten, hvor det bliver en udfordring at klinke skårene.

Der er et krydspres på lærerne, der i øjeblikket er udelukket fra at kunne udføre deres arbejde. For både privat og professionelt bliver konflikten en del af deres hverdag.

"Lærerne skal stå på mål for den her konflikt, og der er ikke nogen mulighed for at melde sig ud. Især dem, der i lokalområdet er kendt som lærere og derfor også skal forholde sig til konflikten, når de er nede at købe ind", fortæller Morten Ejlskov, der erhvervspsykolog hos firmaet Organisation.

Artiklen fortsætter under banneret

"Det puster måske til følelsen af manglende anerkendelse, og i den sammenhæng kan det være hårdt lokalt. Det kan være, folk man kender vælger side i konflikten. Nuancerne forsvinder mange steder, og psykologisk er det ikke særligt sundt at være i en tilstand af: Enten er du med os eller imod os", siger Morten Ejlskov.

Mange små konfrontationer
Han fortæller, at summen af dårlige oplevelser kan være problematisk.

"Jeg hører, at lærerne indimellem oplever små konfrontationer med forældre og det omgivende samfund. Jeg har talt med en lærer, der fortalte, at den samme bilist 5 dage i træk gav "fingeren", når han kørte forbi lærernes demonstration. Og det trækker tænder ud dag efter dag at være i konfrontation", siger Morten Ejlskov. Han fortæller også, at det er en negativ faktor for lærerne, at konflikten bliver ført for lånte penge.

 Risiko for mistro

"Det kan ikke sammenlignes med lukning af Lindøværftet, eller andre store chok for et lokalsamfund, for lærerne er ikke i tvivl om, om der er et job til dem bagefter. Men der foregår en langsom tyndslidning. Og det er vel det, parterne spekulerer i med konflikten nemlig at slide hinanden op", siger Morten Ejlskov, han er bekymret for fremtidens samarbejdsklima på skolerne.

"Min helt store bekymring går på tiden efter en konflikt: Det bliver en udfordring at få samlet skolerne bagefter. Hvordan samler skolerne sig selv op. Mange steder vil der være plantet et modsætningsforhold til ledelsen. Og der er en risiko for, at parterne bliver for mistroiske overfor hinande, den mistro kan stå i vejen for sambejdet fremad. Dermed kan fokus forsvinde væk fra skolens egentlige formål - uddannelse af eleverne", siger Morten Ejlskov

Han fortæller dog, at der kan være positive effekter af en konflikt.

"Jeg har talt med lærere, der står midt i en skolesammenlægning. De kalder det verdens bedste fusionskursus. De ikke kunne have købt bedre, fordi lærere har skullet aktionere og arbejde sammen med nye kolleger fra andre skoler", siger Morten Ejlskov.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ