Sosu-undervisere forsøger at få Corydon til forhandlingsbordet

Sosu-undervisere stod tæt pakket foran Finansministeriet for at gøre opmærksom på, at det ikke kun er folkeskolelærere, der er lockoutet fra deres arbejdsplads.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Danmarks Lærerforening, Socialrådgiverforeningen, Ergoterapeutforeningen og Danske Fysiotera-peuter var i dag gået sammen om en demonstration foran Finansministeriet. Kort før kl. 13 blev der sat borde op til på trappen og så håbede demonstranter og arrangører, at finansminister Bjarne Corydon var klar til at komme ud til 'forhandlingsbordene'. DLF-medlemmer bar grønne T-shirts, sygeplejerskerne røde, mens fysioterapeuter var trukket i gule trøjer. "Sådan er sosuskolerne i hverdagen. Vi er mange forskellige organisationer. Det er vores virkelighed. Det er godt, at vi i dag har fundet sted og tid, hvor vi kan være sammen", siger underviser på sosu-skolen i Vognmagergade og DLF-medlem Jannie Glad.

Sosulærere kæmper for forberedelsen

 Forbipasserende fik stukket en flyer i hånden med ordene; Det er ikke kun lærerne, der er lockoutet. "Vi har ikke de samme udfordringer som lærerne. Men vi har et fælles emne, nemlig hvem det er der, skal have magten over at lede og fordele arbejdet. Og så er vi fælles om at kæmpe for den danske model. Hvis det er rigtigt, at det er aftalt spil, så bliver hele demokratiet udfordret", mener Jannie Glad. Alle organisationer havde talere med til demonstrationen. For Danmarks Lærerforening var det Gordon Ørskov Madsen, der råbte demonstrationen op ved at fortælle om den danske model, som mange an-dre lande kigger misundeligt til.  "Den danske model er truet nu, fordi man har valgt at sætte hele aftalesystemet ud af kraft. Det vil vi ikke finde os i", lød det fra Gordon Ørskov. "Der har ikke på et eneste tidspunkt været tale om forhandlinger. Modparten har ikke rykket sig en millimeter". Demonstrationen sluttede kl. 13.45 - og Bjarne Corydon dukkede ikke op

på Finansministeriets trappe, mens folkeskolen.dk var tilstede.

Sosuundervisere flashmobbede i Aarhus