Vold/trusler
1   741

Ram elevens niveau – eller få en lussing

Over halvdelen af lærerne på specialskoler bliver hvert år udsat for vold og trusler i deres arbejde. På Åmoseskolen i Herning bestræber man sig på at reducere omfanget, men man kan ikke helt undgå voldsomme reaktioner fra eleverne.

Luder, svin, kraftidiot …

Bid, slag, spyt, krads, skub og ting, der ryger gennem luften med en lærer som mål.

Artiklen fortsætter under banneret

Hver måned gennemgår arbejdsmiljørepræsentant Peter Witt Jensen og ledelsen på Åmoseskolen en stak indberetninger fra lærere og pædagoger for at blive klogere på, hvordan de undgår konflikter med eleverne.

»Hvis det går galt med en bestemt elev, hver gang vi går hjem fra svømning, spørger vi, hvad det kan skyldes. Det kan også være en elev, som reagerer på, at en kvindelig medarbejder har tørklæde på. Vi lærer af indberetningerne, fordi de tvinger os til at tænke over, hvad der er sket«, siger Peter Witt Jensen, der selv er lærer i afdelingen for elever med ADHD.

En undersøgelse fra 2012 viser, at 57 procent af lærerne på specialskoler hvert år bliver udsat for trusler og vold af eleverne. På Åmoseskolen bunder en del episoder i, at eleverne har et højt stressniveau, fordi de ikke altid forstår den verden, de lever i. Samtidig formår de ikke at sætte ord på deres frustrationer.

»Vi kan ikke altid sige, hvad der udløser volden, men måske har eleven haft en dårlig oplevelse i bussen på vej herhen. Jeg sad sammen med en dreng, som slog mig, fordi en kollega sagde 'gaffel' ude i køkkenet. Af en eller anden grund var det ubehageligt for ham at høre det ord den dag«, fortæller Mette Sommer, der underviser elever i autismespektret.

Lærerne kan også komme til at sætte overliggeren for højt, fordi eleverne taler væsentligt bedre, end de forstår.

»Det kan smutte for os, at en elev på 14 år kun forstår som en syvårig, når vi taler med ham. Det kan også være fagligt, at vi rammer forkert. Nogle gange hjælper det at sætte det faglige niveau ned, men hvis jeg er på vej i konflikt, er jeg ikke bleg for helt at droppe mit krav. Det er, når et barn er i vanskeligheder, at det truer eller kradser«, siger Peter Witt Jensen.

Hænder på håndvasken

Lærerne stræber efter, at eleverne udvikler sig, men der er ikke langt fra nærmeste udviklingszone til en voldelig reaktion, pointerer tillidsrepræsentant Kim Overgaard, der også underviser elever med autisme.

»Balancen er hårfin. Kravene må ikke være for store, men hvis eleven hele tiden er på sikker grund, sker der ingen udvikling. Vores elever har ikke drive til at udvikle sig indefra, så den intuitive læring er minimal. Vi skal hele tiden motivere dem til at gå videre, men vi skal samtidig være bevidste om, at det, der synes enkelt for os, kræver store mentale resurser af dem«, siger han.

Nogle elever er meget motiverede, understreger Peter Witt Jensen.

»Der er mange søde børn, som vi aldrig har bøvl med, og som er glade for at gå i skole, men de har brug for struktur og sikkerhed. Det er også tvingende nødvendigt, at vi arbejder anerkendende. De fleste børn gør deres bedste, og vi skal arbejde med det, de er gode til«.

Strukturen kan bestå i en fast arbejdsplads ved vinduet eller ind mod væggen, alt efter hvad der er bedst for den enkelte. Et skema på opslagstavlen gør det klart for eleven, hvad han skal lave, og en signalfarve eller et ikon kan guide ham væk fra at være voldelig.

»Vi havde en elev, som ofte slog os på badeværelset, indtil vi fandt på at klistre et par hænder på håndvasken. Så vidste han, hvor hans hænder skulle være«, siger Mette Sommer.

Signal med fingrene

Det er grimt at blive slået, sparket eller spyttet på. Mette Sommer har mere end en gang siddet grådkvalt på skolens kontor og talt med ledelsen om sine frustrationer. Alligevel betragter de tre lærere trusler og vold som et vilkår, når man underviser elever med vidtgående behov.

»Det er en illusion at tro, at man kan fjerne volden, men vi stræber efter at minimere den. Vi skal forstå, at eleverne ikke er uopdragne. Vi har også uuddannet personale på skolen, som af gode grunde ikke ved så meget om elevgruppen. De kan lettere falde i og tro, at de er dårligt opdraget. Uddannelse er en væsentlig forudsætning for at undgå trusler og vold«, siger Kim Overgaard.

Hele personalet har været på kursus i anerkendende pædagogik, og i et andet forløb fokuserer de på, hvordan de nedtrapper konflikter, for eksempel ved at trække sig væk fra en aggressiv elev frem for at provokere ham yderligere ved at gå tæt på.

Mette Sommer slår oversiden af sine fingre op mod undersiden af sin hage for at illustrere, hvordan hun kan signalere til en kollega, at hun har brug for, at han tager over, fordi en konflikt er ved at tage magten fra hende. På samme måde kan kollegaen bruge håndtegnet til at spørge, om hun vil have hjælp. Hun kan så nikke eller ryste på hovedet.

»I begyndelsen følte jeg det som et nederlag, hvis jeg skulle bede en kollega om at tage over, men det kan være nok til at få eleven til at falde til ro, at der kommer en anden voksen til, som eleven kender. Samtidig slipper jeg for, at følelserne løber af med mig«, siger Mette Sommer.

Der går fem-seks elever i klasserne på Åmoseskolen. Enten er der to lærere på i timerne, eller også er læreren sammen med en pædagog eller en medhjælper.

Rød smiley for vold

Åmoseskolen fik i efteråret 2012 en rød smiley af Arbejdstilsynet. Den sure smiley skyldes i høj grad et arbejdsmiljø med vold og traumatiske hændelser.

»Vi har lagt en plan, som skal hjælpe os af med den røde smiley. Vi skal blandt andet have en klar definition af, hvad der er vold her på stedet, så vi får afklaret, hvad lærerne må leve med, og hvornår en elev går over stregen. Men Arbejdstilsynet anerkender de tiltag, vi allerede har foretaget. Vi har i mange år registreret både små og store episoder med trusler og vold, så vi får det frem i lyset og kan handle på det. Ingen skal putte med det, indtil det er så tungt, at det ikke er til at bære«, siger viceskoleleder Henry Jørgensen.

Åmoseskolen har tilknyttet en ekstern supervisor, og kollegial supervision er på tegnebrættet. Det er også vigtigt at holde fast i fælles kurser for personalet.

»Vi har hele tiden behov for at blive klogere på, hvordan vi håndterer eleverne. Ellers kører vi fast i en rutine. Rutiner kan være gode for børnene, men vi andre kører fast som mennesker, hvis vi ikke udvikler os«, siger Henry Jørgensen.

»Det er vigtigt at have én at sparre med: Så du det samme som mig? Hvad kan vi gøre, så det ikke sker igen? Det er dejligt at vende den slags spørgsmål, så de ikke fylder, når man kommer hjem. Vi er dybt afhængige af hinanden«, konstaterer Mette Sommer.

Positive oplevelser fylder mest

Trods risikoen for at blive skubbet, slået og sparket er de tre lærere glade for deres job. Det skyldes, at de positive oplevelser fylder langt mere end de negative.

Om Åmoseskolen

Åmoseskolen er en kommunal specialskole i Herning for børn med forskellige handicap. I år har skolen 114 elever mellem seks og 18 år, der er inddelt i klasser efter funktionsniveau og alder. Skolen har fire afdelinger:

A: Elever i autismespektret med kognitive vanskeligheder.

B: Elever med generelle indlæringsvanskeligheder, for eksempel udviklingshæmmede og børn med Downs syndrom.

C: Elever med multiple funktionsnedsættelser, for eksempel fordi de er født meget for tidligt.

D: Elever med følelsesmæssige og adfærdsmæssige vanskeligheder, typisk børn med ADHD.

»Som lærer handler det om at gøre sig selv overflødig. Det er meget bogstaveligt her, fordi mange af børnene ikke får viden ad andre kanaler end igennem vores undervisning. Vi kan for eksempel lære dem at læse på et funktionelt niveau, så de kan orientere sig i et indkøbscenter og andre offentlige steder«, siger Kim Overgaard.

Mette Sommer kalder sit job spændende.

»Hvis en elev er vild med brandbiler, hjælper det måske at klistre brandbiler på de sider, han skal læse. Det er hele tiden et detektivarbejde at finde ud af, hvad der motiverer den enkelte elev, og samtidig sørge for, at han arbejder med brandbiler på en måde, så han rykker sig fagligt«, siger Mette Sommer.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.191 andre er allerede tilmeldt