Når vi indgår en aftale, går vi ud fra, at folk lever op til den, siger ministeren og vil ikke tale om, hvad hun vil stille op, hvis kommunerne alligevel bruger inklusion som spareredskab.

Antorini: Vi evaluerer til maj

»Inklusion må ikke blive en spareøvelse«, har børne- og undervisningsministeren sagt. Først til maj vil hun dog tage stilling til, om det er blevet det.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lærerne oplever mindre støtte efter reformen

Når lærerne i folkeskolen får børn med diagnoser i deres klasser, oplever 80 procent, at der ikke følger penge med, og en tredjedel mener, at de har ringere mulighed for at støtte eleverne, end de havde før inklusionsreformen.

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini kalder tallene fra Folkeskolens undersøgelse »dybt bekymrende«.

»Det er afgørende for inklusionsprocessen, at lærerne føler, at de ikke står alene med opgaven. Det er vigtigt, at de føler sig klædt godt på«, siger hun.

Antorini vil dog ikke foretage sig noget, før hun har dannet sig et overblik over situationen.

»Vi har først fået ændret lovgivningen nu her, og vi følger inklusionsindsatsen meget tæt. Vi har indgået en ret præcis aftale om dokumentation med kommunerne. Vi følger investeringer i resursecentre, kompetenceudvikling og så videre. Så tæt har området ikke været fulgt før, men vi har først data klar til maj, hvor vi så også følger op sammen med kommunerne«, siger hun.

Ministeren understreger, at inklusionen ikke må blive en måde for kommunerne at få fyldt op i de slunkne kommunekasser på, men vil ikke tale om konsekvenser, hvis det til foråret viser sig, at det alligevel er tilfældet.

»Jeg anerkender, at kommunerne fungerer under økonomisk hårde betingelser, og derfor er det jo endnu vigtigere, at vi følger udviklingen og følger op på, at aftalerne bliver overholdt. Når vi indgår en aftale, går vi ud fra, at folk lever op til den. Derfor vil jeg helst ikke snakke om, hvad der sker, hvis de ikke gør. Jeg vil hellere koncentrere mig om alle de gode ting, vi kan gøre«, siger hun.