Økonomien er et omdrejningspunkt, uanset om en institution er takstfinansieret eller har en abonnementsordning med kommunerne. CSU-Slagelse er omfattet af begge dele. Mens STU'en afregnes efter takster, er den kompenserende specialundervisning for voksne fortsat på abonnement. Men på fire år har voksenundervisningen været udsat for en besparelse på otte procent og yderligere en procent venter i 2013.

"Besparelserne betyder, at vi skal være skarpe på, hvordan vi udnytter vores resurser. Samtidig er vi under pres i forhold til et eventuelt kommunalt hjemtag, og det bliver derfor mere og mere tydeligt, at vi er en forretning. Hvis ikke kunderne synes om produktet eller finder det for dyrt, går det et andet sted hen for at købe det", siger it- og læsekonsulent Ib Mathiesen i en rundspørge, folkeskolen.dk har foretaget til tillidsrepræsentanter på en række specialinstitutioner.

Lærere på specialinstitutioner oplever massiv tilbagegang

Konkurrence åbner for ensidig fokusering på økonomien

Med andre ord skal lærerne på CSU-Slagelse skabe det bedste produkt til den laveste pris, hvilket kan være noget af en udfordring.

"Vi skal helst hele tiden være et par skridt foran, og vi skal ved Gud være omstillingsparate. I dagligdagen oplever man ikke, at ens kolleger er nervøse for at blive sagt op, men de løbende besparelser har for nogle betydning for det psykiske arbejdsmiljø, så det er sket, at gode medarbejdere smutter, når de får et tilbud, hvor de har en mere sikker ansættelse", siger Ib Mathiesen.

Færre lærere skal rumme en større mængde specialistviden

ASV Horsens har også et finansieringsgrundlag, der er sat sammen af både rammebeløb og takster.

"Vi har arbejdet med indtægtsdækket virksomhed i mange år, så vi har været vant til at arbejde på markedsbetingelser. Men der er en langt større uvished med hensyn til planlægning end før kommunalreformen, fordi andre aktører byder ind på de undervisningsopgaver, vi hidtil har varetaget", fortæller speciallærer Henrik Juul Nielsen.

Udviklingen har betydet, at der er stor opmærksomhed på serviceniveauet, og det medfører både et optimerings- og et dokumentationspres på den enkelte lærer.

"Med flere aktører og faggrupper på banen er der åbnet for en - måske ensidig - fokusering på økonomien, og det kan resultere i, at kvaliteten af undervisningstilbuddene sættes sammen ud fra mindstekravene i love og undervisningsvejledninger og ikke med udgangspunkt i den enkelte kursists behov", pointerer Henrik Juul Nielsen.

Speciallærere: Borgerne får et ringere tilbud

Svært at samle voksne kurister nok til holdundervisning

En udfordring at holde fokus på den gode praksisydelse

Alt for meget tid bliver brugt på at skaffe kunder, lave udredninger og forklaringer på, hvorfor borgeren skal have et tilbud, og på at tale med de bevilgende fagpersoner i kommunerne, mener

speciallærer Peter Selch Bak fra Taleinstituttet i Region Nordjylland. Alt sammen tid og resurser, medarbejderne kunne bruge bedre på at løse kerneopgaverne rehabilitering og undervisning.

"Vi skal også dokumentere og registrere vores tidsforbrug, men vi vil helst bare løse vores opgaver," siger han i rundspørgen.

På Institut for Syn og Hørelse i Aalborg har medarbejderne med tiden opnået en vis rutine i at registrere alting på tid. Men der er ingen tvivl om, at det er en udfordring for institutionen at undgå, at det bliver et arbejdsmiljømæssigt problem, pointerer synskonsulent Hanne Dahl.

"Vi skal som syns-, høre- og teknologikonsulenter kunne sælge gennemsnitligt 70 procent af vores tid. Restren er til alt det andet, blandt andet deltagelse i kursus. Men det administrative arbejde er vokset, så det er til stadighed en kæmpe udfordring at holde fokus på den gode praksisydelse og ikke på bonregnskabet," siger hun.

Konstant usikkerhed om der er solgt nok

Kravet om indtjening udgør en stressfaktor, som medarbejdere og ledere på instituttet taler åbent om.

"At vi fra år til år afventer, hvorvidt kommunerne ønsker at gøre brug af vores tilbud, er en anden stressfaktor. Ligesom det imødeses med spænding, om vi nu også har solgt nok," siger Hanne Dahl.

Den udmelding genkender talepædagog Gitte Langberg Lildholdt fra Center for Hjælpemidler og Kommunikation i Bov ved Padborg.

"Vi er ikke takstfinansieret på undervisningsopgaver, men har en ordning, hvor kommunerne har et fast abonnement for nogle ydelser og betaler for 'varen på hylden' for andre. Men der er konstant usikkerhed om aftalen mellem kommunerne og os, og det påvirker naturligvis både stemning og arbejdslyst", siger hun.

Både takster og abonnement giver usikre arbejdsvilkår

Konkurrenter deler ikke viden med hinanden

Det bekymrer synskonsulent Philippa Steen fra Center for Rehabilitering og Specialrådgivning i Odense, at kommunale, regionale og nationale tilbud konkurrerer mod hinanden på pris.

"Kommunerne har krævet betydelige nedslag i prisen, men vel at mærke for den samme service, og de kigger til andre centre og sammenligner priser uden altid at kunne gennemskue, at tilbuddene er vidt forskellige. Det siger sig selv, at man kan levere billigere undervisning, hvis man ikke bruger penge på at uddanne folk, men nøjes med at hjemtage medarbejdere, som de dyrere tilbud har uddannet", siger Philippa Steen.

Hun understreger, at centret i Odense har et godt samarbejde med kommunerne, så hun har ikke til hensigt at hænge dem ud. Men når det er sagt, så er medarbejderne både presset og bekymret.

"Konkurrencen betyder, at udbyderne beholder viden hos sig selv fremfor at dele den med hinanden. Hvis man selv har betalt for udviklingen af et tilbud eller for uddannelsen af en medarbejder, deler man ikke ud af det gratis".

Konkurrence er ikke nødvendigvis til borgernes bedste

Uden overskud sker der fyringer

Talekonsulent Pia Dorthe Rasmussen fra Kommunikationscentret i Region Hovedstaden deler Philippa Steens bekymring.

"Før havde vi fælles kurser og delte viden. Det gør vi i sagens natur ikke i så udstrakt grad. Vi ved, at hvis vi ikke genererer et overskud, sker der fyringer, så selv om vi mener, at for eksempel Center for Hjerneskade bedre kan klare opgaven, så giver vi et bud på en løsning inden for vores eget regi. Men det er ikke til borgerens bedste, at vi konkurrerer med hinanden", siger Pia Dorthe Steen.

Professor: Den klassiske BUM-model fungerer ikke

Kritik: Strukturreformen evalueres i en lukket kreds