»Det er vigtigt, at det ikke bliver røv til sæde-undervisning, når man er i skole hele dagen«, fortæller lærer David Qvist. Mange aktiviteter foregår udendørs og i samarbejde med de lokale foreninger.

Heldagsskolen: 
Lærerne skal være med på ideen

Lærerne på Selsmoseskolen er ikke et øjeblik i tvivl om, at heldagsskolen er god, både for børnene og som arbejdsplads. Men det fungerer kun, fordi de har været medbestemmende fra starten og alle brænder for det, de laver.

Publiceret

Selsmoseskolens 
økonomi ogoverenskomst

Selsmoseskolen får intet ekstra tilskud som heldagsskole. Skolenhar de ekstra resurser, som 97 procent tosprogede giver, plus desparede penge på husleje og løn til en skolefritidsordningsleder.Det giver 23 millioner kroner til drift. Med 243 elever erelevprisen lige nu altså 94.650 kroner. Det ligger nogenlunde påniveau med de øvrige skolers priser i HøjeTaastrup.

Ifølge Høje Taastrups lokalaftale skal pædagoger iheldagsskolen ansættes på læreroverenskomst. I øjeblikket er derdog ifølge kredsformanden kun pædagoger ansat sombørnehaveklasseledere.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Da politikerne i 2006 besluttede, at Selsmoseskolen skulle være heldagsskole fra sommerferien, nedlagde lærerne arbejdet for at gå til fagligt møde. De ville ikke være med til at ændre hele skolens struktur og indhold med kun tre måneders varsel. Det resulterede i, at projektet blev udskudt et år.

»Det var altafgørende, at vi fik tid til at planlægge og kunne forankre det i noget lokalt. Det er fint nok, hvis politikerne vil oprette 1.500 heldagsskoler, men så skal de heller ikke blande sig mere. Det er skolen selv, der skal finde ud af, hvad der passer til dens børn og forældre og lærere«, siger David Qvist, som er lærer og tillidsrepræsentant på skolen.

Heldagsskolen virker kun under de rette forhold

Han og hans tre kolleger Lene Preus, Lone Brandel og Niels Peter Drachmann Kambskard er enige om, at det går rigtig godt. Faktisk kan de ikke rigtig komme på nogen ulemper ved at arbejde på Selsmoseskolen. Sådan så de dog ikke helt på det i starten.

Alle lærere fik mulighed for at forlade skolen og få en anden stilling i kommunen, da Selsmoseskolen skulle være heldagsskole, og en enkelt tog imod tilbuddet. Resten gik i gang, men tanken om at have sene timer og gårdvagter var ikke populær. Men med de selvbestemmende team kom også en masse fleksibilitet, så i dag er det ikke noget, folk klager over.

Esbjerg 
lukker heldagsskolen

»Det betyder også meget, at der er kommet en meget bedre stemning blandt børnene. Det er blevet et fedt sted at være, og det betyder meget, når man skal være her så mange timer. Vi har det også godt sammen, os lærere. Vi trøster hinanden og sparrer og fester sammen«, fortæller Niels Drachmann.

Medbestemmelsen og den flade ledelsesstruktur har betydet meget, og også at de har haft et enigt byråd i ryggen til projektet. Det gik hurtigt op for lærerne, hvor vigtigt det var, hvad der blev fyldt i de mange timer.

»Det må ikke være røv til sæde fra 8 til 16. Og det hjælper ikke noget bare at lægge alt det kreative om eftermiddagen. Det, det handler om, er, at undervisningen skal være spændende, og så skal de have grinet og rørt sig«.

Selsmoseskolen har 
succes som heldagsskole

Lærerne lagde også gerne selv børn til en heldagsskole, men understreger, at man ikke skal kopiere Selsmoseskolens model andre steder.

»Vores børn har jo fritidsinteresser i forvejen, det havde børnene her ikke. Så det skal være en anden form. Men en stor del af succesen skyldes, at vi brænder for at gøre en forskel for de her børn. Derfor skal det også være lærerne på de enkelte skoler, der finder ud af, hvad der passer til dem«, siger Lene Preus.

Hver tredje heldagsskole er lukket

Powered by Labrador CMS