En tredjedel af de adspurgte elever i KMD's undersøgelse fortæller, at de hyppigt har problemer med at få it-udstyret på deres skole til at fungere.

Elever bruger kun computer i skolen en gang om måneden

En fjerdel af eleverne i 6.-10. klasse oplever, at der kan gå en måned eller mere, uden at it overhovedet bruges i skolen. Det viser ny rapport, som påpeger en række problemer med folkeskolernes brug af it i undervisningen. Formand for it-vejlederforeningen, John Klesner, stiller sig dog tvivlende over for den konklusion.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det står skidt til med den digitale læring i folkeskolen, hvis man skal tro den nye undersøgelse, som er gennemført af it-firmaet KMD i samarbejde med organisationen Danske Skoleelever blandt 928 elever i 6.-10. klasse og 1005 forældre til børn i folkeskolen.

På trods af digitale indkøb for store  beløb hænger folkeskolen stadig i it-bremsen, hvis man skal tro de elever og forældre, som har deltaget i undersøgelsen. 60 procent af eleverne og 52 procent af forældrene mener, at skolen er bagud eller langt bagud når det gælder anvendelsen af it.

"Undersøgelsen viser klart, at det er et ønske fra både elever og forældre, at it bliver en integreret del af skoledagen," siger Vera Rosenbeck, formand for Danske Skoleelever.

KMD: Eleverne har krav på en digital fremtid

Overraskende resultat Anders Balle, formand for Skolelederforeningen, kalder i Politiken undersøgelsens resultat for en katastrofe. Helt så langt vil formanden for it-vejlederforeningen, John Klesner, ikke gå. Men undersøgelsens resultat kommer bag på ham.

"Jeg er meget overrasket over  at så mange elever kun sjældent stifter bekendtskab med it og digital læring", siger John Klesner til folkeskolen.dk

Han bider mærke i, at rapporten - ud over problemerne med skolens udstyr - også viser, at godt 20 procent af eleverne kun føler, at få eller ingen af deres lærere er gode til at bruge it i undervisningen.

"Skolerne har taget it til sig, og det er noget, som er kommet for at blive. Men alligevel kan det være svært for mange lærere at italesætte, hvad de præcist vil med digital læring og hvorfor de vil det," siger han.

John Klesner påpeger, at det i sidste ender er kommunens ansvar at sørge for, at rammerne og kompetencerne er til stede.

"Men samtidig mener jeg, DLF også i højere grad bør arbejde for at lærerne får de fornødne didaktiske kompetencer på det her område," siger han.

It-vejledere savner mål for brugen af digitale læremidler

Kan være fejl i undersøgelsen Udover, at godt en fjerdedel af eleverne svarer, at de kun bruger it i undervisningen godt en gang om måneden, vurderer 48 procent af eleverne desuden, at der kan gå en måned eller mere mellem de gange, hvor de bruger digitale læremidler. Det tvivler John Klesner dog på er rigtigt.

"Jeg tror, der er en særdeles stor fejlmargen i forhold til det spørgsmål, også på grund af formuleringen. Mange elever bruger hyppigt nettet, for eksempel DMI's hjemmeside eller Danmarks Statistik, i deres undervisning, uden at de nødvendigvis tænker over, at de faktisk har brugt et digitalt læremiddel," siger han.

500 millioner til it skal også bruges på ny viden Ministeriet for Børn og Undervisning har sat en halv milliard kroner af til digital læring i skolen, og der er netop blevet frigivet 50 millioner til digitale læremidler på den konto.

Nu kommer de første 50 millioner til digitale læremidler

 Ifølge Vera Rosenbeck fra Danske Skoleelever, er det dog ikke nok at købe nyt it-udstyr og planlægge it-baseret undervisning.

"Hvis vi skal have en digital grundskole, kræver det en investering fra politikernes side, som omfatter både uddannelse til lærerne, nyt udstyr og en forståelse for it-pædagogik," siger hun.

John Klesner opfordrer til, at en del af den halve milliard kroner, som Ministeriet for Børn og Undervisning har sat af, med fordel kan bruges på at sikre udviklingen ude på skolerne.

"Man kan lave en taskforce, som skal gå ind og understøtte de steder, hvor det halter. Det skal ske på skoleniveau, for vi kan se, at der er stor forskel fra skole til skole i de enkelte kommuner", siger han.

Læs mere

Læs rapporten her