KMD: Eleverne har krav på en digital fremtid

Af: Kasper Stougaard Andersen

Den store it-investering på 500 millioner kroner risikerer at strande trods den gode vilje. Eleverne må derfor have digitale rettigheder, hvis den store satsning skal lykkes, mener KMD.

Karen Ellemann (V) optrådte dagen forinden i DLF's telt under overskriften Verdens Bedste Investering. Da hun sagde, man ikke skal regne med flere penge til folkeskolen, trådte en række elever frem med hver deres iPad, der tilsammen dannede ordene Digital Fremtid. Foto: Maria Becher Trier

"Kridt eller computer - skal folkeskolen følge med tiden? Vi bruger it som aldrig før - bare ikke i skolen."

Sådan lød oplægget til en debat om fremtidens digitale folkeskole arrangeret af KMD på årets Folkemøde på Bornholm. Her var blandt andre folkeskoleordfører Karen Ellemann (V), uddannelsesordfører Lotte Rod (R) og administrerende direktør for KMD Lars Gylling-Mogensen til stede i panelet.

Den forrige regering har afsat en pulje på 500 millioner kroner over tre år til styrkelse af it i skolen. Pengene skal bruges til medfinansiering af digitale læremidler til fagene dansk, matematik, engelsk og naturfag. Men Lars Gylling-Mogensen er nervøs for, om de mange aktører formår at samarbejde, så den store satsning også kommer til at gøre en forskel i skolerne. 

"Jeg har været her før, og jeg har set, at når man ønsker store forandringer, der griber ind i mange menneskers hverdag og overenskomster, så er det mere kompliceret end som så".

Mængden af it skal være bindende
I tråd med debatoplægget lød en af Lars Gylling-Mogensens indledende konstateringer, at eleverne er dårligere betjent i skolen end i hjemmet. Skolernes teknologi er simpelthen ikke tilstrækkelig, mente han.

"Når de er i hjemmet, så er de altid på, de kan altid det ene og det andet. De har det inden for rækkevidde, og det virker. Vi skal derhen, hvor skolen er på omgangshøjde. Det må ikke være sådan, at man går bagud, når man går ind i skolen", sagde han.

En af løsningerne for at lykkes med den store satsning er ifølge Lars Gylling-Mogensen at give eleverne konkrete rettigheder.

"Derfor taler jeg for digitale rettigheder, så man kunne sige, at når en elev for eksempel starter i 6. klasse, så har vi visse hovedfag, hvori eleverne rent faktisk skal have en vis mængde digitale elementer", sagde Lars Gylling-Mogensen. 

Venstre: Det drejer sig ikke kun om mere efteruddannelse
Folkeskoleordfører Karen Ellemann erklærede sig enig med Lars Gylling-Mogensens målsætning om de digitale rettigheder og pegede samtidig på det, hun kalder en "automatreaktion" fra DLF, der ifølge ordføreren konstant kræver mere efteruddannelse til lærerne som en del af it-satsningen.

"Jeg er ikke enig med DLF om, at det bare handler om efteruddannelse. Der er masser af kapacitet og masser af evner. Det her med at lave den inspirerende folkeskole, det må være det fornemste mål for enhver skoleleder, forælder og kommunalpolitiker", sagde Karen Ellemann.

"Det er derfor, jeg siger, lad nu være med bare altid at hejse det her flag, der handler om efteruddannelse. IT-kompetencer må være en del af grundlærerforløbet", tilføjede hun.

Det drejer sig om vidensdeling
Formand for DLF's skole- og uddannelsespolitiske udvalg Bjørn Hansen var også til stede under debatten. Han mener ikke, der er brug for at sætte yderligere krav på mængden af it i undervisningen, da der allerede er lignende vejledninger for hvert enkelt fag i Fælles Mål.

"Det er den måde, vi skal undervise på, og det vil komme helt automatisk, når vi får de rigtige værktøjer og læringsmidler ud på skolerne", siger Bjørn Hansen.

Desuden mener han, at Karen Ellemann misforstår fakta, når hun taler om en automatreaktion fra Danmarks Lærerforening.

"Vi har behov for, at de lærere og fagpersoner, der har en viden om it, får mulighed at sprede den viden til andre lærere. Det sker blandt andet gennem teamarbejde ude på skolerne. Vi snakker om en vidensspredning", siger han.

"Ekstra resurser har vi til gengæld brug for der, hvor vi siger, at den her teknologi skal virke", tilføjer han.