En master i specialpædagogik har minimeret antallet af episoder med udadreagerende elever for Vibeke.

Speciallæreruddannelse har modvirket vold

Som speciallærer gennem 21 år kan man ikke undgå vold, fortæller Vibeke på 55 år. Men siden hun sidste år færdiggjorde en speciallæreruddannelse, har hun ikke oplevet et eneste voldeligt udbrud fra sine elever.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Det er primært børn med autisme og ADHD som kan være udadreagerende og sparke og slå, kradse og nikke skaller. Men det ligger langt tilbage, at jeg har haft nogle, hvor det var rigtigt slemt", fortæller Vibeke. Hun havde for en del år siden en psykisk skadet dreng, som kunne blive voldsomt rasende.

"Han kunne finde på at kaste med alt, hvad der var i nærheden. Og hvis man forsøgte at fastholde ham for at få ham til ro, så kradsede han med neglene på mine hænder. Det var ikke særlig rart", fortæller hun.

Master har hjulpet Vibeke fortæller, at hun er blevet klogere med årene. Og en master i specialpædagogik har gjort en kæmpe forskel. Hun er blevet langt bedre til at være anerkendende i konflikterne og få eleverne til at svare på spørgsmål om deres adfærd i stedet for at fastholde dem.

"Jeg har fået mange kurser gennem årene. Men det er noget andet at få en højere uddannelse med mere teori og viden. Jeg har fået nogle helt andre redskaber til at håndtere børnene. Det er både en fordel for dem og for mig".

"Alt for mange lærere er blevet invalideret af vold og trusler"

Hun fortæller, at det kan være svært helt at undgå, at børnene reagerer voldeligt, fordi nogle har store kommunikative vanskeligheder, som giver frustrationer for dem. Andre har biologiske vanskeligheder, som får dem til at reagere voldsomt. Men det seneste år siden hun tog uddannelsen, har hun ikke haft en eneste voldelig episode.

"Det har minimeret de voldsomme reaktioner og også sexchikanen meget. Det tilskriver jeg pædagogikken, for børn reagerer jo på deres omgivelser. Man kan nok ikke helt undgå det, men man kan bringe det meget ned".

På Vibekes skole registrerer de alle voldsomme episoder internt, de har skemaer liggende, som de kan udfylde, og de har også en procedure for at få det talt igennem.

"Nogle gange kan man føle, at det var møntet på en selv og at man har gjort noget forkert. Så er det vigtigt at få det talt igennem. Det har aldrig påvirket mig psykisk. Men det er måske også fordi jeg er god til at tænke, at det ikke er mig som person, det er møntet på. Det er elevens egne frustrationer. Jeg kan godt få et spark, men det handler ikke om mig, jeg var bare den, der stod i vejen".

Vibeke er ikke lærerens rigtige navn. Hendes navn er kendt af redaktionen.