Faglig læsning
0   366

9.c skriver i næsten alle timer

»Vi skriver meget. Og tegner. Så vi kan lave opstillingen til et fysikforsøg igen«, fortæller Amalie fra 9.c.

»Vi bruger OMTFK. Ole Madsen Tager Farligt Kørekort. Sådan husker vi det, for vi har en lærer, der hedder Ole Madsen«, griner Sara og Amalie.

OMTFK står ellers for Overskrift, Materialeliste, Tegning, Fremgangsmåde og Konklusion.

Eleverne fortæller, at det hjælper dem meget, når de skal skrive disposition her i 9. klasse. De skriver næsten altid i slutningen af fysiktimen.

Artiklen fortsætter under banneret

»Vi gør det sammen, og det tager ikke så lang tid. Måske syv-otte minutter, men det kommer os til gode, fordi vi også får forklaret alle ordene«, siger Amalie og Sara.

De synes nu, at det mest er tingene i fysiklokalet, der hedder noget svært. Såsom bunsenbrænder, trefod og kolbe.

Ingen dimsedutter her

Søren Støvlbæk Skovbølling er lærer i fysik/kemi og biologi i 9.c på Maribo Skole, Borgerskoleafdelingen for udskolingseleverne. Han indrømmer, at han er bidt af faglig læsning og skrivning, fordi man definerer tingene, skriver over- og underbegreber, og fordi den stringente rækkefølge i opstillingen giver eleverne en ekstra metode, når de skal skrive opgaver.

Han er desuden i gang med uddannelsen til matematikvejleder, hvor han skriver om faglig læsning.

»Jeg er meget obs på elevernes fagsprog. Der er ingen dimsedutter eller 'den røde ting derovre' her i timerne. Vi siger respiration og ikke ånding, selv om de skal kende begge ord. Eleverne kommer hertil med meget forskelligt ordforråd«, fortæller han.

»Når de skal til afgangsprøve i 9. klasse, skal de reproducere deres forsøg. Derfor er det godt at have skrevet dem ned og tegnet opstillinger. De tager også billeder med deres mobil, når de laver forsøg. Nogle elever er ikke så stærke i ord som andre, men de har ofte en god chance i fysik på grund af forsøgene«.

Fremstilling af sukker

Dagens fysiktema handler om sukker. Søren Støvlbæk Skovbølling taler med eleverne om det papir, de har fået, som forklarer, hvordan man skriver fagtekster. Eksemplet på papiret er koens fordøjelsessystem. Den er farvet rødbrun og har et hvidt fordøjelsessystem. Overbegrebet her er koen, altså det brune på tegningen, og underbegrebet er fordøjelsessystemet, der er hvidt på tegningen.

»Ja, vi har jo grinet noget af koen her. Det er virkelig penslet ud, men nu prøver vi det så med sukkerfremstilling«, forklarer han klassen.

»Hvad skal vores overskrift være?«

»Kunne den ikke hedde Sukker«, spørger en pige.

Det kommer den til. Overbegrebet er sukker. Rubrikken bliver så »Sukkerfremstilling«, der er underbegrebet. Søren Støvlbæk Skovbølling skriver løs på den elektroniske tavle efter elevernes input.

»Men hvad er sukker? Hvordan definerer vi det«, spørger han.

Eleverne rækker fingre i vejret, får et peg fra læreren og kommer så med deres bud - fruktose, energi, glukose, kulhydrater. De har også styr på, at sukker kommer fra roer eller sukkerrør.

Træet i skolegården

Søren Støvlbæk Skovbølling niver sig i armen. »Er der sukker i mig, i mit kød?« Nej, lyder svarene. Der er proteiner i kød, men eleverne har tidligere på dagen spist frugt, så de har fået kulhydrater.

»Der er kulhydrater i al plantemateriale. Hvis I bider i barken på et træ eller i et rosenblad, får I kulhydrater«, forklarer han.

Fremstilling kan beskrives helt simpelt - at lave sukker. Eleverne går i gang med at forklare, hvordan sukkeret bliver til. Fotosyntesen bliver skrevet op både som formel og som forklaring. Der skal sol, vand og CO2 til.

»Hvor får fotosyntesen CO2 fra - en pose?« Nej, det er, når vi ånder, og det foregår i grønkornene.

»Okay, så det laver træet ude i skolegården lige nu«, konstaterer Søren Støvlbæk Skovbølling.

Men eleverne protesterer. En pige påpeger, at træet mangler bladene, så der er ingen grønkorn. De holder op med at lave fotosyntese, når bladene skifter farve, supplerer en dreng.

Elever og lærer får nu vasket, skrællet og snittet roerne i hvert fald i skrift på den elektroniske tavle i fysiklokalet. De har tidligere gjort det i et forsøg og skriver nu de forskellige faser i forsøget op. Sukkeret bliver varmet op til 80 grader, for som en af eleverne forklarer, så branker det ved højere temperaturer. Derefter går de videre og noterer ned undervejs.

Hjælp til at strukturere

Man skal helst have elevernes fulde opmærksomhed, når man introducerer noget nyt fagligt, mener Søren Støvlbæk Skovbølling. Men så kan de notere sammen bagefter. De laver også ofte ordbog, hvor de forklarer og definerer ord og begreber.

»Det er de seneste tre til fire år, vi har tænkt mere på læsning. Eleverne kommer hertil i 7. klasse og har forskellig bagage. Men vi skriver meget og er en meget fagligt orienteret skole. Hvis nogle har problemer, kan de få hjælp med it-rygsæk og oplæsning af opgaverne. Ved at stille forsøg op i faser som her i sukkerfremstilling hjælper vi også eleverne til at disponere og strukturere. Det er en støtte, når de skal til afgangsprøve«, siger han.

»Men vi taler også om, at vi naturfagslærere synes, naturfag er blevet 'danskificeret'. Vi samarbejder i fagteamet om faget, men samtidig har vi sparring med sproglærerne og med læsevejlederen«, fortæller Søren Støvlbæk Skovbølling.

I hele dette skoleår har Borgerskoleafdelingen desuden kørt med læsebånd 15 minutter hver dag.

Fire gode råd:

1 Brug faglig skrivning som et redskab på linje med andre faglige redskaber.

2 Udnyt læsevejlederens kompetencer omkring det rent tekniske - men hold samtidig fast på dine egne fagfaglige kompetencer.

3 Brug tid på at prøve faglig læsning/skrivning af og vurdér så brugbarheden.

4 Drag fordele af dine kollegers kompetencer.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
7.533 andre er allerede tilmeldt

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
17.498 andre er allerede tilmeldt