Lærer til lærer
1   837

Loma 3: Bevægelse fremmer læring

Eleverne er kommet ind i rutinerne i projektet om lokal mad på Nymarksskolen i Svendborg. I ugens løb vil 3 lærere skiftes til at dele deres erfaringer på folkeskolen.dk. Dagens værksted: Bevægelsesværkstedet.

I bevægelsesværkstedet er der fuld koncentration, aktiviteten er i 2. halvleg, eleverne har nu forståelse for aktiviteten og har lagt en strategi. Det, der foregår i værkstedet er læring om sundhed, med IT, gps og mobiltelefoner, eleverne bevæger sig og kommunikerer, mens de lærer, midlet er djeeo.

Lærerne Niels Busk og Gitte Moth står for afvikling af dette værksted; 'Det er en god undervisningsfacilitet', udtaler Gitte, 'konkurrenceelementet får virkelig eleverne til at arbejde målrettet, ikke bare med at løse de konkrete opgaver, men også i forhold til at styrke det interne gruppearbejde, vi har oplevet, at eleverne konstituerer sig anderledes i enkelte grupper, undervejs, de vil det rigtig gerne. Det virker godt, at den verbale kommunikation er så central, dog kan de være en udfordring, at den foregår via en mobil, der bliver talt meget højt, hjemme ved baserne - og gestikuleret, der er en meget intens stemning. De urolige drenge er også virkelig kommet i deres rette element her, de klarer sig markant bedre i den her type undervisning, end i den mere traditionelt tænkte undervisning.'

I planlægningen af dette værksted er der lagt vægt på facilitering af læring som ramme for sundhedsbegrebet i en række fag: hjemkundskab, biologi, fysik, kemi og idræt. I forløbet skal eleverne dels forholde sig til kendt viden, dels skal de undervejs undersøge og lære. didaktisk er der tænkt, at man lærer bedre, når man er aktiv og kommunikerer.

I spisepausen mærker vi, hvordan eleverne er kommet rigtig godt ind i de nye rutiner; de sætter sig ved langborde sammen med dagens lærere, i de værksteder de deltager i. Vi venter på, at madholdet sætter fade og skåle på bordene og præsenterer menuen: Salat med laks, blandet med blodappelsin og pesto, dertil speltsalat, gnavegrønt og brød, bagt af hjemmekværnet mel. Rigtig mange spiser hele menuen, mange andre smager, meget få vælger måltidet fra.
I lærergruppen glæder vi os, ud over det fantastiske måltid, over det anderledes samvær med vores elever, det kommer helt sikkert til at styrke vores relationer.

Gode råd til planlægning af undervisningen:
1. Tag et kursus i djeeo (ved CFU)
2. Book en djeeobox i god tid
3. Giv dig selv tid til at udvikle dig med brugen af djeeo, start med at anvende eksisterende emnepakker
4. Afprøv det i god tid, der er mange elementer der kan forhindre afvikling, hvis det ikke er udført som beskrevet
5. Sammensæt din egen emnepakke, så elevernes udbytte bliver som du vil ha' det

kilder:
http://skud.nu/Uploads/Hans_Henrik_Knoop_-_Bev%C3%A6gelse_.pdf præsentation af Hans Henrik Knoop

http://www.djeeo.dk/index.php/da/undervisning-med-djeeo beskrivelse fra djeeos hjemmeside

Om projektet:

På Nymarkskolen i Svendborg skal vi have etableret en kantine og et produktionskøkken, i løbet af næste skoleår. Eleverne skal indgå i madproduktionen, og med udgangspunkt i begrebet maddannelse, skal der pædagogisk og didaktisk opbygges undervisning omkring dette, herunder med en sciencevinkel.

I uge 7 afprøver vi vores ideer på 6. årgang, i fremtiden vil elever fra 7.- 9. årgang være målgruppen. Strukturen for uge 7 er opbygget over en værkstedsmodel, hvor 4 6. klasser er blandet og delt i 5 grupper, grupper der i ugens løb skal deltage i de 5 forskellige værksteder.

De 5 værksteder er madværksted, hvor værkstedet er en kombination af et lærings- og produktionskøkken; et ekskursionsværksted, hvor eleverne skal besøge forskellige lokale fødevareproducenter; et bevægelsesværksted, hvor det centrale er, at man er i aktiv og kommunikerer, mens man lærer, temaet for læring er sundhed; et undersøgelsesværksted, hvor madkemi er temaet og den didaktiske tilgang er undersøgelsesbaseret og et medieværksted, hvor der skal produceres billedfortællinger fra de forskellige værksteder.

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Ernæring og sundhedsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for madkundskab, sundhed og ernæring. I samarbejde med Foreningen for madkundskab.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
4.273 andre er allerede tilmeldt

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
7.385 andre er allerede tilmeldt

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
11.376 andre er allerede tilmeldt
VIND WEEKENDOPHOLD

Del erfaringer fra din undervisning og vind et ophold for to med alt betalt!

Du kan skrive om alt fra små undervisningstips til konkrete værktøjer og undervisningsforløb.

Skriv lærer til lærer-indlæg