Elever lærer bedre, hvis de får den rette mængde luft.

Udluftning forbedrer elevernes læringsevne

Elever, der får den rette mængde luft laver flere opgaver og færre fejl, viser forsøg på en skole i Vallensbæk sydvest for København. Et forskningsforsøg fra DTU med såkaldt lavtryksventilation, har ikke kun reduceret skolens energiforbrug, men også forbedret elevernes læringsevne og trivsel.

Publiceret Senest opdateret

Om ventilationsprojektet

Ventilationssystemet består af et aggregat med såkaldtemodstrømsvarmeveksler kombineret med en styringstavle. Systemetleder ventilationsluften gennem store rør, som er monteret medfleksible spjæld. Selve luftfordelingen foregår gennem porøseloftsplader, som sikrer en diffus indblæsning, der eftersigendeskulle gavne indeklimaet uden at give træk.

Plan C er et projekt mellem 35 kommuner, virksomheder oguniversiteter om energirenovering i alment boligbyggeri ogoffentlige bygninger.

 

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Eleverne har oplevet en markant forbedring af luftkvaliteten, og vi kan se, at det øger både trivslen og læringsevnen hos eleverne," siger Søren Terkildsen, der er Ph.d. studerende ved DTU (Danmarks Tekniske Universitet) og ansvarlig for projektet. Vallensbæk er som led i et partnerskab med en række andre kommuner og private virksomheder, kaldet Plan C, gået i gang med at gennemføre energi-rigtig renovering af offentlige bygninger. I første omgang er det Vallensbæk Skole, som har fået glæde af såkaldt lavtryksventilation i to klasselokaler. Men det er altså ikke kun moder jord, der har glæde af investeringer i energivenlig ventilation.

Elever laver færre fejl

Elevernes læringsevne er også påvirket, siger Søren Terkildsen, som blandt andet har sammenlignet klassernes evner til at løse regneopgaver ved at skrue ned for udluftningen i et lokale og have det på normalt niveau i et andet. Efterfølgende har eleverne så skullet bytte klasselokale. "Vi kan se, at de elever, der får den rette mængde luft, laver fem procent mere og har næsten ingen fejl, mens de andre testpersoner har fejl i hver fjerde opgave", siger DTU-forskeren. Når ventilationsanlægget får CO2-koncentrationen til at falde i klasselokalet, bliver eleverne ikke lige så hurtigt trætte og skal ikke koncentrere sig lige så meget, forklarer han. Spørgeskemaundersøgelser viser også, at elevernes trivsel bliver markant forbedret. Ifølge Søren Terkildsen har lignende forsøg vist, at eleverne i de bedste tilfælde kan lave 15-30 procent mere med den rette mængde udluftning.

Powered by Labrador CMS