Undervisningsminister Christine Antorini skal tage stilling til 31 ansøgninger om dispensationer på folkeskoleområdet.

En ny byge af dispensationer er på vej på skoleområdet

Ni såkaldte frikommuner har bedt regeringen om at blive fri for reglerne om klassedannelse og holddeling. Andre har bedt om dispensation for loftet på maksimum 28 elever i klassen. Nogle har bedt om frihed til selv at bestemme, på hvilke klassetrin eleverne skal undervises i de forskellige fag. Lad være med at give de dispensationer, siger DLF.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I Børne- og Undervisningsministeriet sidder ministeren og hendes embedsfolk i øjeblikket og kikker på 31 ansøgninger om dispensationer på folkeskoleområdet fra de ni såkaldte frikommuner. 19 af ansøgningerne kan gives uden videre rent administrativt, oplyser ministeriet.

Det er ansøgninger om eksempelvis frie rammer for klasse- og holddannelse, frie rammer for fag og fagblokke, kontaktlærer i stedet for klasselærer, tilladelse til fælles skoleledelse og tilladelse til at oprette linjer i udskolingen.

Det skyldes, at ministeriet allerede har givet dispensationer for noget tilsvarende under den såkaldte udfordringsret, som VK-regeringen gav kommunerne i Bertel Haarders tid som undervisningsminister.

Dispensationer er politik

Det er dog et politisk spørgsmål, om den nye minister, socialdemokraten Christine Antorini, rent faktisk vil følge trop og give de pågældende dispensationer. Det har ikke været muligt at komme igennem til hende og spørge hende. Hun forventes at have stilling inden månedens udgang, oplyser ministeriet.

Lærernes formand Anders Bondo Christensen fraråder ministeren at give dispensationerne. De vil føre til dårligere undervisning, mener han.

Han opfordrer i stedet Christine Antorini til at følge hendes egen plan fra valgkampen om at lave et seriøst, gennemtænkt forsøgsprogram.

"Processen omkring frikommuneforsøgene har været meget uheldig, for nu at bruge et diplomatisk udtryk. Det var nogle hu-hej vilde dyr ansøgninger, der blev sendt af sted på grund af tidsfrister. I en del af kommuner var medarbejderne overhovedet ikke inddraget", siger Anders

"Som jeg kan se det, drejer mange af frikommuneansøgningerne sig om en eneste ting, og det er at spare penge", tilføjer han.

Dispensationer giver dårligere undervisning

"Hvis vi ved, at det, kommuner søger om, vil give elverne dårligere undervisning, så håber jeg, at man får afslag på de ansøgninger. For eksempel dispensation for den maksimale klassestørrelse", siger Anders Bondo Christensen.

"Jeg går ud fra, at hvis der ellers havde været økonomi til det, ville regeringen gennemføre det, de havde ønsket, nemlig en maksimal klassestørrelse på 24. Og så vil det skrige til himlen at give en dispensation for, at der kan være mere end 28 elever i klassen", anfører læreformanden.

"Jeg kan ikke se, hvilken pædagogisk begrundelse, der er. Der er én grund, og det er, at det er billigere, og man kan spare nogle penge. Men det giver altså også eleverne en dårligere undervisning. Og det håber jeg ikke, at kommunerne får dispensation til".

Klap hesten, Antorini

Anders Bondo Christensen opfordrer ministeren til at klappe hesten og bruge sin opmærksomhed på det forsøgsprogram, hun selv har annonceret.

"Ministeren har lagt op til, at der nu skal laves nogle gennemtænkte forsøg. Nogle forsøg, der bliver fulgt op med forskning, og hvor der ikke bare er frit valg på alle hylder, men hvor der faktisk fra ministeriets side bliver sat en ramme omkring et forsøgsprogram. Det lyder der til at være meget mere kvalitet i i forhold de mere eller mindre tilfældige forsøg, som kommunerne har fyret af, og som i en hel del tilfælde bærer præg af, at man vil spare nogle penge på bekostning af kvaliteten i elevernes undervisning", siger Anders Bondo Christensen.

Frikommuneordningen er en opfindelse fra VK-regeringens dage. Ni kommuner er blevet valgt til frikommuner. Nemlig Fredensborg, Fredericia, Gentofte/Gladsaxe, Odense, Odsherred, Vejle, Vesthimmerlands og Viborg Kommuner. At de er frikommunerne betyder, at de kan få dispensation fra statslige regler og dokumentationskrav til at afprøve forsøg, der har til formål at udvikle nye veje i den kommunale opgaveløsning.   Frikommunerne (med undtagelse af Fredericia Kommune) har indtil nu indsendt i alt 215 forsøgsansøgninger. 75  kan imødekommes - helt eller delvist -  administrativt, oplyser Økonomi- og indenrigsministeriet.  En ny frikommunelov, der forventes vedtaget i løbet af foråret, skal åbne op for mange af de resterende ansøgninger.

Frikommuneforsøget starter 1. januar 2012 og varer fire år. Frikommunerne kan indsende flere ansøgninger til 1. maj og 1. november 2012.