Der har længe været forsket i medicinsk behandling, men i de senere år er man også begyndt at forske i såkaldte psykosociale behandlingsformer som forældretræning. For at afdække effekten af forældretræning har en dansk og fire britiske forskere samlet og analyseret den bedste tilgængelige viden på verdensplan, skriver Det Nationale Center for Velfærdsforskning, SFI.

Fem studier fra USA, Canada og Holland levede op til de forudbestemte inklusionskriterier. I alt omfatter studierne 284 børn fra fire til 13 år, hvoraf de fleste var i medicinsk behandling for ADHD ved siden af forældretræningen.

Familierne sættes i gang med en positiv forandring

På den baggrund konkluderer forskerne, at forældretræning kan forbedre den generelle adfærd hos barnet. Derudover øger træningen forældrenes tillid til egne evner som forældre og gør dem mindre stressede.

"Det har været fantastisk at se, hvor lidt der skal til for at sætte familier med ADHD i gang med en positiv forandring, der kan forebygge udviklingen af tillægsdiagnoser og sociale problemer", siger ADHD-foreningens formand, Jette Myglegaard, i en kommentar til forskningsoversigten.

ADHD-foreningen har de samme erfaringer med sit eget program, "Kærlighed i Kaos", hvor to frivillige forældretrænere med professionel baggrund leder et kursusforløb til syv forældrepar til børn med ADHD fra tre til seks år.

"Med forskningsoversigten i ryggen træder vi nu denne vej med endnu fastere skridt", siger Jette Myglegaard.

To studier af skolen peger i hver sin retning

Ud over barnets generelle adfærd har forskerne bag analysen også set på effekten af forældretræning på barnets adfærd i skolen og i hjemmet.

To studier havde fokus på skolen. Det ene viste ingen forskel mellem forældretræning og kontrolgruppen, mens det andet rapporterede positive resultater for forældretræning, når barnet ikke samtidig led af ODD (oppositionel adfærdsforstyrrelse). I dette studie var resultaterne bedst for piger og for medicinerede børn.

To andre studier havde fokus på børns adfærd i hjemmet. Også her viste det ene, at der ikke var forskel på forældretræning og kontrolgruppen, mens det andet konkluderede, at forældretræningen var bedre end kontrolgruppen.

Forskerne peger på, at den generelle kvalitet af studierne var dårligere, end de kunne ønske. Derfor er resultaterne fra deres forskningsoversigt ikke stærke nok til at danne grundlag for retningslinjer for en klinisk praksis. Men der er god grund til at styrke forskningen i forældretræning fremadrettet, mener de.

Hvad er forældretræning?

Forældretræning er et forløb, som skal give forældre til børn med ADHD forskellige redskaber til at håndtere deres barns udfordrende opførsel. Programmet er baseret på den tanke, at de voksne omkring et barn kan påvirke barnets opførsel positivt.

Udformningen af forældretræningen kan variere, men opbygningen og teknikkerne er grundlæggende de samme. I ét af de fem studier så programmet sådan ud:

Forældretræningen blev ledt af to psykologer og foregik i grupper af forældre til op til seks børn i 12 sessioner á to timers varighed. Man arbejdede med redskaber til strukturering af omgivelserne, at sætte regler, at give instruktioner, at forudse problematisk opførsel, kommunikation, understøttelse af god opførsel, ignorering, og anvendelse af belønningssystemer.

Et andet vigtigt element var psykoedukation - det vil sige undervisning om ADHD og dens symptomer. Før hver undervisningsgang skulle forældrene læse et kapitel i en bog, der var skrevet specielt til forløbet, og derhjemme skulle de øve sig på de redskaber, som blev introduceret.