Skolepsykolog/PPR
13   16

PPR-ledere: Vores psykologer er knalddygtige, men de forsvinder hurtigt

Psykologer bliver kun få år i PPR, og det er umuligt at finde afløsere, som har erfaring med pædagogisk arbejde. Problemet skal nu kortlægges. I to kommuner bestræber PPR sig på at værne om sine psykologer og vil desuden have genindført uddannelsen til cand. pæd. psyk.

Stadig flere psykologer stopper i PPR. Fra maj 2018 til maj 2019 forlod hver femte PPR-psykolog jobbet. Fra maj 2020 og et år frem steg det til næsten hver fjerde. Det viser tal, Nyhederne på DR trak ud af Kommunernes og Regionernes Løndatakontor for at beskrive situationen i forbindelse med dette års kommunalvalg.

Udskiftningen betyder, at børn, der mistrives, ofte møder nye psykologer, mens andre må vente med at blive udredt. Konsekvenserne er så alvorlige, at der er afsat tre millioner kroner i finansloven for 2022 til at 'kortlægge udfordringerne i PPR, herunder problemer med at holde på psykologer, lange ventetider og bedre muligheder for at videreuddanne sig i pædagogisk psykologi'.

Graviditet står bag en stor del af udskiftningen

Birgitte Aagaard mærker problemet i Kolding, hvor hun er leder af PPR med 16 psykologer.

Artiklen fortsætter under banneret

"Som et større PPR har vi hovedsageligt udskiftning, når en psykolog skal på barsel. Det sker til gengæld tit, for når vi ansætter nye psykologer, er det unge, som skal i deres første job. Derfor har vi mange graviditeter. På seks år har vores psykologer fået 18 børn", fortæller PPR-lederen.

PPR-psykologer sender et nødråb

Dansk Psykolog Forening har netop udgivet en undersøgelse med svar fra 1.020 PPR-psykologer. Undersøgelsen viser:

  • Størstedelen af PPR-psykologerne er dimitteret indenfor de seneste syv år.
  • 70 procent af PPR-psykologerne vurderer, at antallet af børn og familier, der har brug for hjælp i PPR, er steget i høj eller meget høj grad det seneste år.
  • 68 procent vurderer, at børn og familier 'ryger rundt' i systemet uden at få tilstrækkelig hjælp til deres udfordringer.
  • 42 procent svarer, at de i lav eller meget lav grad kan udføre deres arbejde i en kvalitet, de er tilfredse med.
  • 80 procent vurderer, at arbejdstempoet påvirker kvaliteten af deres arbejde.
  • 78 procent vurderer, at der i lav eller meget lav grad er tilstrækkeligt med psykologer til at varetage opgaver tilfredsstillende i den PPR, de er ansat i.
  • Kun 16 procent oplever, at politikerne i kommunen prioriterer børn og unges psykiske mistrivsel.
  • 75 procent overvejer enten årligt eller oftere end årligt at finde et job udenfor PPR. Ud af de 75 procent overvejer 54 procent at finde et nyt job månedligt, ugentligt eller dagligt. 

De fem største grunde til, at PPR-psykologerne overvejer at skifte job, er:

  1. Stor arbejdsmængde
  2. Stort tidspres
  3. Frustration over ikke at kunne gøre nok for barnet/familien
  4. Stort følelsesmæssigt pres
  5. Faglig frustration

Dea Seidenfaden, fungerende formand for Dansk Psykolog Forening, ser med stor alvor på tallene.

"Det er et nødråb fra vores PPR-psykologer. Det er et tydeligt billede af, at man i dag ikke får hjulpet de børn og familier, som har brug for hjælp. Psykologerne i PPR har et utrolig vigtigt arbejde med børn i mistrivsel, og når jeg ser disse tal, kan jeg godt forstå, at mange går hjem med ondt i maven", siger Dea Seidenfaden til dp.dk.

Der går typisk halvandet år, fra en psykolog bliver ansat i en fast stilling, til hun er gravid og skal på barsel. Når hun så kommer tilbage, går der yderligere halvandet år, og så skal hun have et barn til, opsummerer Birgitte Aagaard.

"Når hun er færdig med at få børn, har hun været hos os i seks-otte år, og så vil hun ud at prøve noget nyt. Det er en stor opgave at køre en ny psykolog i stilling. Men det er et vilkår, når man ansætter unge, og det er dem, der søger job i PPR".

Birgitte Aagaard vurderer, at det har med lønnen at gøre.

"Psykologer tjener væsentligt mere ved at åbne egen butik, så vi har en udfordring med lønnen, hvis vi skal have erfarne psykologer til at søge".

Nyuddannede psykologer har en stejl læringskurve foran sig

På blot et år er 70 procent af de otte psykologer hos PPR i Assens blevet udskiftet. Flere er gået på pension, og barselsvikarer er stoppet, inden ansættelsen er udløbet.

"Med de undersøgelser der er lavet på landsplan, er det ikke unaturligt, at vi har haft en stor udskiftning. Vi har bare været ekstra hårdt ramt, fordi flere er gået på pension, mens andre har skiftet job, for der er bud efter psykologer", siger Jan Præstholm, direktør for uddannelse, børn og familie.

Også i Assens er det nyuddannede psykologer, som søger de ledige stillinger, fortæller afdelingsleder i PPR Lone Boas.

"De er uden erfaring med både PPR og Assens Kommune. I bedste fald har de været i praktik i en PPR. De er meget dygtige og engagerede, men de har en stejl uddannelseskurve foran sig i forhold til at komme ind i det pædagogiske arbejde".

Samtidig presser det psykologerne, at det vestfynske PPR har ventetider på mellem fire og otte måneder.

"Ventetiderne er ikke psykologernes skyld, men skyldes, at vi oplever flere komplekse sager om blandt andet mistrivsel, angst, ængstelse og fravær, som det kræver et tværfagligt samarbejde og en flerårig indsats at rette op på", siger Lone Boas.

Fire ud af ti kan ikke løse opgaverne i tilfredsstillende kvalitet

I en ny undersøgelse fra Dansk Psykolog Forening blandt 1.020 PPR-psykologer svarer 42 procent, at de i lav eller meget lav grad kan udføre deres arbejde i en kvalitet, de er tilfredse med.

"Det er klart, at det påvirker arbejdspladsen, uanset faggruppe, hvis medarbejderne virkelig føler sådan. Det er med til at øge presset", siger Jan Præstholm.

Psykologer er pligtopfyldende og ambitiøse så hvis de oplever, at de ikke gør det godt nok, kan det få dem at gå en anden vej, vurderer Birgitte Aagaard fra Kolding.

"Det kan være svært for en 25-årig psykolog at sige til en lærer med 25 års erfaring, at han skal strukturere sin undervisning, så den bliver mere forudsigelig for eleverne. Derfor har vi organiseret os, så psykologerne er makker med en faglig konsulent, der har baggrund som lærer eller pædagog. På den måde får de hjælp til, hvordan deres test og observationer af børn kan arbejdes ind i lærernes pædagogiske praksis. Så hos os får psykologerne hurtigt en oplevelse af, at de gør en forskel. Men derfor vil de sikkert gerne gøre det bedre", siger PPR-lederen.

Psykologer foretrækker stærke faglige fællesskaber

Netop et stærkt fagligt og tværfagligt fællesskab er et vigtigt redskab til at holde på psykologer, vurderer Birgitte Aagaard. Men det kan være svært at etablere i en mindre PPR.

"I Region Syddanmark samarbejder vi om at klæde vores nyuddannede psykologer på til opgaven med et tilbud om efteruddannelse i pædagogisk psykologi. Vi kører uddannelsen hvert andet år, og vi sender altid flere af sted fra Kolding, så de sidder på skolebænken sammen og kan gå hjem og øve sig i at tænke pædagogisk praksis ind i arbejdet", fortæller Birgitte Aagaard. 

Psykologerne bliver uddannet i emner som gruppedynamik og hvordan de formidler deres psykologiske kompetencer til lærere og skoleledere.

"Psykologen kan sagtens fortælle, at et barn er opmærksomhedsforstyrret, men det ved lærerne i forvejen. Næste step er at omsætte observationen til pædagogisk praksis. Der er de unge psykologer udfordret, og derfor udvikler vi deres kompetencer", siger Birgitte Aagaard.

Jan Præstholm ser gerne at det tværkommunale samarbejde i Region Syddanmark bliver udvidet.

"Måske kan vi lave en ordning, så en ung psykolog hos os får en mentor i Middelfart, mens vi stiller en mentor til rådighed for Middelfart. Så kan det være, at nogle af dem får lyst til at blive".

PPR's ansvar at få nyuddannede ind i jobbet

Det er nødvendigt at støtte nyuddannede psykologer i at træde ind i jobbet, mener Lone Boas.

"Psykologfagligt kan de, hvad de skal med at teste og udrede børn. Alligevel indleder vi i princippet vores egen uddannelse ved hjælp af sparring fra både kolleger og mig som leder. Det gør vi for at gøre opgaven overskuelig og for at holde på psykologerne. Vi hjælper dem til at føle sig tilpasse, for når vi ansætter dem, selv om de ikke har erfaring med arbejdet i PPR, er det også vores ansvar at få dem ind i jobbet", siger hun.

Her betyder ledelse meget, tilføjer direktør Jan Præstholm.

"Lone anerkender, at her er en udfordring, vi må arbejde med i fællesskab. At der mangler folk at rekruttere af løser sig ikke på få år, og det skal vi være ærlige omkring fremfor at putte det ind under gulvtæppet. Med åbenhed får man medarbejderne til at sænke skuldrene" siger han og bliver suppleret af Lone Boas.

"Vi skylder også både vores samarbejdspartnere og borgere at fortælle, hvorfor situationen er, som den er", siger hun.

Psykologer med lærerbaggrund vil være et fantastisk supplement

Fra 1. januar bliver PPR i Assens opnormeret med 1.650.000 kroner. De penge går blandt andet til at udvide med en niende psykolog, til en koordinator, som skal aflaste psykologerne administrativt, og til flere timer til andre faggrupper, så ventetiden til PPR kan bringes ned.

"Det er en markant saltvandsindsprøjtning. I forhold til rekruttering mangler vi at ansætte den sidste psykolog for at få fyldt spillepladen. Der bliver uddannet for få, og mit bud på en løsning er, at man reetablerer uddannelsen til cand. pæd. psyk., for vi har brug for nogle med baggrund som lærer eller pædagog til at supplere de nyuddannede kandidater, som ikke har anden erfaring med skolen end deres egen skoletid. For at sige det groft", siger Jan Præstholm.

Birgitte Aagaard ser også gerne, at uddannelsen til cand. pæd. psyk. bliver genåbnet.

"Så kan vi få nogle fuldstændig fantastiske psykologer med ti års lærererfaring, som også har et levet liv med sig. I dag får vi udelukkende psykologer, som har været dygtige til at gå i skole, hvor de har fået 12 i alle fag. Og så skal de både håndtere elever i vanskeligheder og tage ud til lærere, som synes, det er noget møg, de kommer med. Det er et hårdt job", siger PPR-lederen fra Kolding.

Kortlæggere rådes til at se bredt på PPR

Når udfordringerne i PPR skal kortlægges på nationalt plan i løbet af det kommende år, råder Birgitte Aagaard til, at konsulenterne taler med psykologer om, hvad der skaber god kvalitet i deres arbejde.

Kortlægning bør se på løsninger

En ny kortlægning skal kigge åbnet og bredt på de mange forskellige opgaver, der ligger i PPR, lyder opfordringen fra Hans Søberg, der er formanden for Skolelederforeningens landsklub af PPR-ledere, Hans Jørn Søberg.

Derudover mener han, at kortlægningen bør fokusere på at undersøge de organisatoriske og ledelsesmæssige forudsætninger for PPR-afdelingernes arbejde.

"Det er et vigtigt indsatsområde at se på PPR's organisering. PPR er organiseret enormt forskelligt fra sted til sted. Og nogle steder er det placeret nogle mystiske steder i kommunens organisation, hvor de ikke kan spille sig tilstrækkeligt på banen", siger Hans Jørn Søberg i dag til skolemonitor.dk.

Jette Lentz, der er formand for Pædagogisk Psykologisk Forening, appellerer i samme medie til, at kortlægningen ser efter løsninger på de problemer, der tydeligvis er i PPR.

»Der er brug for at se på, hvor samarbejdet virker, og hvor man har fundet gode, løsninger på, hvordan vi arbejder tættere sammen med skoler og dagtilbud. PPR skal være helt tæt på støttesystemet ude på skolerne", siger Jette Lentz.

"Hvad er det, der virker de steder, hvor det fungerer? Hvilken organisering skal der til, så vi ikke har 42 procent, der siger, at de ikke kan gøre deres arbejde godt nok? Det bør kortlæggerne se på", foreslår PPR-lederen.

I Assens håber Lone Boas, at kortlæggerne fremlægger et idekatalog til, hvordan PPR kan rekruttere og fastholde psykologer, mens Jan Præstholm opfordrer til, at de anlægger et bredere syn på PPR.

"Det vil være interessant at spørge skoler og dagtilbud, hvordan de oplever vores leverancer. Om der ligger nogle knaster her, og om de har forslag til noget, vi kan gøre bedre. Det kan også være, at der skal indlægges praktikforløb på psykologuddannelsen. Der ligger mange faktorer ved siden af PPR, så jeg håber ikke, at man tager skyklapper på og kun ser på PPR og glemmer alt det udenom", siger direktøren for uddannelse, børn og familie.

Skynd jer væk fra PPR

Det spiller også ind, at PPR-arbejde ikke har høj status på psykologuddannelserne, fremhæver Birgitte Aagaard.

"Det ligger i kortene, at man lige kan arbejde i PPR, til man får sin autorisation, og så skal man skynde sig væk. Universiteterne går mere op i det sundhedsfaglige, hvor vi synes, at det pædagogiske er vildt spændende".

Det kan lade sig gøre at få ændret synet på PPR. Pædagogisk psykologi er således blevet et fag for de psykologistuderende på Odense Universitet.

"Da det blev tilbudt første gang for tre år siden, var det uddannelsens mindste valgfag. Nu er faget det største. At rykke ind på psykologuddannelsen er en vej til at give PPR-arbejde højere status", siger Birgitte Aagaard.

Udover at se på udfordringerne i PPR fremgår det af finanslovsaftalen, at anbefalingerne i den evaluering, der er sat i gang af lettere behandling i PPR, bør indgå i de kommende forhandlinger om en ti års plan for psykiatrien.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

PPR-netværket er for ansatte og andre med interesse for Pædagogisk Psykologisk Rådgivningsområdet. I samarbejde med Samrådet af Specialpædagogiske Foreninger i DLF. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
697 andre er allerede tilmeldt

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.591 andre er allerede tilmeldt