Corona
20   31

Minister: Skolerne lukker på onsdag

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil oplyser nu til Ritzau, at et politisk flertal følger Epidemikomissionens anbefalinger og lukker skolerne ned den 15. december. Opdateret.

Der bliver onlineundervisning den sidste lille uges tid før jul, står det nu klart, lige før statsminister Mette Frederiksens coronapressemøde kl. 18.30.

Det politiske flertal har altså besluttet, at den almindelige skolegang skal fortsætte fire skoledage endnu, så det kun er de sidste få dage før juleferien, der bliver onlineundervisning:

"Vi vil helst have dem i skolen. Når sundhedsmyndighederne vurderer, at vi fint kan vente til 15. december og forlænge de dage, de er derhjemme i forbindelse med juleferien, så er der ikke grund til at sende dem hjem nu", siger ministeren til Ritzau og oplyser også, at eleverne må komme tilbage i skole onsdag den 5. januar.

Datoer for hjemsendelsen

  • Elever i folkeskoler og fri- og privatskoler hjemsendes fra og med den 15. december 2021 og skal være hjemme til og med tirsdag den 4. januar 2022. 
  • Elever på efterskoler og frie fagskoler hjemsendes til fjernundervisning fra og med søndag den 19. december og er hjemsendte til og med fredag den 7. januar, så de kan vende tilbage fra lørdag den 8. januar 2022.
Kilde: uvm.dk

Mette Frederiksen: Børn kan nå at blive vaccineret

Artiklen fortsætter under banneret

Opdateret:  "Fra regeringens side ønsker vi at holde samfundet så åbent som overhovedet muligt", har statsminister Mette Frederiksen netop forklaret på pressemødet. Hun peger på vaccineringen som årsag til, at en omfattende nedlukning kan undgås i Danmark. 

"Mange flere børn kan nå at blive vaccineret, inden de kommer tilbage i skole", siger hun og understreger, at skolerne er et sted, hvor mange uvaccinerede er sammen.

"Det er få skoledage, vi taler om, og der vil være fjernundervisning, og der vil også være nødundervisning for de børn, der ikke har mulighed for at være hjemme".

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm fortæller på pressemødet, at vaccinationstempoet er skruet op og opfordrer alle forældre til at få deres børn vaccineret hurtigst muligt. På et spørgsmål om, hvorfor man ikke lukker skolen ned med det samme, forklarer han, at en timeout fra skolen kan lægge en dæmper på smittespredningen, samtidig med at man helst vil undgå skolelukninger. Den korte nedlukning rundt om juleferien med skolestart igen 5. januar er altså en afvejning af begge hensyn.

På et spørgsmål fra Børneavisen bekræfter Mette Frederiksen ligeledes, at når sundhedsmyndighederne forventer, at skolerne i modsætning til sidste jul kan åbne efter ferien, så regner regeringen også med, at skolerne åbner igen 5. januar. 

Specialundervisning lukker ikke

NØDUNDERVISNING

Kommunerne skal etablere nødpasning for følgende grupper: 

Elever indskrevet i børnehaveklassen og 1.-4. klasse, hvis forældre er i beskæftigelse eller selvstændige erhvervsdrivende og enten ikke er hjemsendt eller varetager beskæftigelsen eller erhvervet hjemmefra.

Elever på alle klassetrin, der har særlige sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige behov, herunder begrundet i forholdene i hjemmet. 

Kilde: uvm.dk


Sfo'erne lukker også ned, men som ved de tidligere nedlukninger er specialskoler og specialklasser undtaget. 

Det har fået lærer John Simoni til at reagere:

"Man kunne få den mistanke, at undervisningsministeriet har den rigide opfattelse, at alle elever fra specialområdet kommer fra familier, der ikke er i stand til at tage vare på dem. For det kan da ikke være fordi man tror at elever og ansatte her er mere immune eller smitter mindre", skriver han i debatten på folkeskolen.dk


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.080 andre er allerede tilmeldt