I starten af 2021 skal folkeskolerne indberette til Børne- og Undervisningsministeriet, hvordan det står til med dækningen af undervisningskompetencen i fagene.

Her deles undervisningskompetencen op i tre kategorier: Der er formel kompetence, som dækker over lærere med en relevant linjefagsuddannelse. Der er lærere med ingen kompetence, og så er der vurderet kompetence.

Vurderet kompetence betyder, at lærerne har andre erfaringer eller en anden uddannelse, der gør, at de er kompetente nok til at kunne undervise i faget på samme niveau som dem med formel kompetence.

I ni ud af ti tilfælde er det skolelederen, der i sidste ende bestemmer, om en tysk- eller fransklærer har vurderet kompetence indenfor et fag.

Blog: Vi ved det godt

Det viser en ny kortlægning, der er lavet af Epinion for Det Nationale Center for Fremmedsprog. Kortlægningen, der kigger på sprogfagenes tilstand i dag, viser, at i skoleåret 2019/2020 blev 26 procent franskundervisningen planlagt til at blive varetaget af lærere med vurderet kompetence. Samtidig havde fem procent slet ingen kompetencer til at undervise i fransk.

Det betyder, at næsten en tredjedel af fransklærerne i folkeskolen ikke har læst fransk på læreruddannelsen.   I tysk var 16 procent af timerne planlagt til at blive varetaget af lærere med vurderet kompetence, mens seks procent ingen kompetencer havde til at undervise i en folkeskoleklasse i tysk.

Mens kompetencedækningen i tysk har været stabil de seneste syv år, ser det anderledes ud for fransk.

Her er andelen af lærere med vurderet kompetence steget siden skoleåret 2014/2015. Andelen af lærere med formel kompetence er faldet fra 74 procent til 69 procent.

Ændringerne betyder dog ikke noget for det politiske mål om 95 procent kompetencedækning i folkeskolen. Her tæller man nemlig både lærere med formel- og vurderet kompetence med. I 2019/2020 var kompetencedækningen derfor på 95 procent i fransk og 94 procent i tysk.

Kompetencedækning når ikke i mål

Flest uden linjefag på mellemtrinnet

Kigger man på, hvordan lærere med formel- og vurderet kompetence fordeler sig på klasseårgangene, er der en tydelig tendens til, at de fleste lærere med formel kompetence underviser i udskolingen, mens der er flere lærere med vurderet- eller ingen kompetence, der underviser på mellemtrinnet.

Fordelingen af lærere med formel- og vurderet kompetence kan være grunden til, at det faktisk ikke er lærerens fremmedsprogsfærdigheder, som skolelederne mener er vigtigst, når de skal bedømme, om en lærer har vurderet kompetence.

I stedet kigger skolelederne oftere efter lærere, der er gode til relationsarbejde og klasserumsledelse. En skoleleder, som Det Nationale Center for Fremmedsprog har interviewet i forbindelse med kortlægningen, siger: "Vi forsøger at få dækket med linjefag alt det, vi kan. Men når vi ikke er en megastor skole, må vi nogle gange gå på kompromis. I udskolingen er det rigtigt vigtigt, at man har linjefagsuddannede. Der kommer vi jo til slutmålet og eksaminerne. Omvendt er det også supervigtigt, at man har faglige kompetence og veluddannede undervisere i indskolingen."

Færre tysklærere i fremtiden  

Udover at kigge på fordelingen mellem lærere med forskellige kompetenceniveauer, har det Nationale Center for Fremmedsprog også forsøgt at spå, om der kommer til at mangle sproglærere i fremtiden. Ifølge beregningerne kommer der ikke til at mangle fransklærere. Her vil der blive uddannet nok til at tage over for dem, der går på pension.

Anderledes ser det ud for tysk. Her vil der i fremtiden blive uddannet for få nye tysklærere i forhold til lærere, der går på pension eller finder et job udenfor folkeskolen.

Sproglærerforeningen: Giv sproglærerne et fagligt løft

Her viser beregningerne, at der i 2039/2040 vil være 2324 færre lærere med formel kompetence i tysk i folkeskolen.

Det betyder, at kun vil være 69 procent af tyskundervisningen, der dækkes af lærere, der er uddannet til at undervise i tysk. I dag er procentdelen på 78 procent.