Skoledistrikter
3   43

Ministerens svendeprøve: Nu skal folkeskolens elever fordeles

NYHEDSANALYSE: For at sikre en bedre sammensætning af eleverne på hver enkelt skole ruster regeringen sig til et opgør med skoledistrikterne. Det skal samtidig være med til at indfri målsætningen om, at ingen folkeskoler må have over 30 procent ikke-vestlige elever.

Den globale corona-krise fik tidsplanen til at skride. Men ambitionen er stadig klokkeklar og højt på 'to do-listen' hos regeringstoppen og undervisningsministeren.

Så efter mere end to år som børne- og undervisningsminister er Pernille Rosenkrantz-Theil (S) nu begyndt at forberede sig på sin hidtil største politiske udfordring på folkeskoleområdet.

Det handler hverken om folkeskolereform, nationale test eller andre skole-temaer.

Derimod handler det om en helt afgørende socialdemokratisk mærkesag, der ikke blot ligger både statsministerens og undervisningsministerens hjerte meget nær - men som også samtidig kan risikere at skabe splid og uenighed blandt skolefolk og forældre landet over. Blandt andet fordi det fri skolevalg også i et eller andet omfang vil komme i spil.

Artiklen fortsætter under banneret

Mange spidsede ører, da den nye børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) for to år siden på lærernes kongres slog fast, at der er folkeskoler, "der er alt for skævt sammensat".

"Vi skal ikke have én slags skoler med Tommy og Annika-børn, en anden skole kun for Ahmed og Brian og så en tredje for Flora Anemone og Tjalfe", lød det, da ministeren løftede en flig af sløret for sine tanker på det skolepolitiske område.

Hvordan skævheden i praksis skulle udbedres, kom hun ikke nærmere ind på.

Men hendes holdning er klar.

Folkeskolen skal være det fundament, der er med til at sikre sammenhængskraften i samfundet. Og hvis elevsammensætningen i skolerne bliver for skæv, risikerer man, at mange forældre vælger folkeskolen fra. Derfor er det af afgørende betydning, at folkeskolen gøres mere attraktiv med fællesskaber på tværs af sociale og etniske skel, mener hun.

I første omgang satsede Pernille Rosenkrantz-Theil på at iværksætte et rammeforsøg, hvor en lang række kommuner kunne få lov til at eksperimentere med eller helt fravige de normale skoledistrikter for dermed at bane vejen for en anden elevsammensætning i folkeskolerne - "med henblik på at børn i højere grad lærer hinanden at kende på tværs", som det hed.

Forsøget var stort set klar til at blive sat i værk. Men så kom corona - og både danskernes hverdag og den politiske dagsorden ændrede sig monumentalt nærmest fra den ene dag til den anden. Rammeforsøget blev sat i bero.

Men ambitionen og målet er langt fra glemt.

For ikke alene er det stadig målsætningen i Socialdemokratiets storstilede udlændingeudspil fra 2018, at ingen skoler i fremtiden bør have mere end 30 procent ikke-vestlige indvandrere og efterkommere blandt eleverne. Det er tilfældet på omkring 150 skoler i dag.

Nok så væsentligt fremgår det også af regeringens såkaldte forståelsespapir med de Radikale, SF og Enhedslisten, at det er et mål for regeringen, at "skoler og ungdomsuddannelsers elevoptag bedre afspejler befolkningssammensætningen".

Ganske vist er det ikke en sag, regeringens ministre fokuserer på udadtil lige nu. Men op til sommerferien blev det alligevel skåret ud i pap, at temaet i allerhøjeste grad stadig er i spil.

Det fremgik blandt andet af en opsigtsvækkende passus, der dog fløj under mediernes radar, da kommunerne og regeringen i forsommeren indgik deres årlige økonomiske aftale for næste år.

Enighed om målet

Her blev de enige om, "at det kan bidrage positivt til både integrationen og sammenhængskraften i samfundet bredt set, hvis elevsammensætningen i folkeskolen afspejler det omkringliggende samfund".

"Derfor vil kommunerne arbejde for at nedbringe antallet af skoler med en skæv elevsammensætning. Parterne vil i fællesskab afdække, hvordan der evt. kan skabes bedre lovgivningsmæssige rammer for, at kommunerne fleksibelt kan arbejde med elevsammensætningen i folkeskolen", lød det.

Stort set samtidig lykkedes det undervisningsministeren at indgå en omdiskuteret aftale med Dansk Folkeparti, SF, de Radikale, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne om en ny fordeling af elever på landets gymnasier.

For blandt andet at løse udfordringen med, at der på nogle gymnasier i de største byer er en meget høj andel af elever med ikke-vestlig herkomst, skal aftalen sikre en mere balanceret elevsammensætning.

I udgangspunktet kan eleverne stadig søge frit, men fremover skal optaget af elever tilpasses en model for, hvor mange elever fra hjem med høj, middel og lav indkomst, hvert gymnasium skal have - sådan at gymnasierne afspejler det elevgrundlag, som er bosat i området.

"Et rendyrket socialistisk eksperiment, hvor de unge betragtes som et tal i et Excel-ark", lød det fra de Konservative, der ligesom Venstre og Liberal Alliance mente, at det frie valg blev sat ud af spillet.

Bange anelser

Aftalen gav tilsyneladende bange anelser hos de Konservatives Mette Abildgaard. I et spørgsmål til undervisningsministeren spurgte hun i juni, om ministeren vil garantere, at regeringen ikke vil indføre samme slags elevfordelingsregler for folkeskolerne og friskolerne.

Det svarede undervisningsministeren ikke direkte på. Alligevel står det ved læsning af svaret hurtigt tindrende klart, at det vil hun overhovedet ikke garantere. Tværtimod. Hun henviser nemlig til, at regeringen med gymnasieaftalen og enigheden med kommunerne har taget "to vigtige skridt" imod at opfylde sin målsætning om, at skolernes elevoptag i højere grad skal afspejle befolkningssammensætningen.

Derfor svarede det stort set også til at løbe en åben dør ind, da KL's formand for Børne- og Undervisningsudvalget, Herlev-borgmester Thomas Gyldal Petersen, for nylig i Skolemonitor krævede, at Folketinget kom på banen i et opgør med hele skolestrukturen og skoledistrikterne - også selv om det vil medføre, at mange forældre vil skulle sende deres børn på en anden skole, end de havde regnet med.

"Strukturelt forhold skal ændres"

"Vi kan se, at elevsammensætning og eksempelvis andelen af elever med ikke-vestlig baggrund har en stor betydning for, at børn kan lære. Så der er et ulighedselement, man bliver nødt til at tale om og tage alvorligt. Hvis vi har et ønske om, at alle børn skal forlade folkeskolen med gode forudsætninger, så er det her et strukturelt forhold, der skal ændres", lød det fra den socialdemokratiske borgmester.

Og det kunne han sagtens sige - også uden at få ørerne i maskinen. For han ved, at han har kommunerne bag sig, og at hans udtalelser flugter præcist med partifællernes planer i regeringen. Og samtidig gør han partifællerne på Slotsholmen den tjeneste at "modne" budskabet i offentligheden, uden at regeringen allerede nu skal ud og bruge energi på at forsvare sagen.

Det står altså klart, at den oprindelige plan om et rammeforsøg i en række kommuner for længst er droppet. Det blev simpelthen overhalet af virkeligheden. Samtidig har regeringen fået blod på tanden af gymnasieaftalen. Så nu handler det altså simpelthen om at ændre elevsammensætningen på folkeskoler og friskoler på landsplan.

Det er mildest talt en omfattende opgave, og det er uklart, hvornår et udspil kan være klar til politiske forhandlinger.

Men regeringens ambition er der ingen uklarhed om. Og arbejdet i Undervisningsministeriet er i fuld gang.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket Dansk som andetsprog er for alle, som underviser i dansk som andetsprog eller har interesse for undervisning af flersprogede elever og nyankomne.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
968 andre er allerede tilmeldt