Søndervangskolen
0   25

Glansen går af successkole

Søndervangskolen i Aarhus er anklaget for at have snydt sig til et højere karaktergennemsnit gennem flere år. Nuværende og tidligere ansatte afslører nu, hvordan fiflerierne med afgangsprøverne foregik helt systematisk, og de fortæller om en ledelse, der styrer ved at udskamme og udskælde.

Har den kendte Aarhus-skole Søndervangskolen bevidst snydt for at opnå højere karakterer for sine afgangselever? Ja, det er endda sket flere år i træk og gennem systematiske fiflerier, lyder alvorlige anklager fra tidligere og nuværende ansatte på skolen.

Søndervangskolen i Viby syd for Aarhus er kendt for at gøre det noget nær umulige. Skolen med næsten udelukkende tosprogede elever har fordoblet sit karaktergennemsnit, opnået iøjnefaldende løft i både elev- og lærertrivselsmålinger og har den absolut højeste forældretilfredshed i Aarhus Kommune.

Men bag skolens mange flotte meritter gemmer sig ufine og i nogle tilfælde regulært ulovlige metoder.

SKOLELEDER: INGEN KOMMENTAR

Folkeskolen  har forelagt ledelsen på

Søndervangskolen anklagerne om snyd og uregelmæssigheder i forbindelse med afgangselevernes prøver fra nuværende og

tidligere medarbejdere. Men skoleleder Rani Hørlyck har ikke ønsket at kommentere på anklagerne over for Folkeskolen. I sit mailsvar henviser hun til den redegørelse, hun har udarbejdet til Aarhus Kommune.

Redaktionen har også forelagt skoleledelsen den kritik af det psykiske arbejdsmiljø, som forhenværende tillidsrepræsentant Pia Moelsby rejser her i bladet. Ledelsen har ikke svaret på fagbladets henvendelse.

Folkeskolen har været i kontakt med 21 nuværende og tidligere ansatte, som alle tegner det samme billede af, at skolens leder, Rani Hørlyck, og viceleder, Martin Bernhard, der begge har været på skolen siden 2008, bøjer reglerne i en sådan grad, at der er tale om decideret snyd for at højne karaktererne - og gennem et betændt psykisk arbejdsmiljø får skolens lærere til at føje dem - eller forsvinde.

Artiklen fortsætter under banneret

"Ledelsen på skolen lægger et enormt pres på, for at vi lærere skal skaffe et godt karaktersnit hjem til skolen, og samtidig gør man meget ud af at fortælle, at gode karakterer er til elevernes gavn. På den måde bliver ledelsen i stand til at manipulere os lærere til at gøre ting, vi godt ved er forkerte", siger Martin Haaning, der var lærer på skolen, og som selv personligt har medvirket til snyderiet, indtil han følte sig presset til at sige op i 2019.

Forlænget tid og papegøjemetoden

Folkeskolen har i flere artikler på folkeskolen.dk det seneste stykke tid kunnet fortælle om, hvordan de høje karakterer ved 9.-klassernes prøve i mundtlig dansk og læse- og retskrivningsprøven i 2016 og 2017 blev opnået. Der er ifølge rækken af centrale kilder tale om en serie af helt bevidste og systematiske overtrædelser af prøvereglerne:

• Alle elever fik ekstra tid til danskprøve.

I 2016 og igen i 2017 tildelte skolen alle elever i sine 9.-klasser ekstra tid ved danskprøven i læsning og retskrivning, lyder anklagerne. I efteråret 2016 går lærer og tillidsrepræsentant Pia Moelsby, der netop er vendt tilbage efter barsel, til skolens ledelse med bekymring over, at ledelsen gav alle elever ekstra tid ved sommerens prøver.

"Her får jeg at vide, at man har forvaltningen i ryggen, men det kunne jeg simpelthen ikke forstå kunne være rigtigt, når jeg læste prøvevejledningen", fortæller Pia Moelsby. Hun insisterer derfor på, at forvaltningen skal høres om forløbet. Svaret fra kommunen slår fast, at det er imod reglerne at give forlænget tid til alle elever. Det er kun tilladt at tildele ekstra tid til elever med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og tilsvarende vanskeligheder.

I 2017 ser det ud til, at læse- og retskrivningsprøven skal foregå efter reglerne. Dette år har skolen to 9.-klasser til prøve, og på forhånd har deres dansklærere udpeget tre elever fra hver af de to klasser, som de efter reglerne kan tildele ekstra tid. Alligevel får lærerne aftenen før et opkald fra skolens viceleder med besked om, at alle elever skal have ekstra tid, når de går til prøven næste morgen. Flere lærere vælger herefter at kontakte Århus Lærerforening og fortælle, at skolen for andet år i træk har tildelt alle elever ekstra tid til prøven.

• Udtrækfag blev afsløret før tid, og undervisningen målrettes prøven.

Ifølge prøvereglerne er det strengt fortroligt, hvilke fag der er udtrukket til årets eksamen. Men på Søndervangskolen har det gennem flere år været praksis, at ledelsen informerer de lærere, hvis fag er blevet udtrukket til afgangsprøve, flere måneder før det bliver offentliggjort. Dermed kan lærerens undervisningstid lægges om, så 9.-klasserne får mest mulig undervisning i de fag, der er udtrukket.

"Hvis man har flere fag i klassen, så skruer man så op for udtræksfaget. Det har jeg selv gjort, da jeg fik udtrukket historie. Så fik eleverne pludselig mere historie og mindre samfundsfag. Og så kunne jeg derfra begynde at forberede dem på, hvilke fordybelsesområder og emner de ville kunne få, og så kunne vi allerede på det tidspunkt begynde at gå i dybden med dem", fortæller Martin Haaning.

• Lærere ''preppede'' elever individuelt op til prøven.

Søndervangskolen praktiserer ligesom mange andre skoler prøveform B, hvor eleverne trækker et fordybelsesområde, de skal arbejde med frem mod den mundtlige prøve. Eleverne har herefter ifølge prøvevejledningen ti lektioner til at skrive en synopsis, der fungerer som en disposition for deres mundtlige prøve. I denne periode har læreren en vejledende rolle, men det er ikke tilladt at vejlede i analyse, forståelse og fortolkning af tekster eller "i udarbejdelse og disponering af fremlæggelsespunkter til prøven". Reglerne siger desuden, at vejledningen skal ophøre, når eleverne afleverer deres synopsis, og at det skal ske tidsnok til, at censor kan få et eksemplar af elevernes synopsis senest 14 dage inden prøven.

Men Søndervangskolens ledelse ser ifølge de nuværende og tidligere ansatte stort på, hvor mange timers hjælp eleverne må få, og hvad lærerne må hjælpe med, og lærerne bliver eksplicit bedt om at "preppe" eleverne bedst muligt. Martin Haaning fortæller blandt andet, hvordan han sad på tomandshånd med elever og terpede, hvad de skulle sige til danskprøven - helt frem til dagen før elevernes eksamen:

"Det har vi gjort helt åbenlyst inde på skolens læringscenter. Vi forberedte dem på alt og fortalte dem, præcis hvordan teksterne skulle fortolkes. Og vi har sikkert også nogle gange sagt, hvad vi og censor kunne finde på at spørge om, så de kunne dykke ned i det. Ledelsen kendte alt til vores hjælp til eleverne".

• Skole hævede karakterer gennem ''fabrikerede'' klager.

I 2016 betød nye regler, at de skriftlige afgangsprøver i dansk fremover alene skulle bedømmes af en enkelt censor. Det fik Søndervangskolen til at frygte, at den skrottede votering mellem lærer og censor ville få negative konsekvenser for skolens karakterer. Efter aftale med skolens leder fotokopierede og læste Martin Haaning efter prøven elevernes afleveringer, inden originalerne blev sendt til censor. Da skolen modtog censors karakterer, vurderede han, at fem af klassens 21 elever havde fået for lave karakterer:

"Vi får så indkaldt de fem elever på skolen, hvor jeg på elevernes vegne udformede klager på to-tre sider for hver elev med argumenter for, hvorfor deres karakter var for lav. Skolens ledelse skaffer underskrifter fra forældrene, så det fremstår, som om det er forældrene, der har udformet klagerne på vegne af deres barn", fortæller Martin Haaning.

Ifølge reglerne skal klager over forhold ved folkeskolens prøver indgives af eleven eller elevens forældre til skolens leder. Indsatsen viser sig at være en succes, og alle fem får løftet deres karakterer. Tilsammen løfter det karaktergennemsnittet ved prøven med næsten en hel karakter.

"Er du sikker på, at du er det rigtige sted?"

På trods af at snyderiet således har været kendt blandt mange lærere på skolen, er det i stort omfang lykkedes skolen at holde tæt. Hovedårsagen er ifølge Folkeskolens kilder, at skolen ledes gennem del og hersk, som sætter enhver form for kritiske røster skakmat.

Kommune kom ikke til bunds i anklager om snyd

2016 - Tillidsrepræsentant på Søndervangskolen i Aarhus Pia Moelsby vender i november tilbage fra barsel. Her konfronterer hun skolens ledelse med, at hun ikke forstår, hvorfor hun hører, at alle afgangselever har fået ekstra tid ved læse- og retskrivningsprøven. Vicelederen informerer om, at forvaltningen bakker skolens tolkning af reglerne op. Det tror Pia Moelsby ikke på og vil se det på skrift fra forvaltningen. Ledelsen henvender sig derfor til forvaltningen, som på mail svarer, at det er imod reglerne at give forlænget eksamenstid til alle elever. Skolen tager forvaltningens besked til efterretning.

2017  - Århus Lærerforening kontakter Aarhus Kommune på foranledning af henvendelser fra lærere på Søndervangskolen, der beretter om, at skolen igen har givet alle elever forlænget tid til afgangsprøven i dansk. Forvaltningen udbeder sig en redegørelse fra ledelsen på Søndervangskolen. Skolen afviser alle anklager.

Kommunen konkluderer skriftligt, at det ikke er muligt at få be- eller afkræftet, om alle elever har fået forlænget tid ved prøven i 2017, men at det skete imod reglerne i 2016. Forvaltningen beslutter at sætte Søndervangskolen under skærpet tilsyn ved næste års prøver. Forvaltningen initierer herpå et todagesforløb om arbejdsmiljøet på skolen for udskolingslærerne.

2018 - Søndervangskolens afgangsprøver er ifølge Aarhus Kommune under skærpet tilsyn.

2019 - Tidligere lærer Martin Haaning kontakter forvaltningen og anklager skolens ledelse for gentagne gange at snyde ved afgangsprøverne. Forvaltningen udbeder sig derfor en ny redegørelse fra ledelsen på Søndervangskolen og beslutter igen at sætte skolens afgangsprøver under tilsyn. Skolen afviser alle anklager.

Århus Lærerforening beder om at få udleveret kommunens rapport over det skærpede tilsyn med Søndervangskolen i 2018. Den rapport findes tilsyneladende ikke. Tidligere lærer Martin Haaning kontakter forvaltningen og anklager skolens ledelse for gentagne gange at snyde ved afgangsprøverne. Forvaltningen udbeder sig en ny redegørelse fra ledelsen på Søndervangskolen og beslutter igen at sætte skolens afgangsprøver under tilsyn. Skolen afviser alle anklager.

2020 - Årets afgangsprøver aflyses på alle landets folkeskoler på grund af coronapandemien.

2021 - Tidligere og nuværende lærere står frem i medierne med deres anklager om snyd på Søndervangskolen. Børne- og Undervisningsministeriet beder Aarhus Kommune om en redegørelse for anklagerne om snyd ved afgangseksamen på Søndervangskolen. Redegørelsen skal ligge klar 6. oktober (efter redaktionens afslutning).

 

Både nuværende og tidligere ansatte anklager skoleleder Rani Hørlyck og viceleder Martin Bernhard for at udgøre et særdeles stærkt makkerpar, der komplementerer og understøtter hinanden i aktivt at praktisere en ledelsesstil anlagt på pludselig personlig udskældning og udskamning. Det oplevede lærer Michael Kjær. I starten af sin tid på skolen blev han rost og fremhævet af ledelsen, da hans klasse opnåede gode karakterer.

"Jeg får nærmest totalt min vilje i et stykke tid. Jeg kunne få lov til alt, jeg bad om", siger han, men ledelsens positive opmærksomhed stoppede, da han begyndte at forholde sig kritisk til, hvordan eleverne bliver "preppet": "Det var udenadslære, og sådan var det også til eksamen, hvor de nærmest kommer ind og siger det samme alle sammen", fortæller han.

En dag kaldes han pludselig til samtale med ledelsen: Her spørger de ham så: "Er du sikker på, at du er det rigtige sted?" Netop den skjulte opfordring til at søge andet job er typisk for ledelsen, beretter flere lærere.

Flere af Folkeskolens kilder har også oplevet, at ledelsen har initieret interne intriger blandt skolens ansatte, og de fortæller, at ledelsen bruger en mindre gruppe af medarbejderne til at overvåge de øvrige. Ligesom ledelsen også pludselig kan hive en række anklager frem fra unavngivne kolleger, elever og forældre.

"Det er helt forfærdeligt, at en ledelse kan skabe så meget frygt hos voksne mennesker", lyder det blandt andet fra en nuværende ansat på skolen.

Kilderne kan også berette om, at de har oplevet eksempler på, at ledelsen har igangsat usande rygter om medarbejderne og dermed skabt intern splid mellem de ansatte. Det er blandt andet sket for Martin Haaning, der ellers i en årrække var helt tæt på ledelsen, og for to tillidsrepræsentanter, Pia Moelsby og hendes forgænger, Vibeke Lindhøj Cappelen, som var tillidsrepræsentant på skolen indtil 2015.

"Det var enormt svært at forholde sig til de meldinger, der kom fra ledelsen, fordi de talte ind i en illusion. De gør det så overbevisende, at det ofte først er, når man kommer hjem, at man kan se det", siger Vibeke Lindhøj Cappelen.

Det vanskelige forhold til ledelsen gjorde, at Vibeke Lindhøj Cappelen dagligt følte sig nødsaget til at have lange telefonsamtaler med skolens arbejdsmiljørepræsentant efter arbejde.

"Vi brugte timer hver dag i telefonen for at støtte og hjælpe hinanden for at finde hoved og hale i det spind, vi vidste, vi var inde i. Det var ikke noget, vi vidste i starten, men det fandt vi ud af med årene".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ