Anja Sapion underviser i både dansk, religion, billedkunst og Cambridge-faget global perspectives på flere forskellige klassetrin.

Welcome, bienvenido, powitanie

På Lolland er Danmarks første internationale folkeskole åbnet. Her bliver elever fra både Holland, Indien, Frankrig og Fejø undervist på både dansk og engelsk. Det stiller nogle helt nye krav til undervisningen, fortæller lærerne.

Publiceret

FAG PÅ DANSK OG ENGELSK

På Lolland International School undervises eleverne halvdelen aftiden på dansk og den anden på engelsk. Fagene på dansk bliverundervist efter Fælles Mål, mens der i de engelsksprogede fagundervises efter den såkaldte Cambridge-læseplan, der erinternationalt anerkendt og giver eleverne mulighed for atfortsætte deres uddannelse i udlandet. Når eleverne afslutter 9.klasse, tager de dog kun folkeskolens afgangsprøver.

Lærerne underviser på dansk i dansk, idræt, musik, religion,billedkunst, håndværk og design, svømning og madkundskab. Derudovermodtager eleverne også tyskundervisning.

I fagene engelsk, matematik, science og global perspectivesforegår undervisningen på engelsk. Science dækker over kemi, fysikog biologi, mens global perspectives er et tværfagligt fag, derdækker historie, samfundsfag og geografi.

Eleverne har gennem alle skoleår lige mange lektioner i dansk ogengelsk. Skolen sørger for flere engelsklektioner gennem denunderstøttende undervisning.

LOLLAND INTERNATIONAL SCHOOL

Lolland International School har 55 elever, fem lærere og 2pædagoger ansat. Omkring halvdelen af eleverne kommer fra danskefamilier, mens resten kommer fra udenlandske familier, der erflyttet til Danmark eller har permanent opholds-tilladelse.

Mange af de udenlandske familier arbejder for Vestas i Nakskov.Skolen regner dog med, at der også vil komme mange familier, derskal arbejde på Femern-tunnelen mellem Rødby og Puttgarden, nårrekrutteringen til projektet topper om to til tre år.

Lolland International School er en almindelig folkeskole. Detbetyder, at lærerne arbejder under de samme vilkår som resten aflærerne i Lolland Kommune. Der er heller ikke brugerbetaling påLolland International School.

Skolen prioriterer først og fremmest elever fra udenlandskefamilier, der for nylig er flyttet til Danmark. Alle familier skalogså til en samtale, inden de bliver optaget på skolen.

DET SIGER LOVEN

Lolland International School er den første folkeskole i Danmark,der gør brug af loven for kommunale internationale grundskoler(Kig-loven) fra 2015.

Kig-loven giver kommunerne mulighed for at opretteinternationale grundskoler, der skal gøre det mere attraktivt forudenlandsk arbejdskraft at flytte til kommunen.

Kommunale grundskoler prioriterer i første omgang børn afudlændinge, der har midlertidigt arbejde i Danmark. Hvis der erledige pladser, kan der også optages danske børn eller børn medudenlandske forældre, der har fået opholdstilladelse i Danmark.

De internationale grundskolers undervisning skal stå på mål med,hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og faget dansk skalundervises på dansk. Derudover kan de kommunale internationalegrundskoler vælge, om de vil undervise på engelsk, tysk ellerfransk.

Lige nu har Lolland International School elever fra 0. til 8. klasse, der kommer fra hele verden. Eleverne her er for eksempel fra Indien, Tyskland, Filippinerne og Danmark.
Eleverne på Lolland International School har ikke faste klasselokaler. I stedet skifter de klasse efter, hvilken lektion de har. “På den måde lærer vi eleverne, hvilke rum der bliver talt dansk i, og i hvilke rum de skal tale engelsk”, fortæller lærer Anja Sapion.
Athorra Aher flyttede fra Indien til Danmark i starten af august, fordi hans far fik job i Nakskov. Han er glad for, at der også bliver talt engelsk i undervisningen. “Ellers ville det være meget svært at gå i skole og lære dansk”, siger han.
“Man kan mærke, at eleverne hurtigere bliver trætte i undervisningen. Men det tror jeg er helt naturligt, når man skal vænne sig til at skifte mellem dansk og engelsk flere gange om dagen”, siger Anja Sapion.
På lærerværelset tales der også engelsk, da flere af lærerne ikke taler dansk – endnu. Skolens science-teacher, Conor, er for eksempel fra Irland.
En fare ved internationale skoler er, at de bliver en lukket boble for udenlandske familier. Det vil skolen på Lolland gerne være med til at forhindre, og derfor går skolens elever i skolefritidsordning og ungdomsklub sammen med eleverne fra den lokale folkeskole, fortæller skoleleder Dominic Maher.
Eleverne med udenlandsk baggrund spiller et memoryspil, hvor de har klippet dagligvarer ud fra reklamer, og så har de skrevet ordet på dansk på et matchende kort.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I Maribo på Lolland ligger Danmarks første internationale folkeskole. Skolen hedder Lolland International School og åbnede dette skoleår med 55 elever fra både danske og udenlandske hjem.

Skolen er blandt andet blevet oprettet for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft til kommunens virksomheder og det kommende arbejde med Femern-forbindelsen. Derfor optager skolen ikke elever på samme måde som de lokale folkeskoler.

Lolland vil åbne international folkeskole

"En af de ting, der er anderledes hos os, er, at vi kan prioritere, hvilke elever vi vil optage. Først og fremmest optager vi elever fra udenlandske familier, der for nylig er flyttet til Danmark. Dernæst optager vi elever med dansk statsborgerskab. Det kan være almindelige danske elever eller elever med en mor eller far, der kommer fra et andet land", siger skolens leder, Dominic Maher.

"Min familie tilhører for eksempel den sidste gruppe. Jeg har permanent opholdstilladelse i Danmark, men er fra Australien, mens min kone er dansk. Vi taler to sprog derhjemme, og det gør det attraktivt for familier som vores at vælge en international folkeskole".

Lige nu er der omkring lige mange elever fra danske familier og elever fra familier, der lige er flyttet til Danmark eller har permanent opholdstilladelse på Lolland International School.

Internationale lærerstuderende i praktik på Aarhus-skole

På skolen bliver eleverne halvdelen af tiden undervist på dansk, mens den anden halvdel foregår på engelsk. De fag, der undervises i på dansk, følger Fælles Mål, mens der i de engelsksprogede fag undervises efter den såkaldte Cambridge-læseplan, der er internationalt anerkendt og giver eleverne mulighed for at fortsætte deres uddannelse i udlandet.

I matematik taler vi engelsk

Lolland International School har overtaget Maribo VUC's gamle bygninger, der ligger side om side med Maribo Skole og Maribo Gymnasium.

På første sal i et af de nymalede klasselokaler er lærer Anne Marsh i gang med matematikundervisningen sammen med 7.-8. klasse. På skolen er eleverne nemlig fordelt i samlæste klasser.

"It's a lovely solution, but it's unfortunately wrong", siger Anne Marsh til en elev, der lige har forklaret, hvorfor den sidste terning skal vise to i det lateral thinking puzzle, som klassen er ved at løse på smartboardet.

"Må jeg sige det på dansk?" spørger en anden elev, men Anne Marsh fortæller hende venligt, at i matematik foregår undervisningen på engelsk.

Forsker: Undervis mere og tidligere på engelsk i skolen

"Min arbejdsdag er nogenlunde den samme rent praktisk. Jeg møder ind og har undervisning, derefter forberedelse, og så tager jeg hjem. Men måden, jeg underviser på, er tænkt anderledes, fordi sproget skal i fokus. Når man underviser på dansk, kan man hurtigere få eleverne i gang med undersøgende matematik, hvor vi snakker sammen og stiller spørgsmål. Når undervisningen er på engelsk, er vi nødt til at starte fra bunden med begreberne", siger hun.

Andet end rugbrød i madpakken

Fordi undervisningen foregår på engelsk, undervises der efter Cambridge-læseplanen. Men Anne Marsh indrømmer, at hun også bruger elementer fra Fælles Mål. Det gør hun, blandt andet fordi eleverne i sidste ende skal til folkeskolens afgangsprøve - også i de fag, der undervises i på engelsk.

"Cambridge-læseplanen oplever jeg som en lille smule mere kompleks, fordi den har mere præcise mål til, hvad eleverne skal kunne. Der kan jeg godt lide, at Fælles Mål mere er en guideline til en måde at lære matematik på. Det giver mig mere frihed i undervisningen", siger hun.

Før arbejdede Anne Marsh på Herfølge Skole tæt på Køge. Men da hun hørte om en ny, international folkeskole i Maribo, var hun ikke i tvivl om, at der ville hun gerne arbejde. Derfor rykkede Anne Marsh og hendes forlovede for nylig teltpælene op og flyttede til Søllested, der ligger 20 kilometer fra Maribo.

"Jeg føler virkelig, at det her er en fantastisk mulighed. Både for eleverne, der kan styrke deres engelsk og møde andre, der har noget andet end rugbrød i madpakken, og for mig selv på et personligt plan. Jeg nyder også, at jeg kan møde andre, der ligesom mig selv har prøvet at flytte til Danmark. Dem stødte jeg ikke så tit på i mit tidligere arbejde", siger hun.

Styr på det svære r og ø

Længere nede ad gangen har 5.-6. klasse dansk. Lærer Anja Sapion går rundt og lader eleverne skiftevis læse højt af romanen "Månen er en højttaler". De fleste sidder med fingeren i bogen og følger med i teksten, men der er også elever, som sidder og farvelægger en matematikopgave fra forrige time.

Sprog-uddannelse skaber større forståelse af sprogundervisning på tværs af uddannelsessystemet

Da klassen er færdig med kapitlet, sætter Anja Sapion en opgave i gang: Eleverne skal skrive en indkøbsliste og digte en historie om den person, som indkøbslisten tilhører.

En elev har ikke forstået opgaven, så derfor forklarer Anja Sapion den på engelsk. Da de fleste elever er i gang med skriveopgaven, går Anja Sapion hen til eleverne med matematikopgaverne.

"Do you remember the name of the color?" spørger hun en af eleverne.

Han tænker længe, inden han svarer "grøn".

"Yes! And you remembered the difficult r and ø".

Anja Sapion underviser i dansk på tre niveauer: Der er eleverne fra danske hjem, som er gode til dansk og går på skolen for at blive dygtige til engelsk. Der er eleverne, hvor der tales to sprog derhjemme, fordi deres mor eller far kommer fra udlandet.

"Disse elever kan sagtens tale dansk, men der skal arbejdes på ordforråd og skriftsprog", forklarer hun.

Sproglærerforeningen 50 år: Sprogsynet er ændret og udviklingen fortsætter

Og så er der den sidste gruppe elever, der lige er flyttet til Danmark med deres familier og derfor ikke kan tale dansk endnu.

"De fleste kan lidt engelsk, som jeg kan bruge som støttesprog. Men det er selvfølgelig meningen, at vi i danskundervisningen taler dansk. Det er en stor udfordring af have sådan en klasse, fordi jeg skal differentiere på en måde, som jeg ikke har skullet før", siger Anja Sapion.

Sammen med de internationale elever har hun aftalt, at det indtil efterårsferien er i orden at bruge engelsk som støtte i dansktimerne, men alle skal lære noget nyt dansk hver dag.

Elever skal falde til i lokalmiljøet

Anja Sapion, der tidligere har arbejdet på både folkeskoler og privatskoler, var heller ikke i tvivl om, at den nye, internationale folkeskole ville være en spændende arbejdsplads. Den fornemmelse har indtil videre vist sig at holde stik, fortæller hun:

"Der er en pionerånd. Alt er nyt. Man er ikke mødt op til en personalegruppe med gamle vaner og hierarkier, fordi vi alle sammen er nye. På samme måde kender eleverne heller ikke hinanden på forhånd. Og det giver en meget positiv og tryg atmosfære, at alle ved, at vi er nye, prøver os frem og lærer af vores fejl", siger hun.

I Aalborg skal lærerne tænke store tanker om sprogundervisningen

Og der er andre forskelle - og fordele - i forhold til at arbejde på en almindelig folkeskole, fortæller hun:

"Her er eksempelvis meget færre elever, hvilket betyder, at jeg kan bruge mere af min forberedelse på at planlægge undervisning frem for at bruge tiden på andre opgaver".

Faktisk føles det lidt som at være på en lille privatskole, synes Anja Sapion:

"Jeg tror, det skyldes antallet af elever og størrelsen på klasserne. Og at man kan mærke, at vi er et aktivt tilvalg for forældrene. Det er man nødvendigvis ikke som en almindelig folkeskole".

Men selv om det er en international skole, så føles den meget lokal, fortæller dansklæreren.

"Vi er meget bevidste om, at vi er på Lolland, og at vi har den her internationale gruppe elever, som vi skal sørge for bliver en del af lokalsamfundet. Derfor tager vi dem med ud i lokalmiljøet i skoletiden og hjælper dem med at finde lokale fritidsaktiviteter", siger Anja Sapion.

Powered by Labrador CMS