I Aalborg skal lærerne tænke store tanker om sprogundervisningen

Aalborg er en af de kommuner, der lige nu arbejder med at implementere en lokal sprogstrategi som led i regeringens satsning på at fremme fremmedsprog i uddannelsessystemet. Forvaltningen har spurgt lærerne, og de vil have flere gæstelærere og mere videndeling. Projektlederen vil have dem til at tænke større.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Flere elever og studerende skal vælge fremmedsprog og opnå solide sprogkompetencer ud over engelsk. Det skal gerne føre til, at sproguddannelserne bliver fagligt stærke og relevante uddannelser, der tiltrækker og fastholder de dygtigste studerende.

Sådan lyder målsætningen for arbejdet i det nye Nationale Center for Fremmedsprog, der åbnede med en stor konference på Københavns Professionshøjskoles Campus Carlsberg i går.

En af oplægsholderne til konferencen var Ann Katrine Rannestad, konsulent i Aalborg Kommune, der fortalte om arbejdet med at udarbejde en lokal sprogstrategi for den nordjyske kommune.

Nye center skal styrke fremmedsprog

Den skal fungere som en lokal oversættelse af målsætningerne i regeringens strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet, som oprettelsen af det nationale sprogcenter er en af syv konkrete initiativer i.

"Vi har en målsætning om, at alle elever i Aalbog skal have mod på og kompetencer til at møde og deltage i verden. Der er det meget nyttigt at kunne et fremmedsprog", fortalte Ann Katrine Rannestad og tilføjede:

"Derfor har vi fulgt op på regeringens opfordring til at lave en lokal sprogstrategi, der skal ligge klar i 2019. Men vi skal have oversat hensigterne og initiativerne til en lokal kontekst, så vi når frem til en konkret guideline, der er tæt på praksis og virkeligheden på vores folkeskoler".

Workshops med store tanker

I Aalborg har man derfor afholdt den første af to workshops med 20 lærere og skoleledere. Her har man først fokuseret på, hvad man bør have mere af i sprogundervisningen, samt hvad der kræver mange resurser og kan undværes.

"Der kunne jeg faktisk godt have tænkt mig, at lærerne havde tænkt meget større og smidt flere vilde ideer på banen. Hvis det kræver en årlig studietur til USA, for at vi kan blive helt vilde til sprog i Aalborg, så lad os få det på bordet. Så kan vi diskutere, hvad der er realistisk bagefter", fortæller Ann Katrine Rannestad til folkeskolen.dk.

Sprogstrategi: Eleverne skal være gode til andre sprog end engelsk

"Derfor har jeg faktisk overvejet at samle dem og bede dem tænke endnu større".

I første omgang peger praktikernes tilbagemeldinger på, at gæstelærere og andet, der kan gøre sprog mere autentisk for eleverne, er meget eftersøgt.

"Vi er konstant på jagt efter folk, der både har et fremmedsprog som modersmål og har pædagogisk sans", siger Ann Katrine Rannestad.

"I øjeblikket har vi en tysk lærerstuderende i kommunen og en gæstelærer fra USA. Eleverne er meget interesseret i at høre, om det virkelig er rigtigt, at alle amerikanere har våben og kun spiser burgere. Det gør mødet med det sprog og den kultur, man lærer om, mere autentisk for eleverne. Det skal vi have meget mere af".

Netværk og videndeling

Strategien i Aalborg kommer også til at fokusere meget på at få skolerne til at videndele, forudser Ann Katrine Rannestad.

"Der efterspørges en måde at udveksle erfaringer både mellem skoler, men også på tværs af special- og normalområdet. Vi har 53 skoler, og på alle skolerne er der kreative og engagerede sproglærere, men rigtig meget af deres tid går med at holde drift i egen biks", siger hun.

Få besøg fra andre lande i klassen

"De er faktisk interesserede i at få gode ideer serveret på et sølvfad. Tænk, hvis man kunne tage prøvehandlinger på de enkelte skoler og i fællesskab gøre dem til prototyper på undervisning, som alle kunne bruge. Vi skal have delt den viden, og der er der brug for, at forvaltningen systematiserer den. Det er en blind plet, vi har fundet: Der er et behov for at organisere og koordinere, hvis vi skal inspirere hinanden".

Endelig peger Ann Katrine Rannestad på initiativer som en fast årlig sprogdag på alle kommunens skoler, ligesom man kender det fra idrætsdagen, et fokus på generelt at tale tysk op og et fokus på ordblindhed i engelsk som initiativer, lærerne har efterspurgt.

"Nu skal vi så have flere fagfolk ind over i næste workshop for at kvalificere indsatsen, og så er målet, at vi skal nå til ti konkrete statements, der skal være vores take på den nationale strategi, kørt igennem en fortolkningstragt og oversat til Aalborg-kontekst", siger hun.

Et stort tema på konferencen var CLIL, som står for Content and Language Integrated Learning - altså at lære sprog og indhold samtidig ved, at undervisningen i fx matematik foregår på et fremmedsprog.

I Aalborg vil man dog i første omgang ikke blande sig i selve sprogdidaktikken.

"Vi understreger, at målet med vores indsats er at give elever mod på at møde verden, og det gør man bedst ved at anskue sprog ud fra et holistisk kommunikationsperspektiv. Men vi vil være varsomme med at blande os i didaktikken", siger Ann Katrine Rannestad.