Corona
0   23

Forskere: Den fysiske nødundervisning blev solgt for dårligt

Et forskningsprojekt har kigget på effekten af den fysiske nødundervisning og samlet råd til, hvordan det kan gribes an, hvis det igen bliver nødvendigt at sende hele klasser eller skoler hjem.

"Hvis vi starter med konklusionen, så tror jeg, man må sige, at den fysiske nødundervisning skulle være blevet solgt bedre til eleverne og forældrene", siger Maria Christina Secher Schmidt, som er lektor, ph.d. på Københavns Professionshøjskole.

Mens de fleste af Danmarks skoleelever var sendt hjem på grund af coronanedlukningen, fik en lille gruppe børn lov til at være på skolerne, fordi de blev vurderet til at være udsatte på den ene eller anden måde.

Sammen med sin kollaga adjunkt, ph.d. Hilde Ulvseth har Maria Christina Secher Schmidt gennemført en kvalitativ undersøgelse af mulige årsager til, at de elever, der kan synes at have mest brug for den fysiske nødundervisning, udeblev og mistrivedes.

Undersøgelsen bygger på dybdegående interviews med fire forældre og fire professionelle, der har haft forskellige roller gennem nedlukningen.

Artiklen fortsætter under banneret

Uklar målgruppe for den fysiske nødundervisning

Udover at man kan konkludere, at det er meget forskelligt, hvordan de forskellige skoler og kommuner har grebet det an, viser det sig også, at at det af mange elever og deres forældre er blevet opfattet som stigmatiserende at deltage i nødundervisningen.

"Det har været uklart, hvem tilbuddet var rettet imod", siger Hilde Ulvseth. "Jeg må sige, at selv nu, hvor vi har arbejdet så meget med emnet, så er det stadig ikke helt klart for os, hvem tilbuddet var tiltænkt".

OM PROJEKTET

Projektet hedder "Fysisk nødundervisning og sociofaglig mistrivsel" og er forankret i forskningsprogrammet: Diversitet og Deltagelse i skolen på Københavns Professionshøjskole. Undersøgelsens ambition er at få viden om både de elever, der synligt og dem der usynligt mistrives.

"Vores undersøgelse viser, at mange forældre slet ikke kendte til muligheden for at sende deres børn over i skolen og blive undervist, og en del af dem, der kendte muligheden, opfattede det som et tilbud til de allermest udsatte elever. For eksempel fra hjem med misbrug eller vold", fortæller Hilde Ulvseth videre og tilføjer:

"Så de mente ikke, at det var noget, de kunne eller ville gøre brug af".

Forbedringspotentiale, hvis det igen bliver aktuelt

Maria Christina Secher Schmidt og Hilde Ulvseth understreger, at de har gennemført en kvalitativ undersøgelse, der giver indsigt i udvalgte eksempler fra praksis, og at deres konklusioner derfor ikke nødvendigvis er dækkende for den samlede indsats med fysisk nødundervisning.

De fortæller, at de har prioriteret at lave en mindre undersøgelse for hurtigt at kunne få nogle resultater, der kan bruges i praksis, hvis det igen bliver nødvendigt at sende elever hjem på grund af corona.

Og de mener selv, at de kan give nogen meget konkrete anbefalinger.

"For det første er det vigtigt at være meget mere tydelig omkring, hvem den fysiske nødundervisning er rettet imod", siger Maria Christina Secher Schmidt.

"Det skal være tydeligt, at det ikke kun er et tilbud til børn fra de allermest socialt udsatte hjem, ellers bliver det stigmatiserende, og både forældre og elever vil takke nej. Og det er ærgerligt, for der er mange elever, som ville have haft gavn af at komme til den fysiske nødundervisning, i hvert fald noget af tiden", forklarer hun videre.

De to har også fundet ud af, at skolerne har indrettet undervisningen meget forskelligt.      

"Vi ser også, at det er meget forskelligt, hvordan skolerne rent praktisk har indrettet den fysiske nødundervisning", fortæller Hilde Ulvseth.

"Nogle steder har man samlet eleverne, der var fysisk tilstede på tværs af klasser og årgange. Andre steder har man sat dem sammen med andre elever fra deres egen klasse og med lærere, de kender i forvejen. Vores undersøgelse indikerer, at det sidste er langt at foretrække. Det opfattes som mindre stigmatiserende, og elever er mere trygge ved den måde", forklarer hun.

Samme lærer bør undervise fysisk og online

"Det kræver så muligvis lidt flere lærerkræfter", siger Maria Christina Secher Schmidt. "Men det kan man komme rundt om ved at læreren, der er til stede på skole, og også er den, der samtidig underviser online. På den måde bliver klassens fællesskab vedligeholdt".

De peger også på, at skolerne har inddraget PPR for lidt.

"Vi vil også opfordre kommunerne til at overveje, om PPR i højere grad kan inddrages", siger Hilde Ulvseth. "Vi var meget overraskede over, hvor lidt skoler i vores undersøgelse havde kontakt med PPR til for eksempel at facilitere de vanskelige samtaler med eleverne og deres trivsel, mens de var hjemsendt".

Endelig har de to forskere også et konkret forslag til, hvordan lærerne kan hjælpe de elever, der modtager onlineundervisning.

"Vi kan se, at det gav eleverne utroligt meget at have en makker, man mødtes med hver dag og sad sammen med foran computeren", siger Maria Christina Secher Schmidt og tilføjer:

"Det, at man har en grund til at stå op og tage tøj på, fordi man skal ud af døren eller fordi der kommer en på besøg, gjorde meget for trivslen".

Og her er det vigtigt, at lærerne aktivt får det til at ske.

"Men det er vigtigt, at læreren eller pædagogen tager teten her, så det ikke kun er de resurcestærke børn, der får det i stand," understreger Hilde Ulvseth.

"Hjemsendelserne er hårde nok ved de børn, der ikke er så gode til at tage socialt initiativ, så det er de fagprofessionelle, der skal organisere det og følge op på, hvordan det fungerer i praksis".

Lærere fik øje på elever sociale armod

Den fysiske nødundervisning har også givet indsigter, som lærerne og skolesystemet kan bruge, når vi engang er kommet helt igennem coronakrisen, mener de to forskere.

"Nogle af de lærere, som har stået for den fysiske nødundervisning, har fået en indsigt i deres elevers sociale forhold, som de ellers ikke har haft" siger Hilde Ulvseth og fortæller videre:

"Som en af dem sagde til os, så bliver det tydeligt, hvor lavt bundniveauet er. Ikke det faglige bundniveau, vel at mærke, men helt basalt - mad og bad. I en almindelig skolehverdag kan de godt gå under radaren, at en elev aldrig har madpakke med, men det gjorde det ikke, når de var sammen hver dag hele dagen".

De to forskere har gennem deres undersøgelse fået øje på, at trivselsarbejdet særligt i udskolingen kan virke usystematisk.

"Børn er gode til at skjule, at der er noget galt i hjemmet"

De har talt med forældre til udskolingsbørn, der gerne havde set, at lærere havde haft samtaler med børnene, så de højere grad kunne have fået øje på børnenes sociale og faglige mistrivsel.

"Den erkendelse kan være god at tage med videre. Børn er gode til at skjule, at der er noget galt i hjemmet - for eksempel at køleskabet altid er tomt, og derfor kan social udsathed og mistrivsel blive overset i en almindelig, hektisk skoledag med mange lærerskift. Det kan der gøres noget ved", siger Maria Christina Secher Schmidt.

Hilde Ulvseth tilføjer, at det ikke behøver at være en læreropgave at være opsøgende på den slags. Det kan lige så godt være skolens pædagoger.

"Vi vil også gerne understrege, at de forældre, vi har talt med i forbindelse med undersøgelsen, har været glade for lærernes indsats under corona", fortæller Maria Christina Secher Schmidt.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.046 andre er allerede tilmeldt