Frihedsforsøg
0   11

Frihedsforsøget rykker ved ledelsen

De næste tre år kommer folkeskolelærerne i Esbjerg og Holbæk til at lede opad, og skolelederne til at lytte meget mere til lærerne og mindre til forvaltningen. Frihedsforsøget giver skolelederne en helt ny rolle – og den glæder de sig til. Også til at de selv slippes mere fri af den kommunale forvaltnings direktiver og kontrol.

Hvordan ville folkeskolen se ud, hvis lærerne fik dirigentstokken til at udstikke retningen? Og ledelsen lyttede.

Det kan man få et indblik i, hvis man retter blikket mod folkeskolerne i Esbjerg og Holbæk. Her har skolerne de næste tre år fået lov til at drive skole efter samme regler som landets fri- og privatskoler - og oveni fået besked på, at frisættelsen skal helt ud til lærerne.

Artiklen fortsætter under banneret

Dermed skal skolelederne redefinere deres rolle som ledelse. For hvor en stor del af deres arbejdsopgaver normalt består af at forholde sig til tiltag og direktiver oppefra og lede nedad, er det nu ønsker fra medarbejdergruppen på gulvet, der er deres fornemmeste opgave at forsøge at indfri.

På Bjergmarkskolen i Holbæk tøver skoleleder Jakob Lindquist Petersen ikke med at kalde frihedsforsøgets muligheder for et "historisk øjeblik" for folkeskolen, og når han skal beskrive sine forventninger til de kommende år, er "fantastisk" ordet, der gang på gang går igen.

DANMARKSHISTORIENS STØRSTE FRIHEDSFORSØG

Planlægningen af næste skoleår er alt andet end normal for de cirka 2.000 ledere, lærere og pædagoger på folkeskolerne i Esbjerg og Holbæk. For de næste tre år har 45 af landets folkeskoler i disse to kommuner lov til at drive skole efter samme regler som landets fri- og privatskoler.

Kravene til længden og indholdet af skoledagen, nationale test, regler om holddeling, klasseloft og meget mere er - i hvert fald for en stund - forduftet. Dermed står skolerne med en hidtil uset mulighed for selv at forme deres bud på, hvordan man laver god skole.

I artiklen "Sådan vil lærerne lave skole" i fagbladet Folkeskolen nummer 6 rapporterede vi fra ideudviklingsmøder på skoler i Esbjerg, hvor lærerne kom med deres forslag til at sætte skolerne fri.

Som på så mange andre folkeskoler er Jakob Lindquist Petersen vant til at være den, der leder og justerer ud fra de krav og mål, der bliver pålagt skolen fra Christiansborg, det lokale byråd og forvaltningen.

"Nu bliver min rolle at flytte rammen, så den er tilpasset lærernes ideer. Medarbejderne kommer til at lede meget opad, og det er nyt i folkeskolen", siger han.

Udstrakt frihed til nye årgangsteam

Ligesom for skolerne i Esbjerg har planlægningen af Holbæk-skolernes første skoleår med de frie rammer været plaget af corona og en løbende gradvis genåbning. Og oven i det har skolerne i Holbæk været midt i en kæmpe strukturændring, der efter sommerferien øger antallet af selvstændige skoler fra fire storskoler til 11 mindre skoler.

Det har forsinket den vigtige ideudvikling, hvor ledere, lærere, pædagoger, elever og forældre har budt ind med ideer og ønsker til en anden måde at drive skole på. Men ligesom Folkeskolen har kunnet berette om fra Esbjerg, har man også på Bjergmarkskolen valgt at inddele lærerne i faste årgangsteam for at skabe bedre forudsætninger for blandt andet fordybelse og stærkere lærer-elev-relationer samt for at gøre skoleskemaet langt mere fleksibelt.

"Det spænder ben, at vi normalt har skemaer med rigtig mange skift i løbet af dagen, og at man fra Christiansborg har bestemt, at vi for eksempel skal have håndværk og design i 3. klasse, uagtet at man som lærer kan sidde med en elevgruppe, der ville profitere meget mere af noget andet", siger Jakob Lindquist Petersen og fortsætter:

"Vi skal hen til, at man som lærer kan kigge på sine elever og så tilpasse dagen efter, hvad man mener vil være bedst for dem lige nu. Det kan for eksempel være, at vi lige nu dropper dansk og kalder det billedkunst i stedet for og så får noget fagligt igennem på den måde".

Vant til at blive bombarderet oppefra

Normalt er Jakob Lindquist Petersen vant til, at en stor del af arbejdsopgaverne består af at forberede og afholde møder med forvaltningen og andre højere oppe i skolens normale styringskæde. Møder, der ofte har til hensigt at introducere nye initiativer eller regler, som skolelederen direkte pålægges at indføre på skolen, eller som han i hvert fald skal tage stilling til.

"Min rolle som leder har været at sortere i alle de ting, der kommer oppefra. Der kommer rigtig meget, så selv om det ikke er alt, jeg giver videre, så er lærerne vant til at blive bombarderet oppefra".

Under frihedsforsøget forventer han en kraftig reducering af mødekadencen med forvaltningen, og det skulle gerne give plads til at tilbringe meget mere tid ude i klasselokalerne sammen med lærerne og eleverne. Her bliver en af hovedopgaverne at evaluere på de mange tiltag, som de nye årgangsteam vil prøve af.

"Vi står jo med ti team, der vil prøve alt muligt, og så bliver det min opgave at se og snakke med dem om, hvad de oplever, der fungerer, og hvad der går knap så godt. Og så får jeg formentlig en masse opgaver fra mine medarbejdere, når de kommer og siger: 'Vi tænker sådan her, kan det lade sig gøre?' Det går jeg så i gang med at undersøge".

"Hvad skal I bruge fra os?"

På storskolen Signaturskolen i Esbjerg har skoleleder Jette Sylvestersen det overordnede ansvar for 118 lærere og 69 pædagoger. Hun har brugt en stor del af foråret på at gentage, at beslutningerne nu ligger hos lærerne selv, og fremover vil lærerne opleve, at deres ledere spørger mere, end de svarer.

"Når vi normalt planlægger næste skoleår, kommer lærerne med deres ønsker, og så udarbejder vi skemaer på baggrund af dem. Nu spørger vi: 'Hvad skal I bruge fra os, og hvordan vi I gerne have, at vi understøtter jer, så I føler jer trygge i at følge jeres ideer?'" fortæller Jette Sylvestersen.

På baggrund af tilbagemeldingerne fra lærerne og en løbende dialog har ledelsen leveret udkast til skemaer til hvert årgangsteam, som lærerne så selv har mulighed for at tilpasse. Faktisk har alle fået besked på, at skemaer blot skal ses som et udgangspunkt. For der er intet krav om, at lærerne skal følge deres ellers nøje tilpassede skema. At ledelsen alligevel har brugt tid på at lægge skemaer, skyldes, at nogle lærere har været bekymrede for fagligheden ved at lade en lille gruppe lærere dække alle skolens fag på én årgang.

"De må selv bestemme, hvad de vil til næste år. Men når man skal gå i gang med at gøre tingene på nye måder efter sommerferien, er det rart at have noget at læne sig op ad. Derfor kan man sige, at det er en form for grundskema til dem, som de kan tage udgangspunkt i, og så kan de udvikle ud fra det. Nogle ønsker sig et skema, der er meget klassisk og minder rigtig meget om det, vi har i dag. Og så kan de for eksempel køre med det i et halvt år, to måneder eller måske tre uger og så bløde op i det i en uge. For andre er det helt anderledes", siger Jette Sylvestersen.

Ligesom på Bjergmarkskolen har Signaturskolens leder en helt klar forventning om, at hun og resten af ledelsen får meget mere tid sammen med lærerne. Og hun har allerede gjort sig klart, hvilke spørgsmål der vil gå igen i de nye samtaler:

"Hvordan gør vi det her? Hvordan får vi det indrettet til jer? Hvordan ser I det her lykkes? Hvordan går det med jeres børn? Hvis ikke det går godt, hvad kan vi så justere, for at det kommer til at gå godt? Vi skal have mange flere professionelle refleksive dialoger om, hvordan vi gør det bedst muligt", siger Jette Sylvestersen.

Samarbejde i stedet for kontrol

Som noget nyt under frihedsforsøget har Jette Sylvestersen og Esbjerg-skolernes øvrige skoleledere indgået såkaldte samarbejdsaftaler med kommunens politikere. Det er skolerne selv, der har formuleret form og indhold i aftalerne, og de justeres løbende undervejs i forsøget. Og aftalerne fungerer som kommunalbestyrelsens og forvaltningens måde at følge med på, fortæller områdechef for Kultur og Skole i Esbjerg Ulla Visbech.

"Det er et værktøj, som giver mulighed for løbende at drøfte skolernes erfaringer. Skolerne kommer løbende til at mødes med vores skoleudvalg, hvor de fortæller, hvor de er, og her får politikerne mulighed for at spørge ind. Så vi kører et samarbejdsspor, der bliver dialogdrevet, i stedet for en traditionel kontrol af skolerne, som man måske ellers kan se det andre steder", siger hun.

For Ulla Visbech er frihedsforsøget lige så meget en mulighed for at arbejde med en frisættelse af lærerne, som det er en frisættelse af lederne.

"Det handler hele tiden om at sætte medarbejderne i spil, så de kan tage de bedste beslutninger. Som forvaltning har vi naturligvis nogle gange stukket noget ud til skolelederne. Nu går vi til det på en anden måde. Vi kan for eksempel sige: 'Vi har fået denne her mulighed, er det noget for jer?'"

Ulla Visbech fortæller, at forvaltningen eksempelvis senest er blevet opmærksom på, at kommunens normale indkøbsaftale for digitale læremidler ikke spiller godt overens med et frigørende princip til lærerne.

"Vi har ligesom mange andre kommuner centralt købt adgang til én platform. Det har vi blandt andet gjort ud fra nogle økonomiske overvejelser. Men nu skal vi tage en snak om, hvorvidt vi skal gøre det anderledes fremover. Så processen er: Her er en problematik, jeg har fået øje på. Det skal vi snakke om. Hvad synes I, at vi skal beslutte? Det er noget nyt", siger Ulla Visbech.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ