Køn
0   6

LGBTQ-elevers trivsel: Lovgivningen er på plads, der er brug for en kulturændring

LGBTQ+-elevers trivsel skal sikres via et trivselsråd, antimobbestrategien og revision af ordensbekendtgørelsen. Sådan lød det fra børne- og undervisningsministeren i et åbent samråd i dag.

Medlemmerne af Børne- og Undervisningsudvalget på Christiansborg erklærede sig på skift "forfærdet" og "chokeret" over resultaterne i rapporten "Stop diskrimination i skolen - LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen".

I rapporten, som er den første af sin slags, står det nemlig klart, at  LGBTQ+-elever isoleret set mistrives væsentligt dårligere end andre elever i den nationale trivselsmåling. LGBTQ+ elever føler sig blandt andet seks gange så ofte ensomme i skolen, og 44 procent har oplevet mobning eller diskrimination i skolen på grund af deres LGBTQ+-identitet, altså ders seksuelle observans eller kønsidentitet.

Artiklen fortsætter under banneret

"Det er bekymrende, at så mange LGBTQ+ elever oplever eller har oplevet mistrivsel i skolen, på den måde som det beskrives i rapporten. Det tager regeringen rigtig alvorligt", lød det fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, mens ligestillingsminister Peter Hummelgaard stemte i og konkluderede:

"Skolen skal være et trygt sted for alle, og den enkelte elev skal mødes med respekt og ligeværd uanset køn, seksuel orientering og kønsidentitet. Man skal kunne gå i skole uden at være bange og uden at skjule, hvem man er".

De to ministre var kaldt i samråd på baggrund af rapportens resultater for at redegøre for regeringens strategi om at sikre bedre trivsel blandt LGBTQ+-elever i grundskolen. Og de to ministre var ikke i tvivl om, at man langt fra er i mål med at sikre elevgruppens trivsel.

"Det at sige, at vi danner til mangfoldighed og ligeværd, det er jo en saga blot, hvis man går i skole hver dag og oplever det stik modsatte", siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Og fra børne- og undervisningsministeren lød budskabet, at det ikke alene vil gavne LGBTQ+-eleverne med en ekstra indsats.

"Det gør selvfølgelig mere ondt på den elev, der føler sig anderledes, men jeg tror simpelthen ikke, at mainstreamkulturen skal tage fejl af, at den ufrihed, som det samlet set giver med racisme, undertrykkelse af elever med en bestemt seksualitet eller kønsidentitet, er med til at gøre vores alle sammens verden mindre".

Handlingsplan søsat

Ligestillingsminister Peter Hummelgaard fremhævede på samrådet flere initiativer fra regeringens såkaldte LGBTI-handlingsplan. Ifølge ligestillingsministeren skal flere af handlingsplanens initiativer nemlig være med til at hjælpe LGBTQ+-eleverne til bedre trivsel - både direkte og indirekte.

Handlingsplanen, som løber frem til slutningen af 2021, indeholder både initiativer i form af en indsats gennemført af LGBT+ Danmark, som handler om opkvalificering af både lærere og ledere i grundskolen, og så har professionshøjskolerne også fået til opgave at lave en handlingsplan for at styrke de frivillige kurser i seksualundervisning på læreruddannelsen.

Et frivvilligt kursus, som Pernille Rosenkrantz-Tehil bifalder, at en femtedel af lærerne i 2018 har valgt.

"Vi har behov for, at der er en stor portion lærer, der har specialiseret viden på det her område, og så har vi brug for, at alle lærere har en general viden", lød det fra Pernille Rosenkrantz-Theil.

Også børne- og undervisningsministeren benyttede samrådet til at give en status på igangværende initiativer og fremhævede blandt andet, at der på finansloven er afsat fem millioner kr. ekstra årligt til at styrke seksualundervisning i folkeskolen.

"Den nuværende seksualundervisning er ikke tilstrækkelig. Det viste evalueringen med al ønskelig tydelighed, og det er baggrunden for, at vi i fællesskab med aftalepartierne har fået sat penge af til at styrke seksualundervisningen i folkeskolen".

Ministeren og de øvrige aftalepartier er netop nu i gang med af fastlægge rammerne for, hvordan de penge skal bruges. Og Pernille Rosenkrantz-Theil fortalte, at man snart kan løfte sløret for, hvad de konkrete rammer kommer til at være.

LGBTQ+ i antimobbestrategier

Et af forslagene under dagens samråd kom fra SF's Astrid Carøe. Forslaget gik på at indføre konkrete indsatser for LGBTQ+ eleverne i de i forvejen obligatoriske antimobbestrategier. Et forslag som ministeren hilser velkommen.

"Det var egentlig planen, at vi skulle have kigget på hele mobbeområdet, og når vi gør det, så synes jeg, at det ville være en fin anledning til at få kigget på det initiativ", lyder det fra Pernille Rosenkrantz Theill.

Ministeren understreger dog, at det i forvejen halter med implementeringen af antimobbestrategier på skolerne.

"Der er for få skoler, som har strategierne. Så inden man tror, at træerne vokser ind i himlen, fordi man kigger på vejledningerne for antimobbestrategierne, så er der faktisk også problemer med at få implementeret den antimobbestrategi, der ligger på området i forvejen".

Ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil giver rapporten desuden grund til at kigge nærmere på ordensbekendtgørelsen. Og undervisningsministeren har i den forbindelse indkaldt Danmarks Lærerforening, Kommunernes Landsforening og Skolelederforeningen til en snak om ordensbekendtgørelsen og en indskærpelse af handlepligten.

"Vi har tilrettet ordensbekendtgørelsen sidst i 2020, og vi kommer til igen at skulle ind og kigge på ordensbekendtgørelsen i forhold til den her udadreagerende adfærd mellem elever".

Pernille Rosenkrantz-Theil gav på samrådet udtryk for, at man er godt på vej med de allerede igangsatte initiativer. Her vil et kommende trivselsråd - der skal undersøge, hvilke strukturere og kulturer som børn og unge møder i undervisningssystemet i dag - være endnu et vigtigt skridt på vejen.  

Lovgivning på plads - Behov for kulturændring

Og Pernille Rosenkrantz-Theil understregede flere gange under dagens samråd, at der ifølge ministeren er styr på lovgivningen på området.

"Det er faktisk allerede et lovkrav, at skolerne skal undervise i mangfoldighed, køn, krop og seksualitet. Det fremgår helt utvetydigt af fælles mål, og det fremgår også af folkeskolens formålsparagraf, at vi skal uddanne til ligeværd. Og det er sådan set meningen, at loven skal overholdes. Derfor er jeg selvfølgelig heller ikke tilfreds med, når den ikke bliver det, og det synes jeg at den her rapport afslører, at vi ikke er i mål med", siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Ifølge ministeren er der derfor behov for en kulturændring, der også ligger uden for lovgivningen.

"Det her er en af de kampe, der langt fra er vundet endnu. Det er et bjerg vi skal bestige, og det er en kulturforandring, der skal laves", lød det fra ministeren, der dog var optimistisk for fremtiden.

"Det er ikke noget, der deler det danske folketing. Det her er rent faktisk noget, vi kan stå sammen om".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ