Lærersenior i Sydslesvig: "Efter mindre end en uge blev jeg formand i den første forening"

Af: Dorthe Kirkgaard Nielsen

Da Orla Møller startede i sit første lærerjob i Sydslesvig i 1969, var det en klar forventning, at man deltog aktivt i foreningslivet for det danske mindretal. Så det bliver et farvel til mange foreninger, når han som pensionist flytter retur til Danmark.

Efter 52 år i Sydslesvig som lærer, viceinspektør, skoleleder, pensionist og aktiv foreningsmand flytter Orla Møller nu retur til Danmark.

"Kan du spille håndbold?"

Det spørgsmål fik Orla Møller fra sin skoleleder allerede første dag på jobbet som lærer på Risby Danske Skole i Sydslesvig onsdag den 15. januar 1969.

Det mente Orla Møller godt, han kunne, så allerede om lørdagen var han med til håndboldkamp i Risby Ungdomsforening. Det gik sådan nogenlunde, og mandag morgen havde skolelederen fat i ham igen.

"Det så da ud til, at du godt kunne finde ud af det med håndbold. Jeg er kasserer i håndboldklubben, og fra nu af er du formand", lød beskeden.

Efter mindre end en uge som lærer i Sydslesvig var Orla Møller dermed en del af det vigtige foreningsliv for det danske mindretal.

Foreningsliv afhængig af lærernes indsats

Et foreningsliv, som skoledirektøren i Sydslesvig allerede på introduktionskurset for nyansatte havde slået fast med syvtommersøm var afhængig af lærerstandens indsats.

"For det danske mindretal er det meget vigtigt, at der kan dyrkes sport i en dansk forening, at man kan gå til spejder, i et dansk fritidshjem mv, så den danske kultur både er et møde i skolen og i fritiden, og at det danske sprog også bruges i fritiden, så børnene får et veludviklet dansk sprog", fortæller Orla Møller.

Da Orla Møller blev ansat i Sydslesvig, fik lærerne på de danske skoler et tillæg til den danske løn på 25 procent. 10 procent var stedtillæg, 10 procent var valutatillæg, fordi D-marken steg voldsomt, og de sidste fem procent var et decideret foreningstillæg.

"Lærerne i Sydslesvig var på den måde forpligtiget til at holde hjulene i gang - også i fritiden, så rigtig mange lærere var aktive i foreningslivet, fordi det var en del af pakken. En naturlig ting, og så var det tit gavnligt for foreningerne med en lærer i spidsen. For er det en afholdt lærer, vil mange gerne være med", mener Orla Møller.

Bogligt svagere elever profiterer af fritidslivet

På den første arbejdsplads på Risby Danske Skole var der kun tre lærere ansat, så det var svært at undslå sig at være en del af foreningslivet.

"Man kan nemmere gemme sig på større skoler, men på Risby Danske Skole var det bare naturligt, at lærerne var frontløberne i foreningslivet", fortæller Orla Møller.

For Orla Møller lå det samtidig helt naturligt at gå ind i det frivillige arbejde.

"Jeg har selv haft fornøjelsen af som barn og ung, at nogle gad træne mig, så jeg ville gerne give lidt tilbage. Samtidig kan man som lærer se de bogligt svagere elever profitere af fællesskaberne uden for skolen - og få succes, og det har også været en drivkraft for mig", siger Orla Møller.

En bred vifte af foreninger

Efter seks år på Risby Danske Skole skiftede han til den større Gottorp-skolen i Slesvig, hvor han først var lærer, siden viceinspektør og fra 1996 til 2005 skoleleder.

Ud over håndbold har Orla Møller været engageret i gymnastik og folkedans. Han har siddet i hovedkredsen for Sydslesvig Danske Ungdomsforening, været formand for voksenundervisning i Sydslesvig og formand for Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig.

Derudover har han været tillidsrepræsentant og revisor hos Dansk Lærerforening i Sydslesvig. Siden han gik på pension som 60-årig i 2005 har han siddet i bestyrelsen i Sprogforeningen i Aabenraa, hvor han tillige har været kasserer i foreningens afdeling i Sydslesvig.

Orla Møller har også siddet i Humanitært Udvalg under Sydslesvigsk Forening, den kulturbærende del i Sydslesvig, hvor de arrangerer foredrag og vandreture - og så har han været med i lærerforeningens pensionistudvalg.

Venskaber og personlig tilfredsstillelse

Efter 52 år i Sydslesvig flytter han og hustruen i næste måned til Køge, og dermed er det farvel til de mange foreninger.

"Alt mit foreningsarbejde har givet en masse gode venskaber og bekendtskaber og en vis personlig tilfredsstillelse. For det er tilfredsstillende hver eneste gang, det er lykkes at give det danske mindretal et dansk fritidstilbud, men nu må andre tage over på mine poster. Som foreningsmedlem er den vigtigste opgave at finde sin afløser, og det har jeg gjort på alle poster", forklarer han.

Studiekammerat ledte til job i Sydslesvig

At den i dag 75-årige Orla Møller - opvokset i landsbyen Bække mellem Esbjerg og Kolding - overhovedet endte i Sydslesvig - skyldtes en studiekammerat fra Esbjerg Seminarium.

"Jeg anede intet om Sydslesvig og det danske mindretal, men jeg besøgte min studiekammerat, der var flyttet til Sild - og jeg havde samtidig venner omkring Kiel og endte så med at søge job hernede".

"Faktisk søgte jeg job, mens jeg var inde ved militæret i 1968, så jeg måtte simpelthen søge min general om tilladelse til at forlade landet for at komme til samtale", fortæller han.

Orla Møller har aldrig fortrudt, at han bosatte sig i Harreslev (Harrislee) - en forstad til Flensborg - og blev en del af det danske mindretal i Sydslesvig. Hvor de danske skoler følger tysk skolelovgivning - selvom al undervisning foregår på dansk.

"Det har været et skønt sted at bo og være lærer, og i hvert fald i mit arbejdsliv har der hersket en større respekt for det at være lærer her syd for grænsen end i Danmark".