Normalt er årsmødet i fraktion 4 et todages møde på et af Sinatur hotellerne med masser af socialt indhold. På grund af corona var dette års møde flyttet til et enkelt dagsmøde i et virtuelt rum på Teams.

Årsmøde i fraktion 4: Hvordan får vi flere pensionerede medlemmer til at blive?

Fastholdelse af pensionerede lærere var et gennemgående tema, da fraktion 4 – pensionisterne i DLF – mandag holdt virtuelt årsmøde. For medlemstallet blandt pensionerede medlemmer daler. Det kan mere information om tilbud og aktiviteter for pensionerede medlemmer samt medlemskab af organisationen Faglige Seniorer være med til at modvirke, lød det fra årsmødet.

Publiceret Senest opdateret

FRAKTION 4

Som pensioneret lærer bliver manautomatisk medlem af Danmarks Lærerforenings fraktion 4, medmindreman aktivt melder sig ud.
Det koster et reduceret kontingent på omkring en tredjedel. Pr. 1.januar i år bortfaldt den hidtidige 75-års-regel, og man bliverfremover kontingentfri 12 år efter pensionsalderen.
Som medlem af fraktion 4 kan man få råd og vejledning, påvirkedebat og holdninger i ens lokale kreds og på landsplan, blive valgtsom kongresdelegeret, årsmødedeltager og deltage i arrangementerlokalt, nationalt og på nordisk plan.
Fraktion 4 har ingen bestyrelse, men et hovedstyrelsesmedlem og 10delegerede til DLF's kongres samt 44 valgte årsmødedeltagere.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Tallene taler deres tydelige sprog. Medlemstallet i fraktion 4 - pensionisterne i lærerforeningen er dalende. I 2015 havde DLF 20.729 pensionerede medlemmer - heraf 15.769 betalende. I 2020 var tallet 19.650 - heraf 12.725 betalende. I 2025 forventes 18.100 - heraf 9.900 betalende.

Derfor var det dalende medlemstal også helt naturligt et af de centrale temaer, da fraktion 4 - pensionisterne i lærerforeningen mandag holdt årsmøde.

"Medlemstallet i fraktion 4 toppede i 2015, da rigtig mange lærere gik på pension i kølvandet på Lov409. I dag er der både færre, der går på pension, flere bliver kontingentfrie, og flere melder sig ud. Alt sammen betyder, at vi skal gøre det attraktivt at være medlem", lød det fra Jørn Kokkendorff, hovedstyrelsesmedlem for fraktion 4 under hans beretning på årsmødet.

Længere henne i beretningen fortalte Jørn Kokkendorff om den nye strategi, hovedstyrelsen har vedtaget for rekruttering og fastholdelse af medlemmer, hvor et af pejlemærkerne netop er overgangen fra arbejdsliv til pensionisttilværelse. Og hvor en af målsætningerne er, at alle lærere, der er på vej til efterløn/pension, modtager informationsmateriale om medlemsfordele og -tilbud til fraktion 4's medlemmer.

Jørn er pensionisternes talerør i hovedstyrelsen

En central pjece er nødvendig I den efterfølgende behandling af beretningen - både i grupper og i plenum - var der flere forslag til, hvordan man kan fastholde medlemmer på vej på pension. Netop en central pjece eller brochure har årsmødet i fraktion 4 efterspurgt i årevis, og det blev foreslået fra flere sider. "Foreningen er stadig lidt fodslæbende omkring pensionister, og vi savner stadig en pjece", lød det blandt andet.

"Vi skal simpelthen have lavet noget materiale til alle kommende pensionister, og det skal gerne gå lidt hurtigt", var en anden kommentar.

Jørn Kokkendorff slog da også fast, at når DLF har vedtaget en strategi og ansat en person til at udføre strategien, må det ligge lige for, at der bliver lavet en central pjece omkring tilbud for pensionisterne i DLF. Derudover kunne et direkte link fra foreningens hjemmeside til "særligt for pensionister" også være en god ide, mener han. For pt. er informationen til pensionister svær at finde.

Andre pegede på aldersgrænsen på 70 år i forhold til gruppelivsforsikringen - som en grund til udmeldinger. Noget Jørn Kokkendorff lovede at undersøge nærmere.

Corona-dispensation: Fraktion 4-repræsentanter får et år mere

Stor opbakning til medlemskab af Faglige Seniorer Efter frokostpausen skulle årsmødedeltagerne diskutere et muligt medlemskab af Faglige Seniorer - en fælles organisation for forbundenes seniorklubber. En organisation, der blandt andet udsender ugentlige nyhedsbreve, laver en seniorhåndbog og arbejder politisk i forhold til ældrepolitik.   "Faglige Seniorer er fagbevægelsens svar på Ældre Sagen med mere end 230.000 medlemmer. Det koster fem kroner pr. medlem om året, og vi vil kun skulle betale for medlemmer af fraktion 4, men alle DLF-medlemmer over 60 år vil have mulighed for at modtage information fra Faglige Seniorer, hvis vi bliver medlemmer. Så vi på den måde forbereder folk til at blive pensionister", fortalte Jørn Kokkendorff. Efter hans oplæg skulle årsmødedeltagerne igen først diskutere medlemsskabet i grupper - og derefter i plenum, og der var stor opbakning til et medlemskab af Faglige Seniorer. Både for at sikre større politisk indflydelse i forhold til ældrepolitik ude lokalt i kommunerne, men også i forhold til fastholdelse af medlemmer. Med det klare mandat fra årsmødet går Jørn Kokkendorff nu videre i forhold til at få hovedstyrelsen overbevist om et medlemskab af Faglige Seniorer.

Pensionerede lærere får deres eget forum

Debat og netværksdelen mangler Normalt er årsmødet i fraktion 4 et todages møde på et af Sinatur hotellerne med masser af socialt indhold, men på grund af corona var dette års møde flyttet til et enkelt dagsmøde i et virtuelt rum på Teams. Det gav masser af tekniske udfordringer, og mange efterspurgte muligheden for at holde et fysisk møde for fraktion 4 efter sommerferien.

"Et virtuelt årsmøde fungerer slet ikke så godt som det fysiske. Den debat, der normalt er, mangler, og hele netværksdelen er der heller ikke, så vi håber på et fysisk møde senere på året", lød det fra Palle Dons-Heltoft fra Sønderborg Lærerkreds.

Virtuelt møde gav mindre frafald Normalt er der 55 deltagere på fraktion 4's årsmøde; fraktionens hovedstyrelsesmedlem, fraktionens 10 kongresdelegerede og 44 årsmødedeltagere, hvor der vælges fire deltagere i hver af de 11 forpligtende kredssamarbejder. Trods frygt for stort frafald på grund af et virtuelt møde, var der mindre end 10 afbud.

Blog: Årsmøde i fraktion 4