Madkundskab er blevet et toårigt valgfag med obligatorisk prøve. Corona har dog bremset de første prøver over hele landet, men formand for Foreningen for madkundskab Lone Carlson tror, at det toårige valgfag kan være med til at øge fagets status.

Madkundskabslærere: Folkeskolereformen styrkede ikke faget

I en rundspørge blandt 129 madkundskabslærere svarer 93 procent, at deres fag ikke er styrket af folkeskolereformen. Faget har haft lavstatus, lyder en af forklaringerne fra Foreningen for Madkundskab.

Publiceret

Om undersøgelsen

I decembersatte Folkeskolen en undersøgelse i gang påfolkeskolen.dk og Facebook blandt lærere i hele landet. Den skullegive svar på, hvordan folkeskolereformen opleves ude iundervisningslokalerne på de enkelte fag.

971 lærere har svaret på spørgeskemaundersøgelsen i løbet afslutningen af december 2020 og starten af januar 2021. Iundersøgelsen er alle fag, klassetrin og 95 at landets 98 kommunerrepræsenteret.

På folkeskolen.dk vil du de kommende uger kunne læse mere om,hvordan reformen har påvirket fagene, eleverne og lærerne.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

60 procent af lærerne svarer i en stor webundersøgelse, som Folkeskolen står bag, at de mener, deres fag slet ikke er blevet styrket af folkeskolereformen. Dykker man ned i tallene, kan man se, at det svar gælder hele 93 procent af de 129 deltagende lærere, der har svaret, at de underviser i madkundskab. 

Formand for Foreningen for Madkundskab Lone Carlson er forundret over, at tallet er så højt, og har derfor vendt med foreningens bestyrelse, hvad forklaringen kan være. Sammen er de kommet frem til nogle bud på, hvorfor det forholder sig sådan.

Hun understreger, at madkundskab var et nyt fag, som blev indført med reformen.

"Vores fag blev revitaliseret. Ret beset nyt, selvom madkundskab står på skuldrene af hjemkundskab, så er det alligevel ikke det samme. Men dét er det vist kun underviserne selv, der er klar over", fortæller Lone Carlson.

Lærerne: Reformen svækkede vores fag 

Lavstatus blandt skolens fag

"Faget har en tendens til at have lav status i faghierarkiet. Det ses blandt andet på, at der er mange, der ikke er faguddannede, der varetager undervisningen i det. Ikke, at de ikke kan være dygtige nok. Men hvor ofte sætter skolelederen en ikke-faguddannet til at undervise i dansk, engelsk eller matematik? Til gengæld har man ofte haft en tilbøjelighed til at gøre faget til et socialt fag. Der hvor der kan hygges med klassen. Og hvor klasselæreren har kunnet dække undervisningen i faget", lyder det fra Lone Carlson.

Hun forklarer, at faget i emneuger og på fagdage ofte bruges som et tidspunkt, hvor eleverne kan bage boller.

"Som underviser skal man stå stærkt på sin faglighed og insistere på den, når den slags planlægges. Man kommer let til at lade sig føre med. Det gjaldt i hjemkundskab og det gælder - til dels - i madkundskab. Det er en vedvarende kamp for at få højnet fagets agtelse og status", lyder det fra Lone Carlson.

Forskere søger hjælp fra madkundskabslærere 

Langsom udvikling

Hun mener, at selv om det siden reformen er blevet muligt at vælge madkundskab som et toårigt valgfag med afgangsprøve, så er fagets status på ingen måde højnet så meget som håbet.

"Næste år har foreningen eksisteret i 80 år, og der er egentlig ikke meget, der har ændret sig i den kontekst. Reformen og dens 2020-plan er også faldet igennem, uden at give nævneværdigt flere uddannede madkundskabslærere. Prøveformen er meget lig den, der var til den frivillige valgfagsprøve og har fremstået uændret siden 80'erne. Den har været eksemplarisk for andre fag at blive inspireret af, for eksempel naturfagsprøven, men mangler selv en opdatering", lyder det fra Lone Carlson.

Hun ærgrer sig over, at der er så stor forskel blandt skolerne på, hvordan undervisningen i madkundskab tilrettelægges. 

"Vi har kun vejledende, altså ikke minimumstimetal. Rammerne for, hvordan skemaet lægges eller tildelingen af økonomien er vidt forskellige fra skole til skole".

Og hun mener også, at det udfordrer lærerne, at mulighederne for efter- og videreuddannelse er blevet nedprioriteret efter 2013.

"Det blev simpelthen for dyrt og ufleksibelt for en lærer at skulle undværes i dagligdagen. Og med lockdown og krav om normalisering, så forsøgte lærere også at efterleve, at de ikke længere skulle investere egen-tid".

Smid skemaet væk 

Tror på positiv udvikling

Men selv om madkundskab er et udfordret fag, så mener formanden for Foreningen for Madkundskab, at der er kommet mange tiltag, som højner fagets status. Hun mener, at det toårige valgfag med obligatorisk afgangsprøve kommer til at gøre en stor forskel.

Selv om de fleste madkundskabslærere i folkeskolens rundspørge mener, at faget ikke er styrket af folkeskolereformen, så mener Lone Carlson faktisk, at folkeskolereformen har haft flere positive konsekvenser for faget.

"En reform tager tid. Og det er ikke altid, at man kan forudse, hvordan den vil udvikle sig. Man kan stikke en retning af. Og håbe, at det fører et godt sted hen. Det er umuligt at forudse, hvor tingene ender. Måske er det ikke så synligt, når man står der, med hænderne i bolledejen, men reformen har faktisk været startskuddet til en hel del for vores fag", siger hun.