Matematik
5   11

Minister på samråd om Timss: Vi skal detailstyre mindre fra Christiansborg

Undervisningsministeren slog i dag fast, at formålet med folkeskolereformen ikke er nået. Det skete på åbent samråd om 4.-klasse-elevers fald i matematikresultater i Timss-undersøgelsen. Og så vil hun se på den understøttende undervisning.

Børne- og undervisningsudvalget havde i dag bedt Pernille Rosenkrantz-Theil redegøre for faldet i elevernes matematikresultater i Timss 2019. Udvalgsmedlem Jakob Sølvhøj fra Enhedslisten bad i den anledning ministeren overveje sin holdning til skoledagens længde, da elevernes matematikfærdigheder netop er blevet markant forværret efter indførelsen af de længere skoledage.

Undervisningsministeren mente ikke, at der er én årsag til de dårligere resultater, men at der snarere er tale om en buket af forklaringer. Hun nævnte, at elevernes resultater i natur/teknologi jo også er en del af Timss-undersøgelsen, og her er der ikke sket et fald. Her ligger eleverne som sidste gang, der var en Timss-undersøgelse. Og ligesom i matematiktesten er det elever, der udelukkende har oplevet at gå i skole efter folkeskolereformens ikrafttrædelse.

"Der er flere interessante resultater. Fx har langt flere elever fået adgang til en computer eller tablet - tallet er steget fra 30 procent ved forrige Timss-undersøgelse til 70 procent denne gang. Og så viser resultaterne, at de elever der sjældent eller aldrig bruger it i undervisningen scorer 17 procent højere i natur/teknologi. Det må vi også se på. Jeg er tilhænger af digitalisering, men det er da noget, vi skal se nærmere på. Så er der færre elever, der kan lide matematik i den nyeste undersøgelse, og der er sket et fald i den faglige selvtillid", sagde Pernille Rosenkrantz-Theil.

Et andet resultat, der undrer ministeren, er at eleverne klarer sig bedre der, hvor de har lektier for. Og det er uafhængigt af socioøkonomisk baggrund.

Artiklen fortsætter under banneret

"Hvis man havde spurgt mig om lektiers betydning for 15 år siden, da jeg var uddannelsespolitisk ordfører i Enhedslisten, så havde jeg sagt, at det ville være bedre at eleverne ikke fik lektier for. Det her havde jeg ikke troet".

"Reformen gik netop ud på at hæve timetallet i matematik og dansk, mere udeskole og mere bevægelse, men vi må sige, at vi ikke har ramt skiven i forhold til det, der var planen. Som politiker må vi slå fast, at formålet med folkeskolereformen ikke er lykkedes", understregede ministeren.

Manglende forberedelsestid

Jakob Sølvhøj fremhævede på samrådet en undersøgelse, som netop er offentliggjort på folkeskolen.dk, hvor omkring 1000 lærere er blevet spurgt til blandt andet faglighed og forberedelsestid.

"Her lægger lærerne vægt på den forringede forberedelsestid. Er ministeren ikke enig i, at elevernes manglende motivation kan hænge sammen med manglende forberedelsestid", spurgte han.

Pernille Rosenkrantz-Theil svarede, at lærernes arbejdstid i ingen form hænger sammen med elevernes timetal, og at skoledagens længde for barnet ikke hænger sammen med lærernes forberedelsestid.

"Vi er i et krydsfelt her, og man kan ikke sige, at en lang skoledag er en fordel for børnene. Jeg tror, vi har tabt på kvaliteten af den enkelte undervisningstime, men vi skal passe på med at sige, at skoledagen er lang. Jo, hvis eleverne ikke er motiverede, og hvis det ikke lykkes at skabe en varieret skoledag med bevægelse. Intentionen med folkeskolereformen er at få en varieret skoledag, og det er ikke lykkedes", sagde hun.

Men planen er ikke at lave en ny reform, fremhævede hun. Planen er at justere.

"Jeg tror værkstedsfag skal fylde mere i skolen. Og hvis lektier betyder noget positivt, så må vi æde den kamel. Jeg har nedsat en række ekspertgrupper, der skal gøre os klogere. Jeg går fordomsfrit til det her. Lige nu har vi nødundervisning frem til sommerferien - det betyder større lokale frihedsgrader - og vi har to omfattende frihedsforsøg i to kommuner. Vi behøver ikke at vente til de er slut, vi kan godt tale om friheder for skoler og kommuner. Vi har spørgsmål om fagbindinger og timetalsbindinger, men jeg tror, vi har styret for meget fra Christiansborg".

Pernille Rosenkrantz-Theil sagde, at den dybe forankring er vigtig, og at man skal tænke frihed bredt.

"Vi skal have lærere, kommuner, forældre med. Vi har allerede talt om frihed i folkeskolen i forligskredsen, og jeg tror, vi skal tænke frihed bredt".

Debatten om friheden i folkeskolen ville ministeren dog ikke sætte dato på, fordi hendes erfaring dette år har været at alt er blevet udskudt af corona.

Øjne på understøttende undervisning

Jacob Mark fra SF kaldte det for et vigtigt samråd og sagde, at en af de store fejl ved folkeskolereformen var, at man havde tænkt, at one size fits all. Han fremhævede, at mange havde advaret imod længere skoledage.

Ellen Trane Nørby fra Venstre fremhævede Estland som et land, der har formået at styrke fagligheden og er på himmelflugt. Hun spurgte, om man ikke kunne vidensudveksle med Estland, og så talte hun som flere andre for vigtigheden af at forstå matematik som et dannelsesfag, og at man kunne arbejde med matematik i mange fag.

"Jeg har øjnene stift rettet mod den understøttende undervisning", sagde undervisningsministeren.

"Jeg tror, vi skal se på den understøttende undervisning. Sådan at vi får mere praktisk orientering ind i folkeskolen - mere arbejde i laboratorier og værksteder. De ældste klasser har 400 timers understøttende undervisning, og dér skal vi ind og tænke os om. Hvordan vi kan gøre det bedre".

Ellen Trane Nørby foreslog tvillingefag - at fx sammenkoble matematik og sløjd eller andre fag:

"Tvillingefag er ikke noget, vi skal styre fra Christiansborg. Vi ønsker ikke at opløse nogle fag, men man kan godt samarbejde fagene imellem".

Deltagerne på samrådet nævnte flere gange, at de ikke så de store politiske uenigheder, og at noget må ske. Der kom også en opfordring til at undervisningsministeren indkalder til brede forhandlinger og ikke kun i en lukket kreds.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.176 andre er allerede tilmeldt