Regionale retningslinjer klar: På Bornholm genindføres pligt til at indberette nødundervisning

Ministeriet har i dag offentliggjort retningslinjerne for den regionale genåbning. På Bornholm skal skolerne fra på mandag give ministeriet besked, hvis de bliver nødsaget til at genindføre nødundervisning.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Fra på mandag kan alle elever på Bornholm vende tilbage til deres skole, mens 9.- og 10.-klasseelever i Nord- og Vestjylland kan gøre det samme.

Børne- og Undervisningsministeriet har offentliggjort, hvilke regler de omfattede skoler skal følge, når de fra på mandag kan sige velkommen til flere af deres elever.

Anbefaling om test, ikke krav

For alle grundskolerne på såvel Bornholm og Nord- og Vestjylland vil der var tale om en anbefaling om, at afgangseleverne og lærerne lader sig test to gange om ugen, mens der på eksempelvis efterskoler og frie fagskoler vil være et krav om testning.

Retningslinjerne er klar: Lærere bør holde 2 meters afstand til elever, hvis situationen tillader det 

Skolerne vil skulle følge de samme retningslinjer, der blev indført, da de mindste elever vendte tilbage. Det vil sige, at der fortsat vil være en anbefaling om, at elever holder mindst 2 meters afstand til elever fra andre klasser ligesom lærerne generelt bør holde 2 meters til både deres elever og hinanden - dog med undtagelse af, når elever har brug for omsorg, eller at undervisningen forudsætter, at man kommer tættere på.

De almindelige regler skal følges som udgangspunkt

Ifølge retningslinjerne skal de bornholmske skoler "som udgangspunkt følge de almindelige bestemmelser i lovgivningen". Det vil dog være muligt helt eller delvist at overgå til nødundervisning, hvis det er nødvendigt "for at sikre en smidig og fleksibel overgang i forbindelse med genåbningen".

Delvis skolegenåbning - som eksperterne har anbefalet 

Ligesom før den seneste nedlukning af skolerne skal de bornholmske skoler igen til at indberette til ministeriet, hvis de bliver nødsaget til at overgå til nødundervisning for hele klasser. Ligesom skolerne også skal offentliggøre det på deres hjemmeside.

Ikke noget indberetningskrav i Nord- og Vestjylland

For de tilbagevendende afgangselever på skolerne i de i alt 19 nord- og vestjyske kommuner gælder det, at deres ugentlige tilstedeværelsesprocent ikke må overstige 50 procent.

De samme elever må dog godt møde ind fem dage i træk, men det vil så kræve, at eleverne skal være hjemme de næste fem skoledage. 

Modsat de bornholmske skoler er der i Nord- og Vestjylland ikke noget krav om, at undervisningen skal følge de almindelige bestemmelser, og der er ikke noget indberetningskrav, hvis skolerne udfører nødundervisning.

Til gengæld fremgår det af retningslinjerne, at skolerne skal levere almindelig undervisning, hvis de kan efterleve de sundhedsfaglige anbefalinger og retningslinjer uden "særlige tiltag".

Danmarks Lærerforening: Godt at åbne skolerne forsigtigt 

Mulighed for trivselsgrupper

De generelle retningslinjer for alle landet skoler er også blevet opdateret en smule. Her er nu tilføjet, at lærere på hjemsendte klassetrin fremover kan samle op til fire elever udenfor i såkaldte trivselsgrupper.

"Trivselsgrupper arrangeres for elever, der udviser bekymringstegn på begyndende mistrivsel, dalende motivation eller elever, hvis forældre har henvendt sig til skolen med bekymring om barnets trivsel. Det er skolen eller institutionen, der vurderer, om en elev har behov for at deltage i trivselsfremmende undervisningsaktiviteter og derfor skal tilbydes dette", fremgår det af retningslinjerne.

Folkeskolen.dk kom ikke igennem til statsministeren

Læs mere

De opdaterede retningslinjer for alleskoler

Retningslinjer for Bornholm

Retningslinjer for Nord- og Vestjylland