Debat

Børnene hjem fra Syrien NU

25 børn lever under kummerlige forhold i syriske fangelejre. De mangler alt- ikke mindst undervisning og håb for fremtiden.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Som skolelærer må de bedste øjeblikke og største lyspunkter være at se en udfordret elev brænde igennem. Blive dygtig, nå sine egne mål og nå skolens mål. Se den stolthed som eleven med rette kan vise over at have opnået noget, lært noget, være blevet god til noget. Om det er fodbold, matematik eller måske bare at være i klassen sammen med de andre. Det arbejde man har gjort for at give denne elev en god start, måske en ny start. Denne følelse af at have opnået noget, ja man har gjort sit arbejde, men man har faktisk gjort mere end det. Man har hjulpet et barn videre i livet og derved givet ham eller hende nye muligheder, nye verdener og nye udgangspunkter. Det må være et øjeblik af faglig stolthed at tro på de dejlige unger!

Undervisning til alle

Desværre kommer ikke alle børn i skole. I Danmark har vi undervisningspligt. Det vil sige, at man skal modtage undervisning. Hvis man er udenlandsdansker, kan man få hjælp til det. På Undervisningsministeriets hjemmeside ligger vejledningen ”Undervisning i dansk af danske børn bosat i udlandet”. Her kan udenlandsdanske forældre få gode råd om skoler i udlandet, om undervisningsmaterialer, henvisninger til danske biblioteker, EMU og foreningen Danes World Wide.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Men hvis man nu er en dansk mor, som befinder i en fangelejr i det nordlige Syrien, sammen med sine børn. Fuldstændig uden adgang til noget som helst. Ingen engagerede lærere, ingen telefon eller internet via computer? Den daglige overlevelse kommer før alt andet. Hvor kan vi mon finde varmt tøj? Får vi mon noget at spise i aften? Kan vi sove trygt?

25 danske børn i Syrien

Kontrasten i børne- og læringsliv er stor, for de cirka 25 danske børn i fangelejrene i Syrien, har ingen mulighed for at få nogen form for undervisning. Disse børn lærer ikke at blive dygtige til noget, andet end overlevelse. 

Flere privatpersoner og organisationer arbejder og samarbejder på tværs på at få børnene hjem til Danmark, så de kan få et liv som børn i Danmark med mulighed for at komme i børnehave, gå i skole, få en uddannelse, få lægehjælp og andre goder, som alle andre danske børn får som en selvfølge – inden det bliver for sent. Netværket Bedsteforældre for Asyl har i foråret 2020 oprettet en Støttegruppe, der kontakter politikere og andre meningsdannere for at påvirke stemningen for at hente børnene hjem. I slutningen af 2020 blev der oprettet en dansk afdeling af foreningen Repatriate the Children. Dygtige advokater taler også børnenes sag. Børns Vilkår udarbejdede i august 2020 en rapport om nogle af de danske syriensbørn: ”De befinder sig konstant og vedvarende i en utryg og livstruende situation med alvorlig risiko for deres fysiske og mentale helbred.”

Hvorfor hente børnene til Danmark

Der er en lang række grunde til at hente børnene hjem til Danmark:

Flere af dem er syge. De får ingen lægehjælp eller medicin. En 4-årig dansk pige i al-Roj-lejren blev tilset af IRC, International Rescue Committe i efteråret 2020. Komiteens læge kunne fastslå, at pigen lider af PTSD.

Røde Kors melder, at der hverken er telte, senge eller toiletter nok til de mange mennesker i lejrene. De færreste har vintertøj eller tøj nok. Maden er ikke tilstrækkelig.

Meget tyder på, at børnene bliver indoktrineret med historier om kalifatet. Jo før vi kan hente børnene til Danmark, jo bedre. Hvis de bliver i regionen, kan man formode, at de bliver radikaliserede, og at de om nogle år vil blive børnesoldater, blive voldtaget, blive fremtidens terrorister.

PET, Politiets Efterretningstjeneste, udgav i foråret 2020 en rapport, hvor det fremgår, at børnene ikke udgør en trussel for Danmark nu. Men der advares om, at situationen kan ændre sig. Jo længere man venter med at hente børnene hjem, jo større bliver risikoen for at de kan blive radikaliseret og en ny start kan blive sværere for dem.   

De uafhængige kurdiske styrker (AANES) har bedt landene om at hente deres statsborgere hjem. Kurderne har ikke ressourcer til at brødføde og passe på dem. Men kurderne forlanger dels, at børn og mødre skal følges ad hjem, og dels at hjemtagelse skal ske officielt, således at det er regeringerne der står bag aktionen. Private organisationer og privatpersoner får desværre ikke tilladelse til at gøre det.

Den udenrigsansvarlige chef for de kurdiske områder, Abdul Karim Omar, beder ifølge en reportage lavet af DRs Puk Damsgård mindeligt om, at vi fra dansk side tager os af vores egne borgere. En skønne dag vil lejrene blive ryddet, og hvad sker der så med de skrøbelige familier der befinder sig der? De har ingen steder at tage hen- de er uønskede hvor end de vender sig. Hvem rydder lejrene? Assad? Erdogang? Putin?

Vi har et ansvar over for kurderne, der har båret den største byrde med at tilintetgøre IS. At IS tilsyneladende er ved at organisere sig igen, kan kun anspore os alle til at få tømt fangelejrene nu, og få givet disse børn en frisk start. 

En FN-afgørelse fra november 2020 fastslår, at ifølge FNs Børnekonvention er lande som Danmark med danske statsborgere i de syriske lejre forpligtede til at hente dem hjem.

FN har i en ny rapport fra 8.2. 21 bedt alle lande om at hente børn og forældre hjem fra lejrene.

Flere lande har hentet børn og mødre hjem. Hvert land har sine metoder. Danmark bør tage sig sammen og hente børnene. Vi har altid brystet os af at være en humanitær stormagt. Det skal vi vise, at vi stadigvæk er.

De syv mødre og cirka 25 børn

Alle vi, som har børn eller har med børn at gøre, ved, at de er dybt afhængige af deres forældre. Børnene i lejrene har sandsynligvis kun kontakt med deres mødre, fædrene er enten forsvundet, fængslede andre steder eller dræbt. Når man som disse børn lever under de værst tænkelige forhold, bliver forholdet til kontaktpersonen, moderen, endnu stærkere. I sommeren 2019 indførte regeringen en politisk stramning: Danmark henter nu kun alvorligt syge børn hjem, børn i livsfare, eller børn som risikerer at få alvorlige men, og kun hvis barnets mor skriver under på, at hun ikke vil tage med til Danmark. På det tidspunkt blev en alvorligt såret 12-årig dreng sendt til Danmark, og hans mor skrev under. Ud over den 12-årige er der kun givet en 11 måneder gammel forældreløs baby tilladelse til at komme til Danmark. Det er inhumant at mødrene skal fraskrive sig deres børn hvis børnene har brug for hjælp. Det er noget som man gør i diktaturstater og ikke i Danmark.

Er en dansk mor til to-tre-fire børn i en af lejrene jihadist? Vil hun kalifetet? Eller vil hun mon ikke snarere foretrække en varm seng og en tryg hverdag for sig og sine børn? Selvfølgelig skal mødrene sættes for en domstol i Danmark. Og deres tilhørsforhold til IS afprøves. Om fornødent skal de dømmes for den forbrydelse, det er at have tilsluttet sig en terrorbevægelse. PET har udtalt, at der findes udmærkede afradikaliseringsprogrammer, hvis det bliver nødvendigt. Syv kvinder, det skulle vel kunne klares.

Egentlig burde det være ganske enkelt: Som dansker har man ret til at blive stillet for en dansk domstol. Enhver skal have sin egen individuelle vurdering. Denne ret skal vi være glade for og værne om. Også når det gælder folk vi ikke nødvendigvis bryder os om, om det er politikere, narkosmuglere og bandemedlemmer.

Det må også være indlysende, at et barn, der i forvejen er traumatiseret af års ophold i fangelejr og forinden slæbt med i krig, ikke kan tåle af undvære sin mor, i al fald ikke på rejsen og det første stykke tid i Danmark.

Mange danskere frygter sikkerhedsrisikoen ved at evakuere mødrene, men hvis mødrene bliver retsforfulgt og afradikaliserede og derefter hjulpet til en uddannelse og et sikkert liv i Danmark, burde der ikke være noget at betænke sig på.

Lejrene

Der bor omkring 70.000 mennesker i de to store lejre, al-Hol og al-Roj. Langt de fleste i al-Hol-lejren. 90% er kvinder og børn. 65% af børnene er under 12 år. Lejrene er oprettet af det kurdiske selvstyre.

I februar 2019 slog kurdiske YPG-styrker Islamisk Stats sidste bastion i det østlige Syrien, i byen Barghouz tæt på græsen til Irak i det langvarige ”Battle of Baghouz”. Nu var det slut med det frygtede kalifat, og kvinder og børn blev fragtet til al-Hollejren.

Al-Hol er en meget lukket lejr, og det er næsten umuligt at bringe nødhjælpsforsyninger ind. Her sidder danske ”Sara” og hendes tre børn. Advokat Knud Foldschack har engageret sig i ”Sara”s sag. Journalisten Natascha Rée Mikkelsen har skrevet om ”Sara” i flere medier.

Al-Roj lejren er noget mindre og lidt mere åben. Her bor omkring 600 udenlandske kvinder og deres børn. De fleste af kvinderne her er flygtet fra kalifatet. En af dem er danske ”Mette”, som Puk Damsgaard talte med for DR i november 2020. ”Mette” har fem børn mellem 2 og 12 år.

Det er på tide at sætte børnene først

Ja, lige præcis sådan hedder regeringens ny forslag, som skal sikre børn mod omsorgssvigt. ”Vi er ikke gode til at opdage og reagere på svigt. Vi tøver for længe med at gribe ind,” skriver socialministeren, undervisningsministeren og udlændinge- og integrationsministeren i en fælleskronik i dagbladet Politiken (dato). I tilfældet med børnene i Syrien er disse påstande i al fald sande: ”Ikke gode nok til … , tøver for længe …” Vi er mange, der har højlydt har gjort politikerne opmærksomme på, at vi svigter børnene i Syrien ved ikke at handle her og nu. Vi har fremsat to borgerforslag og har startet en underskriftindsamling, vi har bidraget til høringer og samråd, vi har demonstreret på Christiansborg Slotsplads.

De børn fortjener en ny start

Det fineste, man kan gøre, er at give et barn lærdom og en ny begyndelse. Disse børn har brug for voksne, der kerer sig om dem og deres sag, så de ikke bare bliver glemt.  Uanset om man kan finde sympati for mødrene eller ej, vil det være i vores alles favør at hente børnene og deres mødre til Danmark. De børn har ingen skyld. Som bedstemor og gammel skolelærer (1963-1993) (Pia) OG som jordemor og småbørnsmor (Cæcilie) gør det os så ubeskrivelig ondt på disse børns vegne. De har fortjent en ny start.

Pia Sigmund og Cæcilie Kongsgaard Balle

Boks: Repatriate the Children www.repatriatethechildren.dk

Boks: Bedsteforældre for Asyl www.bedsteforældreforasyl.dk

Man kan skrive under her: https://www.skrivunder.net/de_danske_born_hjem?fbclid=IwAR2QoXawsdD-t3Cny2wXvv7MnhT-L_WqspwP0kszj7if2TmwnXHFNRt1mFw