Debat
9   52

Genåben kortlægningen af private fondes aktiviteter og indflydelse på folkeskoleområdet

Med fondsmidlerne følger der jf. forskning voldsomme praktiske og normative forskydninger i skolens virke - og dem skal vi være meget årvågne over for. Hermed et indlæg med en kritisk stillingtagen - og et ønske herom.

Det er næppe gået nogens næse forbi, at jeg holder meget af vores folkeskole. Især dens formålsparagraf. Derfor søgte jeg, ganske naturligt, at have mit virke i den, og nu er jeg så gået ind i fagpolitik, bl.a. for at skabe de bedste rammer for dennes udvikling og virke - som arbejdsplads for mange af vores medlemmer.

Undervisningsministeren valgte tilbage i september at stoppe en kortlægning af de private fondes aktiviteter på folkeskoleområdet, der i øvrigt blev igangsat af Merete Riisager i 2018, som daværende undervisningsminister. Det synes jeg er en fejl.

Artiklen fortsætter under banneret

Folkeskoleområdet har oplevet store besparelser over en længere periode. Senest har en afdækning hos os i DLF vist et fald i antal lærerstillinger fra august 2009 til august 2020 på 10.344 lærere svarende til et fald på 19% mens elevantallet kun er faldet med 10%. Det er svært at komme uden om, at man politisk har valgt at spare på lærerne, og dermed kvaliteten af undervisningen jf. artiklen fra Folkeskolen.dk herom.

Den undervisning vi som forening, og lærerstand, gerne vil kunne stå inde for. Den undervisning, som vi vurderer folkeskolen bør have jf. vores folkeskoleideal. Et ideal vi har lavet, fordi vi som stand har en fælles forståelse af, hvilket fundament skolen bygger på, hvorfor vi holder skole, og hvordan skolens vigtige opgaver skal varetages. Dr. Pæd. Alexander Von Oettingen var inde over processen for at give modspil og modstand – være en kritisk ven så at sige. En ikke uvæsentlig opgave, da det jo ikke er os, alene, der har råderet over folkeskolen, da det jo netop er en folkets skole - som vi også ønsker helhjertet. Det er dog vigtigt, at vi som stand har et grundlag at agere politisk ud fra.

Og netop dette folkeskoleideal er uendeligt vigtigt, når vi ser på den seneste udvikling ift. fondes indvirkning og forsøg på indflydelse på folkeskolen – og deres ideal for en skole, men, i min optik, ikke en folkets skole, men en erhvervslivets skole. Det er – for mig – en utrolig vigtig problemstilling, hvor vi som en af skolens politiske aktører skal komme på banen – og vedvarende blive der. Med fondsmidlerne følger der voldsomme praktiske og normative forskydninger i skolens virke. Disse, ofte, uden de politiske processer, som man normalt vil kunne forvente i et demokratisk skolesystem.

Med andre ord er folkeskolen blevet big business. Alene her i COVID-19 krisen ser vi, hvordan lærerne og eleverne sendes hjem, mens de digitale uddannelsesaktører har set en hidtil uset vækst, og bl.a. oplevet at have tjent omkring halvdelen af hvad sektoren tjente i hele 2019 allerede. Det er altså gode tider for denne branche, men trange tider for lærerne og eleverne. Ikke alene pga. hjemsendelser og fjernundervisning, men fordi den undervisning der prioriteres politisk pt. – både direkte og indirekte, via manglende opmærksomhed på problematikken her, skaber nogle forskydninger, som vi må spørge os selv om vi virkelig ønsker?

Forskningen på området, som Lucas Cone påpeger i nedenstående artikler, viser tydeligt, at flytter man centrale kompetencer ud til det private, så kan det ofte medføre en afhængighed af disse løsninger, som befolkningen hverken har stemt om eller har krav på at vide noget om. Det kan – potentielt – skade de demokratiske værdier, der ellers udgør hele kernen i vores uddannelsesystem. En anden ikke uvæsentlig del ved denne udvikling er datamængden, der indsamles direkte og indirekte, og som også potentielt kan true borgernes datasikkerhed.

Der kan være nok så mange noble motiver, intentioner og initiativer - på overfladen - ift. fondene og erhvervslivets interesser, men kigger man dem efter i sømmene og ud fra den internationale forsknings fund, så repræsenterer de noget fundamentalt andet. De skubber til måden vi holder skole på – og bør holde skole på; nemlig via demokratiske processer og ikke den største pengepung. Det kræver, at vi som lærere, borgere, forældre, politiske aktører og politikere er kritisk årvågne – og tager stilling, selvom det kan være svært at følge med, og løsningerne i øjeblikket kan synes rigtige. Det kræver, at vi stopper op – og engang imellem kigger elementerne igennem i sømmene - og spørger os selv; stemmer det her overens med de værdier jeg/vi ønsker?

Lærerne ønsker - helt legitimt - god undervisning, færre EdTech platforme, gode rammer for forberedelsen af undervisningen og flere lærere. Det tror jeg på løfter kvaliteten betragteligt – også på sigt.

Når vi, qua vores manglende kritiske stillingtagen hertil, lader disse elementer fortsætte – eller stå uimodsagt - så risikerer vi at brugen af disse private fondsmidler, og deres quick fixes til ressourceknapheden, vil overskygge det helt legitime og vigtige behov; nemlig behovet for længerevarende strukturelle løsninger, som forskere som Lucas Cone påpeger at vi ved virker.

Mange firmaer har opdaget, at de kan finde nye markeder i uddannelsessektoren. Det er på høje tid, at vi kommer på banen - og bruger vores momentum - så vi ikke via de hurtigt voksende pengepunge og quick fix millioner glemmer at arbejde hen imod et holdbart og sammenhængende demokratisk uddannelsessamfund, samt holdbare løsninger for folkeskolen som arbejdsplads for mange engagerede lærere.

Hermed et ønske til undervisningsministeren og folketinget om at genåbne kortlægningen af private fondes aktiviteter, indvirkning og indflydelse på folkeskolen, så det bliver åbent og gennemskueligt, hvad der foregår i denne, og hvorfor jeg, med flere, ønsker at forsvare folkets skole.

Så vi kan undersøge den private sektors deltagelse og interesse i uddannelse, og ikke kun i ændringen fra fællesskabets interesser til private og kommercielle interesser, men også for at skabe nogle politiske strukturer, hvor der er et skarpt rettet blik mod denne ”bløde” privatisering, der tilsidesætter de offentlige aktører til fordel for de private under slet skjulte noble intentioner. Det mener jeg også borgerne, folket, har legitimt krav på i et demokratisk samfund.

 

Analysenotat, DLF: www.dlf.org/media/13951870/analysenotat-antal-laererstillinger-2020.pdf

Folkeskolen.dk ift. analysenotatet: www.folkeskolen.dk/1860715/siden-2009-19-procent-faerre-laerere-i-folkeskolen-

Lucas Cone, ph.d. studerende, DPU, Aarhus Universitet: ”Forsker: Ministeren vender det blinde øje til fondenes indflydelse på folkeskolen”, Altinget, 29. september 2020: www.altinget.dk/civilsamfund/artikel/forsker-der-er-brug-for-en-kritisk-samtale-om-fondenes-magt-i-skolesystemet

Lucas Cone, ph.d. studerende, DPU, Aarhus Universitet: ”Debat: Privatisering. Folkeskolen er blevet big business.”, Politikken, 23. december 2018: pure.au.dk/portal/da/persons/lucas-cone(44bd717c-a377-466c-adc0-bdb3b03dfa84)/publications/privatisering-folkeskolen-er-blevet-big-business(d2ce608c-dcb4-4a28-b8a1-8b29d71ad815)/export.html

Lucas Cone, ph.d. studerende, DPU, Aarhus Universitet: ”Forsker: Vi skal tage kritisk stilling til fremtiden for den digitaliserede skole”, Altinget, 6. maj 2020: www.altinget.dk/digital/artikel/forsker-vi-skal-tage-kritisk-stilling-til-fremtiden-for-den-digitaliserede-skole

Tony Wan, Edsurge.com, 7. April 2020: ”Traffic is booming for online education provideres but so are costs”: www.edsurge.com/news/2020-04-07-traffic-is-booming-for-online-education-providers-but-so-are-costs

Ft.dk: Svar fra ministeren: www.ft.dk/samling/20191/almdel/buu/spm/444/svar/1690068/2245707.pdf


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ