”Nu kan jeg kun stille krav på lærernes område, men jeg synes da klart, at det er krav, der bør stilles på vegne af hele Forhandlingsfællesskabet”, lyder det fra formand for Gentofte Lærerforening Jeppe Dehli.

Gentofte-kreds vil have rettigheder til forældre, der mister et barn

Det bør være en ret, at man kan få løn, hvis man er sygemeldt i en længere periode, fordi man har mistet et barn, mener Gentofte Lærerforening. I dag gælder denne ret kun indtil de første 32 uger af barnets liv.

Publiceret

SÅDAN LYDER FORSLAGET

I forbindelse med at miste et barn under 21 år gives dermulighed for frihed med løn, subsidiært med dagpenge, i op til 14uger i lighed med det fravær, der gives til forældre, som mister etbarn i alderen indtil 32 uger.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der bør ikke kun være rettigheder til forældre, der mister deres børn kort før eller efter fødslen. Det mener formand for Gentofte Lærerforening Jeppe Dehli.

I morgen har han derfor et forslag med til Danmarks Lærerforenings kongres om, at lærernes forhandlere bør stille krav ved overenskomstforhandlingerne om, at man skal have ret til fri med løn i op til 14 uger, hvis man mister et barn under 21 år.

"Jeg har fået øje på problemet i år, fordi jeg har hørt om to tilfælde, hvor en familie har mistet deres barn. Her blev jeg opmærksom på, at forældrene ikke er sikret nogle rettigheder, og det undrer mig virkelig", siger han.

Ikke et stort problem i praksis

Ifølge Jeppe Dehli er problemet næppe særlig stort i praksis.

"Under normale omstændigheder vil det her aldrig være et problem, fordi arbejdsgiverne er relativt large og har forståelse i sådan en situation. Men når det er sagt, så har jeg det sådan, at det ikke skal være noget, man overhovedet ikke skal diskutere. Men jeg tror næsten, at kravet vil være gratis, fordi det typisk ikke er problem i praksis", siger han.

Jeppe Dehli understreger, at han mener, at udvidede rettigheder ved et mistet barn bør gælde alle ansatte.

"Nu kan jeg kun stille krav på lærernes område, men jeg synes da klart, at det er krav, der bør stilles på vegne af hele Forhandlingsfællesskabet".