OK21
13   24

Bud på altoverskyggende OK-krav: Reallønnen skal sikres

Der er næppe ret mange penge til overenskomstforhandlingerne næste år, og DLF har derfor ikke gennemført den sædvanlige medlemsdebat om forslag til krav. Udspillet til kongressen om to uger er, at lærerne går efter at fastholde reallønnen trods corona.

Corona har skabt verdensomspændende økonomiske udfordringer. Det kommer lærerne til at mærke, når der skal afsættes penge til forbedringer af deres arbejdsvilkår ved overenskomstforhandlingerne i foråret 2021, fortæller formand for DLF's overenskomstudvalg Gordon Øskov Madsen.

"Alt tyder på, at det bliver en meget smal økonomisk ramme. Rammen for OK21 tager udgangspunkt i den økonomiske situation i hele samfundet. Det er lønudviklingen på det private område, som er udgangspunktet for den økonomiske ramme. Derfor bliver der sandsynligvis ikke ret meget at forhandle om", slår Gordon Ørskov Madsen fast.

Artiklen fortsætter under banneret

Kongressen vedtager lærernes krav

Lærernes krav til overenskomstforhandlingerne i 2021 skal vedtages ved DLF's kongres den 22.-23. september på Frederiksberg. Fordi der ikke er meget at forhandle om, har DLF heller ikke brugt så meget energi på at debattere, hvilke krav, der skal rejses ved overenskomstforhandlingerne.

"Vi lægger op til kongressen, at vi vedtager, at vores prioritering er at holde reallønnen. Generelle lønstigninger er vores højeste prioritet, for det skal til for at sikre reallønnen for vores medlemmer bedst muligt", siger han.

Han regner med, at overenskomstperioden på trods af få kroner komme til at løbe over en treårig periode.

"Vi står i næsten den værste situation at forhandle overenskomst i. Vi har en lang periode uden nogen penge. Derfor havde vi gerne set, at man have lavet en forlængelse af den eksisterende overenskomst, men det kunne organisationerne ikke blive enige om. Derfor ser det ud til, at det desværre bliver en treårig overenskomst. Den bliver ikke en toårig, for vi skal ikke forhandle samtidig med det private".

Normalt foregår overenskomstforhandlingerne sådan, at der først forhandles generelle krav, som handler om de vilkår, som gælder alle kommunalt ansatte - som eksempelvis generelle lønstigninger og generelle barselsvilkår ved eé forhandlingsbord. Her sætter man normalt  penge af til de specielle forhandlinger for de enkelte faggrupper. Ved lærernes specielle forhandlinger bliver der forhandlet vilkår, som kun gælder lærerne, eksempelvis særlige tillæg til enkelte grupper eller en forbedring af lærernes pensionsprocent.

"Hvis der bliver sat penge af til specielle forhandlinger, vil vi prioritere at fordele midlerne, så de tilgodeser medlemmerne bredt. Ved tidligere overenskomstforhandlinger har vi ved de specielle forhandlinger prioriteret at bruge forholdsmæssigt flere penge på specifikke grupper som eksempelvis børnehaveklasseledere, vejledere og konsulenter. Men når man står med en meget lille økonomisk ramme, er der ikke noget at skævdele med. Det gør det svært at prioritere enkelte grupper", siger Gordon Ørskov og fortæller, at hvis der viser sig at være midler til mere end at sikre reallønnen, så er der tænkt på krav.

"Så er vi klar med kravforslag om arbejdslivsforbedringer, der kan handle om forbedrede vilkår for tillidsrepræsentanter, forbedrede vilkår for nye lærere eller forbedrede muligheder for efteruddannelse", siger udvalgsformanden.

Begrænset medlemsdebat i år

Ved tidligere overenskomstforhandlinger er debatten om lærernes krav begyndt allerede i foråret året før en overenskomstforhandling. Men sådan er det ikke i år.

"Corona-situationen og den pressede økonomiske situation satte hurtigt sit præg på overenskomstprocessen og betød, at de planlagte OK21-konferencer og -møder i foråret blev aflyst. Samtidig blev det først omkring sommerferien afklaret i forhandlingsfællesskaberne, at OK21 skulle gennemføres - i stedet for en et-årig forlængelse af OK18-resultatet. Mange organisationer har derfor først efter sommerferien igen sat gang i forberedelserne til OK21", fortæller Gordon Ørskov.   

Han understreger, at det er vigtigt, at forventningerne til overenskomstresultaterne afstemmes. 

"Tidligere har vi lavet det, vi har kaldt foreløbige krav. Vi har sendt debatmateriale ud til kredsene, og så har kredsene styret den lokale debat blandt medlemmerne. Men i år har vi været meget opmærksomme på den forventningsafstemning, der må være i en sådan proces. Det nytter ikke noget at bede om en masse ønsker til OK21, som vi ikke vil kunne opfylde. Derfor handler det mest om at få reallønnen hjem. Det har kredsformændene haft stor forståelse for".

Et specifikt arbejdstidskrav fra lærerne kan dog komme med til forhandlingsbordet, fortæller Gordon Ørskov Madsen.

"Nu har vi en arbejdstidsaftale på det kommunale område. Den skal vi bruge som udgangspunkt for at forhandle en arbejdstidsaftale på det statslige område. Det har vi aftalt ved OK18. Måske kan vi allerede inden OK21 påbegynde forhandlingerne, men de skal under alle omstændigheder afsluttes senest ved OK21".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ