”Der er ingen ide i at bede medlemmerne om at komme med en masse forslag til overenskomstkrav, hvis der ikke kommer organisationsforhandlinger.", siger formand for overenskomstudvalget i DLF Gordon Ørskov Madsen. Lærernes krav til OK21 skal besluttes på DLF-kongressen i september.

DLF forbereder OK21: Måske bliver eneste krav at sikre lærernes løn

En usikker verdensøkonomi betyder, at der kun vil være få penge at forhandle om ved overenskomstforhandlingerne i 2021. Et muligt scenarie er, at alle pengene bliver brugt på at sikre de offentlige ansattes løn bedst muligt, siger formanden for overenskomstudvalget i DLF.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Normalt er der på dette tidspunkt forud for en overenskomstforhandling mange møder med medlemmerne om, hvilke krav Danmarks Lærerforening skal bringe ind i overenskomstforhandlingerne. Men i år er der mere stille. Og det er der en grund til, fortæller formand for Overenskomstudvalget i DLF Gordon Ørskov Madsen.

"Vi er i gang med at forberede OK21, men vi havde faktisk en intention om at forlænge den eksisterende overenskomst i et år, så vi først skulle forhandle i 22. Det kunne der ikke skabes enighed om i Forhandlingsfællesskabet og CFU, og derfor bliver der forhandlinger i 21. Men vi må erkende, at den økonomiske situation i Danmark og i verden er meget usikker. Derfor er der risiko for, at vi kommer til at forhandle i en ramme, hvor der sker lønnedgang i den private sektor - og det smitter af på den offentlige sektor", siger Gordon Ørskov Madsen.

Afgjort: OK21 bliver ikke udskudt 

Forventningen er altså, at der bliver meget få penge at forhandle om i ved de offentlige overenskomstforhandlinger i 2021.

Værst tænkelige forhandlingssituation

"Det er meget problematisk at forhandle i en situation, hvor der nærmest ikke er nogle penge at forhandle om. Det er faktisk den værst tænkelige forhandlingssituation at være i. Derfor er vores oplæg at holde fokus på at sikre reallønnen bedst muligt. De sparsomme midler, der er, må bruges på løn. Men det er i sidste ende kongressen, der beslutter det i september".

Normalt er de offentlige overenskomstforhandlinger delt op i to. En forhandling, hvor der forhandles vilkår som gælder for alle de ansatte i henholdsvis stat, regioner og kommuner. Og en forhandling, hvor der forhandles særlige forhold for de enkelte faggrupper.

Gordon Ørskov Madsen anser det for en mulighed, at der ved de kommende overenskomstforhandlinger ikke bliver sat penge af til de enkelte fagforeningers forhandlinger. 

"Måske bliver det kun generelle lønstigninger og så håndtering af reguleringsordningen, som sikrer en parallelitet mellem det offentlige område og det private område. Problemet er, hvordan vi skal håndtere det, hvis der sker en større løntilbagegang på det private område".

For store lønstigninger kan give udfordringer

De offentligt ansattes lønninger er steget mere end de privatansattes før. I 2008 underskrev parterne en overenskomstaftale på det offentlige område med solide lønstigninger. Men krisetid betød, at de private lønninger ikke steg så meget som forventet i perioden. Reguleringsordningen, som indtil da kun har havde givet ekstra lønkroner til de offentligt ansatte, betød pludselig, at de offentlige ansatte faktisk 'skyldte' penge, da man nåede overenskomstforhandlingerne i 2011.

"Det håndterede vi ved at lave en aftale, hvor vi skubbede den negative lønudvikling hen til et tidspunkt, hvor der var penge. Men det er en trist overenskomstforhandling, hvis det handler om at gå ned i løn. Og det kan være, det er dér, vi kommer til at gå hen", siger Gordon Ørskov Madsen.

Verdensøkonomiens effekt på lærernes overenskomst 

Problemet er, at man endnu ikke kender coronakrisens økonomiske konsekvenser. 

"Vi ved ikke, hvad der sker. Vi kan se, at Danmarks eksportmarkeder slet ikke er i gang endnu.  I USA og Tyskland de er ikke klar til at købe danske varer i samme omfang som tidligere. Hvis Danmark ikke tjener penge, så har vi heller ikke penge til at forhandle offentlige overenskomster med".

Derfor har DLF også tøvet med at spørge medlemmerne om, hvilke krav, de mener, der skal stilles til overenskomstforhandlingerne i 2021.

"Vi havde jo planlagt møder med medlemmer og kredse. Men corona aflyste det hele. Vi er ved at lægge planer for, hvordan vi vil inddrage medlemmerne nu. Vi regner med, at det bliver via kredsene.  Hvis det  bliver en minimal overenskomstfornyelse, som vi forventer, så mener vi, at kredsene har så godt styr på medlemmerne, at det giver mening at tage debatten på kredsniveau", siger han og tilføjer ærligt:

"Der er ingen ide i at bede medlemmerne om at komme med en masse forslag til overenskomstkrav, hvis der ikke kommer organisationsforhandlinger. Så ender vi bare med at stå med en liste med rigtig gode krav, og en masse forventninger, som vi ikke kan realisere. Det er ikke fordi, vi ikke vil inddrage medlemmerne, men det skal ske reelt, og det er det ikke, hvis vi beder medlemmerne om at komme med en masse input, hvis vi ikke kan bringe dem i spil".

Lærerarbejdstid vil blive forhandlet

Men han understreger, at hvis periodeforhandlingerne om lærernes arbejdstid ikke kommer i mål, så vil man finde en måde, hvorpå arbejdstid kan blive forhandlet i forbindelse med OK21.

"Når vi ikke i mål med en arbejdstidsaftale, så bliver det et tema ved OK21. Det gør det under alle omstændigheder på det statslige område, for her er det aftalt, at det er det kommunale arbejdstidsresultat, der bliver udgangspunktet for forhandlingerne", siger han og fortæller, at de andre organisationer stadig støtter lærernes kamp for en arbejdstidsaftale.

Arbejdsmarkedsforsker: Lærernes arbejdstid spiller kæmperolle for offentlige overenskomster 

Lærernes krav til overenskomstforhandlingerne i 2021 bliver besluttet på DLF's kongres i København den 22. og 23. september i år. 

Powered by Labrador CMS