Forskning Teknologiforståelse
7   14

Forsker: Skolen kan ikke komme uden om det nye fag

Elisa Nadire Caeli skriver ph.d. om teknologiforståelse i skolen i et historisk perspektiv. Faget skal på skemaet, hvis eleverne skal kunne være med til at forme et stadig mere digitaliseret samfund, mener hun.

Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Sådan lyder det i stykke 3 i folkeskolelovens formålsparagraf. I dag kan det ikke lade sig gøre at leve op til det formål, medmindre teknologiforståelse kommer på skoleskemaet. Sådan lyder det fra ph.d.-stipendiat Elisa Nadire Caeli.

I en ny bog, »Teknologiforståelse«, i serien »Pædagogisk rækkevidde« argumenterer hun for, hvorfor det er bydende nødvendigt, at skolen klæder eleverne på til at begå sig i et samfund, der i højere og højere grad præges af og skabes med digitale teknologier.

Hvorfor er det så presserende at få et teknologiforståelsesfag på skoleskemaet nu? Teknologi har vi vel som mennesker og samfund skullet forholde os til længe?

»Hvis man kigger på den måde, samfundet er indrettet på i dag, så gennemsyrer teknologi vores hverdag. Derfor kan vi ikke komme uden om sådan et fag, hvis vi skal kunne leve op til folkeskolens formål.

Artiklen fortsætter under banneret

GRATIS BØGER TIL LÆRERE

DLF samarbejder med Aarhus Universitetsforlag og Frie Skolers Lærerforening om at udgive en række bøger i serien »Pædagogisk rækkevidde«. Bøgerne skal formidle forskning og give undervisere ny faglig viden, som de kan bruge i deres hverdag og praksis.

DLF-medlemmer kan downloade bøgerne gratis som e-bog eller lydbog via Min side på dlf.org. De trykte bøger kan også købes til en særlig medlemspris.

»Teknologiforståelse« af Elisa Nadire Caeli udkommer 10. september.

Det har man egentlig vidst længe. For nogle er det en helt ny diskussion. Men allerede i 60'erne snakkede Danmarks første professor i datalogi, Peter Naur, om vigtigheden af at få et fag på skemaet for alle, så forståelse for data, deres natur og brug kunne blive almeneje. I 70'erne var vi herhjemme meget langt fremme med vores ambitioner om at skabe sådan et fag, dengang kaldet 'datalære'. Ambitionen var blandt andet, at eleverne skulle udvikle kompetencer inden for problemløsning med automatisk databehandling og forståelse for databehandlingens samfundsmæssige anvendelser og konsekvenser.

Dengang var vi forudseende i Danmark. Vi risikerer at komme bagud, hvis ikke vi tager det alvorligt at få faget på skoleskemaet nu«.

Hvad er det nye nu, i forhold til dengang diskussionen opstod i 60'erne?

»Der er sket en masse siden da. Digitale teknologier er blevet langt mere avancerede. For eksempel den måde, maskinerne kan programmeres på i dag, hvor de kan 'lære' at analysere og påvirke vores adfærd gennem brug af data. Det er også nyt, at meget nu er forbundet via internettet. Internettet eksisterede slet ikke dengang. Det har skabt nye, mange og omfattende problematikker - og muligheder.

Vi har investeret i en masse hardware til skolerne uden for alvor altid at gå op i, hvordan det skulle fremme undervisningen og elevernes læring. Det er en vigtig kritik, men hvis man alligevel skal sige noget positivt om den massive investering i infrastruktur, så kan det være, at vi faktisk er langt bedre gearet til sådan et fag i dag end i mange andre lande, hvor der er meget mere ulige adgang til digital teknologi.

Langt de fleste elever i dansk grundskole har i dag en computer til rådighed i undervisningen. Det giver bedre muligheder for at undervise i og med teknologi i folkeskolen. Dermed ikke sagt, at man nødvendigvis behøver at bruge computere i et teknologiforståelsesfag hele tiden. Der er også emner, som er mere meningsfulde at arbejde med på papir eller mundtligt.

Softwaren er også meget mere udviklet. Design og programmeringssprog er for eksempel blevet meget mere tilgængeligt. Man behøver ikke længere at kunne kode fra bunden. Der er meget større muligheder for at arbejde med og forstå den del af faget uden at være 'superkoder'«.

Hvad kan vi lære af historien på området?

»Mange af debatterne er én til én de samme, som vi har haft løbende siden 1960'erne. Nogle gange kan man godt få på fornemmelsen, at det kører lidt i ring, i stedet for at vi bygger oven på det fundament, der faktisk allerede er lagt af andre. Mange af diskussionerne er allerede taget, og pionérarbejdet er gjort.

Selvfølgelig er der sket rigtig meget med den teknologiske udvikling siden 60'erne, men formålet med forsøgsfaget teknologiforståelse ligner rigtig meget noget, man har set tidligere med tilsvarende forsøg med en teknologiforståelsesfaglighed.

Det, der ikke må ske nu, er, at faget endnu en gang ikke kommer på skemaet, efter at man har gjort alt forarbejdet«.

Hvorfor er teknologiforståelse ikke kommet på skemaet noget før?

»På daværende tidspunkt var der, så vidt jeg har undersøgt mig frem til, ikke i andre lande drøftelser om at få et tværfagligt teknologifag, der også indeholder dannelse og samfundskritiske perspektiver, på skoleskemaet. Som politiker var det derfor måske svært at få øje på, at det var så vigtigt. Men i dag er det gået op for flere, at det er presserende, i takt med at teknologien fylder mere og mere, og at det er blevet mere synligt, at teknologivirksomhederne får mere og mere magt«.

Hvad bør politikerne holde sig for øje i forbindelse med teknologiforståelse?

»Der skal skabes nogle ordentlige rammer og afsættes resurser til uddannelse af lærerne til at kunne undervise i faget helt på linje med andre fag. Allerede for 50 år siden havde man øje for, at læreruddannelsen risikerer at blive en flaskehals.

Desuden bliver det nødt til at komme på skemaet som selvstændigt fag. Teknologiforståelse er i sin natur tværfaglig, men ligesom vi bruger redskaber fra matematik og dansk i andre fag, så bør der være et fag, hvor man lærer det grundlæggende af linjefagsuddannede lærere. Men det er ikke et enten-eller. Der skal være et selvstændigt teknologiforståelsesfag, men elementer skal også integreres i andre fag for at leve op til disse fags formål«.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.864 andre er allerede tilmeldt