Gordon Ørskov og Morten Refskov ser det begge som en vigtig opgave at samle foreningen efter afstemningen. De er begge kandidater til at efterfølge Anders Bondo som formand for Lærerforeningen.

Formandskandidater glæder sig over lærernes ja

Morten Refskov og Gordon Ørskov er begge kandidater til formandsposten i DLF. De glæder sig over, at et flertal har stemt ja til arbejdstidsforliget. Og begge ser en stor opgave i at samle Danmarks Lærerforening om den nye aftale.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Gordon Ørskov Madsen er formand for overenskomstudvalget i Danmarks Lærerforening og kandidat til posten som formand for Danmarks Lærerforening. Morten Refskov er formand for Ballerup Lærerforening og medlem af DLF's hovedstyrelse og ligeledes kandidat til posten. Folkeskolen.dk har spurgt kandidaterne om, hvordan de ser Danmarks Lærerforening komme videre efter, at to tredjedele af lærerne har stemt ja til en arbejdstidsaftale, som efter syv år erstatter arbejdstidsloven lov 409.

Morten Kvist Refskov mener, at afstemningen giver et godt afsæt for det fremtidige arbejde.

"Det er et resultat, som er et godt afsæt for at komme videre med det nødvendige samarbejde, som vi skal have med vores arbejdsgivere. Det er ikke et resultat, som fra dag 1 vil revolutionere vilkårene, men det er vigtigt bidrag i det vedholdende arbejde for vores medlemmers arbejdsvilkår", siger han.

Gordon Ørskov er meget glad for resultatet.

"Det er fantastisk, at vi nu har fået fjernet lov 409 og har etableret et fælles grundlag. Vi har en arbejdstidsaftale, som vi kan arbejde ud fra, som skal forbedre lærernes arbejdsvilkår og vikårerne for folkeskolen", siger han.

Lærerne siger ja til ny arbejdstidsaftale 

Opgave at samle DLF

Hvilken opgave vil den næste formand stå over for med et afstemningsresultat, hvor en tredjedel af lærerne har stemt nej?

Gordon Ørskov mener, at DLF står foran to store opgaver.

"Den ene opgave er, at vi nu har en fælles aftale og et fælles grundlag, som vi skal udnytte mest muligt. Den anden opgave er, at der er medlemmer, der er skeptiske, som gerne ville noget andet, som ikke synes, det her er godt nok. Vi har en særlig opgave for at sørge for, at også de medlemmer kan se fordelene og gevinsten ved den her aftale. Det er en opgave, vi har fremadrettet i foreningen", siger Gordon Ørskov Madsen.   

Nej-siger: DLF har et demokrati-problem

Morten Refskov mener, at den næste formandskandidat skal samle foreningen.

"Jeg har personligt stemt både ja og nej til overenskomstresultater. Det giver gode forudsætninger for at forstå divergerende holdninger og vende dem til en fælles styrke. Det er godt udgangspunkt for at forstå de bevæggrunde, som medlemmer har for at stemme nej. Man kommer til at stå med den opgave at skabe samling og bygge bero mellem dem, som har stemt nej, og dem der har stemt ja. Jeg tror, vi er drevet af de samme mål, men har forskellige temperamenter og analyser i forhold til, hvordan man kommer i hus med de mål, vi har", siger Morten Refskov.

Overblik: Det har lærerne stemt ja til 

Vejen frem

Er det nu en splittet forening?

Morten Refskov mener, at urafstemninger ofte vil give midlertidig splittelse.

"Sådan er det, når nogle mener noget og andre noget andet. Men det er ikke det samme, som at vi varigt er splittet. Vi skal bruge det til at forene os og tage noget med fra begge sider og bruge det som en styrke og komme videre. Vi skal som politisk ledelse stå for at forene den mangfoldighed af holdninger og synspunkter både i forhold til den her aftale og vores generelle politik. Det vil midlertidigt være en stor opgave, men over tid bevæger vi os videre, som vi har vist før", siger han.

Gordon Ørskov mener ikke, at foreningen er splittet.

"Det er den ikke. Vi har været i en krisetilstand som organisation igennem flere år på det her område. Jeg tror på, at det her kan bringe os fremad. Men det er klart, at vi har en særlig opgave i, at dem der er skeptiske også oplever, at det her forbedrer deres forhold. Det kan vi som organisation, fordi vi er et stærkt fælleskab".