Arbejdstid
14   82

Nej-siger: DLF har et demokrati-problem

At det 'kun' blev til en tredjedel nej-stemmer er for lærer Thomas Andersson bl.a. udtryk for, at lærerne ikke har haft tid til at debattere aftalen. Han opfordrer nu lærerne til at holde øje med, at aftalen giver de lovede forbedringer.

Lærer i Horsens Kommune Thomas Andersson er en del af den lille gruppe, der efter den lukkede kongres i januar, der opstillede krav til arbejdstidsforhandlingerne, oprettede en Facebook-gruppe under overskriften 'Lærere, stem NEJ til uklare aftaler'.

Han er overbevist om, at den korte tid til debat og afstemning efter fremlæggelsen af forhandlingsresultatet har været medvirkende til, at kun en tredjedel af de stemmeberettigede stemte nej.

Artiklen fortsætter under banneret

"Den kom den 11. august lige midt i genåbningen efter sommerferien og alle coronaproblemerne i den forbindelse. Og så fik vi 19 dage til at diskutere den og otte dage til at stemme. Det er ikke på nogen måde demokratisk", siger han og fremhæver, at mange DLF-repræsentanter igen og igen i løbet af foråret har opfordret ham og gruppen til at vente og se aftalen, før de førte nej-kampagne.

"Jeg kan bare sige, at hvis vi havde fået længere tid til at diskutere, var der kommet flere nej-stemmer, for vi har ikke fundet den sidste, der ville sige nej", siger han og peger på den støt stigende tilslutning til Facebook-gruppen, der har rundet 900 medlemmer.

Hvor er nej-sigerne i hovedstyrelsen?

Han synes, det er et kæmpe problem, at 100 procent af hovedstyrelsen har anbefalet et ja og dermed slet ikke afspejler medlemssammensætningen. Det er ellers ikke ret længe siden, der var direkte valg til hovedstyrelsen, så hvorfor blev nej-sigerne ikke stemt ind?

"Det er jo fordi, kandidaterne siger sådan noget som 'nu skal vi have en ordentlig aftale', og 'nu skal det være slut med, at KL bestemmer det hele'", forklarer han.

"Jeg kan da godt forstå argumentet om, at man gerne vil sidde med ved bordet og forhandle, jeg har bare ikke tilliden til, at KL har hverken vilje eller evne til at gøre noget væsentligt andet, end de plejer".

Det faktum, at kontingentbetalende medlemmer, der enten har forladt folkeskolen og er ledige, eller læser til lærer og skal arbejde i folkeskolen i fremtiden, ikke har haft mulighed for at stemme, ser han også et symptom på demokratiproblemerne i DLF. Og han opfordrer til, at man ser på, om den demokratiske struktur i Lærerforeningen kan gøres mindre afhængig af tidligere tiders model, hvor man skal møde frem til medlemsmøder for at gøre sin indflydelse gældende.

Vil sove på formandsspørgsmålet

Men nu er aftalen vedtaget, og så er Thomas Andersson klar til at holde øje med, om vilkårene så faktisk bliver bedre for ham selv og kollegerne landet over.

"Jeg vil opfordre almindelige medlemmer til at holde øje med, om skoleåret nu bliver planlagt på en ny måde. Jeg forventer, at vi allerede når vi møder efter juleferien kan mærke, at der er dialog, og at vi for alvor kan mærke forbedringer fra 1. august. Og ellers må man gøre brug af tillidsrepræsentant, kreds og det der rejsehold, som KL og DLF vil sende ud for at hjælpe. Det er vigtigt, at vi gør op med os selv, hvor længe, KL og DLF skal have til 'lige at få det til at virke' - for dengang lov 409 trådte i kraft, kunne vi jo mærke det med det samme".

Hvad angår den del af DLF-demokratiet, hvor der snart er mulighed for at søge indflydelse - nemlig muligheden for at stille op som ny formand efter Anders Bondo på kongressen om tre uger - skal Thomas Andersson og de fire andre bag Facebook-gruppen lige sove på det.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ