Forskning Dansk
4   51

Ny ph.d.: Alle elever har gavn af at læse multikulturelle tekster i dansk

Nadia Mansour forsvarer i morgen sin ph.d. om multikulturel litteratur i danskfaget. Hun har set på lærernes og elevernes arbejde med multikulturelle tekster. Hendes råd til dansklærerne er: "Kast jer ud i det. Det gavner alle elever og skaber gode samtaler".

"Det er vigtigt at arbejde med multikulturelle tekster uanset, hvilke elever man har siddende i klassen".

Så klart er budskabet fra Nadia Mansour efter, at hun afleveret sin ph.d.-afhandling på DPU/Via. I morgen forsvarer hun den virtuelt, så det er muligt at følge med online (se tilmeldingslink herunder).
Hun har dels set på, hvad multikulturel litteratur er og er kommet frem til ti litterære kriterier, som kan bruges i danskundervisningen. Dels har hun iværksat og fulgt interventioner i tre 8.-klasser. Her har hun set på, hvordan elever og lærere forhandler identiteter, kulturer og læsemåder, når de læser multikulturel litteratur. Og hvilke refleksioner over elevidentiteter, kulturer og litteraturundervisning de tre dansklærere har før og efter arbejdet med multikulturel litteratur.

"De tre klasser har henholdsvis 0,2 procent, 15 procent, og 87 procent tosprogede, og det er tydeligt i mine analyser, at de tre lærere går forskelligt til opgaven, og at samtalerne i klasserne bliver forskellige. Men fælles er, at lærerne fortæller, at de tosprogede elever blomstrer, fordi de har særlig viden. Men også, at alle elever positionerer sig kulturelt og religiøst i forhold til teksterne og lærer noget nyt om sig selv og andre", fortæller hun.

Danske tekster om krydskulturelle liv

Hvis man som dansklærer gerne vil arbejde med multikulturelle tekster, men ikke får det gjort, kan der måske være hjælp at hente i ph.d-afhandlingen. I hvert fald, hvis ens tilbageholdenhed skyldes A) at man ikke helt ved, hvad der kan defineres som en multikulturel tekst. Eller B) er i tvivl om, hvordan man skal adressere emnet over for eleverne.

Artiklen fortsætter under banneret

I forhold til den første udfordring har Nadia Mansour samlet ti litterære kriterier, der hver især er markører på en multikulturel tekst (se boksen).

Ti kriterier for multikulturel litteratur

  • Reflekterer diversiteten inden for landets grænser gennem indskrivningen af forskellige mere eller mindre overlappende kulturelle former, fx værdier, perspektiver, traditioner, religioner og livssyn
  • Omhandler nutidige/moderne samtidsrealistiske fortællinger om livet i et multikulturelt samfund
  • Tematiserer identitetsforhandlinger på tværs af kulturer og inden for en nation ved at sætte spørgsmålstegn ved identitet og kultur som faste størrelser
  • Tematiserer integration og sammenhold på tværs af kulturelle grupper
  • Tematiserer minoriteters kamp for rettigheder og ligeværd
  • Prioriterer ikke majoritetens perspektiv, men skaber plads til monoriteters erfaringer og perspektiver
  • Omhandler universelle temaer som sorg, venskab, kærlighed, skolestart eller andet, men med minoriteter som hovedpersoner (smeltedigelbøger) (at der er tale om minoriteter, kan ses gennem minoritetsmarkører fx såsom navnene på karaktererne)
  • Indskriver personer med synlige minoritetsmarkører
  • Indeholder en sproglig mikstur, et diskursivt mix eller kodeskift mellem forskellige sprog, der afspejler forskellige gruppekulturer, fx gennem indskrivning af dialekter eller fremmedord (syntaksen kan også være bevidst ændret)
  • Gør brug af stereotyper om forskellige grupper, hvilket bruges som et æstetisk virkemiddel, der fx provokerer og skaber ironisk distance.


"Det er danske tekster, som tematiserer krydskulturelle liv i Danmark. Når der opstår konflikter i forhold til kulturelle leveformer. Fx en muslimsk pige, der forelsker sig i en ikke-muslimsk etnisk dansk dreng. Når hovedpersonen bliver diskrimineret på grund af sin hudfarve, eller fordi han er vendt tilbage til Jylland fra Sjælland og taler københavnsk. Men det kan også være tekster som fx 'Ibrahims Bamse', som handler om en universel tematik, og drengen hedder så tilfældigvis Ibrahim. Det er ikke kun Yahya Hassen, men også Dorthe Nors", forklarer hun.

Forskellige tilgange i forskellige klasser

I forhold til hvordan man kan arbejde med teksterne i dansktimerne, er det netop det, Nadia Mansour har set på i sine tre interventioner. Her har hun, baseret på teori, udviklet forløb med spørgsmål, som lærerne kan tage udgangspunkt i. De har selv bestemt, hvordan de har grebet det an, men de har haft et skelet og en kritisk læsning at støtte sig op ad.

"Alle tre lærere sagde, at det havde stor effekt, og at det var meget vigtigt, at de ikke selv skulle ind og lave spørgestrategien. Men de valgte at gå til det på forskellige niveauer. Den ene lærer ønskede ikke at italesætte forskelle mellem kulturer og religioner, fordi det religiøse er meget i spil i klassen i forvejen. Så hun valgte at arbejde med meget overordnede tematikker. Mens en anden gik ind og brugte de meget kritiske spørgsmål og perspektiver".

"Det afgørende er, at lærerne er bevidste om, hvilke positioner de selv indtager. Studiet viser, minoritetselever kan spejle sig i teksterne, men det er ikke sikkert, at de gør det. Derfor er det også utroligt vigtigt at være varsom med at forvente det".


Vær bevidst om, hvordan du spørger

Lærerne i Nadia Mansours studie siger, lige som hun selv, som råd til andre dansklærere: Kast jer ud i det. For alle lærer noget om andres liv ved at arbejde med de her tekster - også lærerne. Varsomheden bør være i forhold til ikke forvente bestemt positioneringer af eleverne på forhånd.

"Man skal være bevidst om sine spørgestrategier, så man ikke siger: 'Kære Sabina, jeg ved, at din mor er gift med en kvinde, så…' eller 'Kære Hassen, nu ved jeg jo, at I er muslimske, så…'. Men i stedet stille åbne spørgsmål - de samme til alle elever - så eleverne selv kan afvise eller indtage en position. Og når eleverne så selv siger 'Hjemme hos mig…', så kan man spørge ind til, hvordan og hvorfor".

Men multikulturelle tekster bør, mener Nadia Mansour, være en fast del af pensum i dansk.

"Jeg mener, at man skal indskrive multikulturelle tekster ligesom litteraturhistorie og andre genrer. I mødet med forskellige tekster sker spejlingen. Og så opstår muligheden for at rykke sig og lære noget nyt, og det er jo der, dannelsen opstår".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.279 andre er allerede tilmeldt

Netværket Dansk som andetsprog er for alle, som underviser i dansk som andetsprog eller har interesse for undervisning af flersprogede elever og nyankomne.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
733 andre er allerede tilmeldt