"Hvis jeg skal forklare det enkelt, så vil jeg sige, at literacy betyder skriftsprogskompetence. Det er bare et ret besværligt ord. Begrebet literacy tydeliggør den tætte sammenhæng, der er mellem læsning og skrivning", siger Jesper Bremholm, som er seniorforsker og ph.d. med særlig ekspertise i faglig literacy ved Nationalt Videnscenter for Læsning.

Sammenhængen mellem læsning og skrivning har været diskuteret gennem mange år, og traditionelt har skolen taget sig af læsning og skrivning hver for sig, og også i bekendtgørelser er det blevet delt op. Men efter en række store metastudier har vist, at skrivning er vigtigt for læsetilegnelsen, og efterfølgende har den amerikanske forsker Stephen Graham cementeret, at læsning og skrivning er hinandens forudsætninger.

Forskerklummen: Hvorfor ét læsesyn ikke er nok

"Det er den tætte sammenhæng, som det er vigtigt, at dansklærerne forstår og i den forbindelse er literacy et velegnet begreb, som det er godt at forstå og kende til".

Man kan altså også tale om literacydidaktik i betydningen, hvordan lærerne underviser ud fra forståelsen af literacy. Men det betyder på ingen måde, at lærerne skal undervise eleverne i begrebet literacy.

"Det er lige meget, om eleverne kender begrebet, og i bund og grund er det jo ikke så vigtigt, hvad man kalder det Pointen er, at man skal forstå, at læsning og skrivning hænger sammen", siger Jesper Bremholm. Literacy om billede og om kropssprog

Så langt så godt. Det var den enkleste forklaring. Men udvider man lidt, så bliver der faktisk brugt tre forskellige grundbetydninger af literacy. Den første er den, Jesper Bremholm netop har forklaret.

Men man kan også opleve, at literacy bliver brugt om andet end skriftsprog, nemlig om fx tale, lyd, billeder, kropssprog og mimik.

Giv alle elever mulighed for at deltage i dansk

"Omkring år 2000 blev man meget opmærksom på, hvordan mennesker skaber betydning ved hjælp af andre modaliteter. Det kalder nogle for multiliteracy, fordi det handler om, at du bruger alle de værktøjer, du har til rådighed både passivt, når du skal forstå andre og aktivt, når du selv skal gøre dig forståeligt. Det giver jo mening fx i forhold til læsning af sociale medier, hvor det absolut ikke kun er tekst, men det åbner også begrebet meget op", forklarer Jesper Bremholm. Literacy i betydningen dannelse

Endelig er der den tredje betydning af literacy, hvor det bliver synonymt med dannelse eller kompetence.

"Hvis man fx læser Pisa-rapporten på engelsk, så vil man støde på mathematical literacy, scientific literacy og sågar reading literacy. Det har noget at gøre med, at ordet dannelse ikke eksisterer på engelsk, men betydningen er i virkeligheden, at man kan forstå faglige termer og sammenhænge og forholde sig til dem som borger og menneske. Det vi ville kalde dannelse eller kompetence".

Men det tre lidt forskellige betydninger kan Jesper Bremholm godt forstå, hvis dansklærerne oplever begrebet som lidt svært at få helt hold på. Men hvis det er så bredt, hvad er så forskellen i folkeskolesammenhæng på literacy og dansk?

"Det er et godt spørgsmål, og i Norge kalder man fx reformen bag kundskabsløftet for en literacyreform. Danskfaget handler jo om kommunikation, og på den måde er alt, hvad der ligger i det - læsning, skrivning, skønlitteratur osv - en form for literacy. Men holder man fast i den første, enkle forklaring af begrebet, så giver det mening, fordi det understreger den vigtige pointe om sammenhængen mellem læsning og skrivning".

Debat: Literacy mig her, og literacy mig der

Nationalt Videnscenter for Læsning har fået lavet en speeddrawing, der forklarer literacy: