Debat
Literacy mig her, og literacy mig der
Når et fagbegreb bliver et modebegreb
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Brugen af det lånte fagbegreb literacy i dansksproget faglitteratur er ved at tage overhånd. Selv engelske sprogforskere har længe været bekymrede over det udvandede betydningsindhold, når brugen af ordet mere og mere går i retning af ’kompetence’ og dermed bort fra sin oprindelige kernebetydning, en bredere social og multimodal brug af skriftsproget end blot enkeltpersoners læsning og skrivning:
’The term ’literacy’, whatever the prefix (e-, media-, mobile-, computer-, visual-, emotional-,) becomes ever more vague the further it is extended (…) When referring to script and writing, the notion of literacy is problematically imprecise. It becomes an obstacle when extended to other modes and processes of representation’. (Kress 2010, s. 102)
Et andet problem er, at literacy er dannet af det latinske ord for bogstav og derfor historisk forbundet med den latinske skrift. Hvordan så bruge literacy meningsfuldt, når vi skal tale om andre skriftsystemer? spørger Gunther Kress:
’Assume that we continued with present uses of the term ’literacy’. How do we deal with the differences between an alphabetic script and a character script and their profound meaning-effects? What questions do and do not emerge; which can and cannot be posed?’ (Kress 2010, s. 97)
Med et begreb som ‘skriftsproglighed’ er vi helt ude over dét problem. For det danske begreb ’skrift’ er ikke entydigt knyttet til den latinske alfabetskrift, så dét kan vi bruge om både kinesernes logografiske skrift og de canadiske indianeres syllabiske skrift.
Og endelig så støder det mit sarte sprogøje i bind 4 af Dansk Sproghistorie at møde ordet literacy i en tekst om læse- og skrivekyndighed i 1300-tallet (s. 255). Det er da en anakronisme, der vil noget!
Forslag til alternative danske fagbegreber:
SKRIFTSPROGLIGHED (literacy): Sprogbrug der skriftligt og mundtligt udnytter og italesætter en kulturs visuelle betydningstegn i analoge og digitale medier til at skaffe sig viden, oplevelser og social indflydelse
TOSPROGSSKRIFTLIGHED (biliteracy): Sprogbrug der skriftligt og mundtligt udnytter og italesætter to sprogs skriftsystemer
FLERSKRIFTSSPROGLIGHED (multiliteracies): Sprogbrugsbeherskelse der muliggør betydningsafkodning og produktion af multimodale tekster.
Henvisninger
Kress, Gunther 2010: Multimodality. A social semiotic approach to contemporary communication. Routledge.
