Lærere er bevidste om de negative fortællinger

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Den bedste udgave af sig selv«

Arne Krogsgaard Skole: Åby Skole i Aarhus Funktion: Lærer, kredsstyrelsesmedlem

»Der er selvfølgelig også negative fortællinger om elever og klasser på min skole. I inklusionens hellige navn er der mange elever i hver klasse, og der er mange, der skal tages særlige hensyn til. Jo hårdere eleverne presser læreren, jo mindre professionel bliver læreren ofte.

På den anden side er det også meget rart at vide, hvad man kommer ind til, og derfor skal man forberede sig. Nogle gange forventer man på forhånd, at man skal ind til en urolig klasse. Men hvis de efterfølgende viser mig noget andet, er det kun positivt.

Det er samtidig min opgave som lærer at hjælpe dem med at være den bedste udgave af sig selv. Den del handler i bund og grund om klasserumsledelse, og hvilken frihed klassen har. Hvis jeg har en klasse, der er udfordret, så får de lidt mindre frihed, og jeg er nok lidt tydeligere som underviser, sammenlignet med hvis jeg har en klasse, der sidder artigt og spørger: 'Hvad skal vi lave i dag, hr. lærer?'«

»Tal om handlinger, ikke personligheden«

Anne Marie Dela  Skole: Rødovre Skole (Rødovre)  Funktion: Lærer, tillidsrepræsentant og kredsstyrelsesmedlem 

»Jeg genkender de negative fortællinger, men det sker sjældent. Det er en svær balancegang. Hvis man underviser et barn med en diagnose eksempelvis, er det svært at have præcis de samme forventninger. Hvis der er vikar på en dag, er det jo også rart at blive klædt på til, at man nogle gange bliver nødt til at tage nogle særlige hensyn til elever. Det er ikke som sådan en negativ fortælling, men netop for at undgå, at det bliver til en. Men man skal også passe på med ikke at tillægge en klasse en kollektiv negativ fortælling, som kan blive virkelighed.

Jeg tror, det er et udtryk for, at man ikke kan magte de opgaver, man er sat til. Hvis man er fyldt op, kan det nogle gange være en slags ventil. Og det hele bunder ofte i, at der er nogle forhold, der ikke er i orden, og dér er det også en opgave for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter og ledelsen.

Det er vigtigt at bruge sit team til den slags, at tale om handlingerne og situationen i stedet for personen eller personligheden. Ofte handler det om at finde nogle gode værktøjer, der er relationsbundne. Samtidig er det vigtigt at huske, at det, vi siger, former virkeligheden. Derfor skal man veje sine ord nøje. Men det er ikke ensbetydende med, at man ikke må tale om ting, der er udfordrende«.

»Det er ligesom at tage kørekort«

Danny Lauvik Mathiasen  Skole: Vadgård Skole (Gladsaxe)  Funktion: Lærer 

»Jeg tror, at der på alle skoler findes elever og klasser med et dårligt ry. Det er der ikke nogen, der kan se sig fri for. Jeg kender godt fornemmelsen af at skulle undervise en klasse, man forventer bliver svær. Der er det vigtigt, at jeg møder dem positivt og kan fange dem på den ene eller anden måde. Men det kan også være svært at forberede sig på, for så har man jo allerede indstillet sig på, at klassen kan være særligt svær, og så møder man dem ikke åbent.

Jeg tror ikke, det har så meget at gøre med, om man er lærer eller ej, men om man går op i sit arbejde og gerne vil gøre det godt. Hvis arbejdet er svært, taler man sammen om det, og det er lige meget, hvilket fag man er i.

Jeg tænker klart på at møde nye klasser med åbne arme og at møde eleverne der, hvor de er, og hurtigt at skabe en stærk relation til eleverne. Den stærke relation sker, når man kan være sig selv med eleverne, men også stille krav og være tydelig over for dem på en respektfuld måde. Det er lidt ligesom at tage kørekort, man lærer det hen ad vejen. Og så er der jo forskel på at køre bil og at snakke om at gøre det«.