Lærerliv
-1   11

En demokratisk proces – for de fleste

Kun syv procent svarer i ny undersøgelse, at de får udstukket en færdig fagfordelingsplan fra skoleledelsens side. Langt de fleste lærere oplever at være inddraget. Det viser, at der er tale om en professionel proces, hvor ledelsen samarbejder, siger forskningschef Andreas Rasch-Christensen.

Fagfordelingen er vigtig eller meget vigtig for næsten alle på en skole. 94 procent af Folkeskolens lærerpanel svarer sådan i en internetbaseret spørgeundersøgelse, som fagbladet Folkeskolen har fået foretaget af A&B Analyse. Kun 1,3 procent af de 505 besvarelser angiver, at fagfordelingen ikke er vigtig. Og det er lærernes trivsel, det handler om, når fag og klasser fordeles. Det er arbejdet hele det kommende år, og det handler om ønsket om enten at fortsætte et godt arbejde i en klasse eller at kunne begynde på noget nyt. Så det er meget vigtigt for den enkelte.

»Det er vitalt for mit kommende arbejdsår«, skriver en lærer i undersøgelsen.

»Det betyder meget at undervise i fag og have opgaver, hvor jeg føler mig kompetent«, skriver en anden. Lærerne vil gerne have indflydelse, og de vil gerne føle sig kvalificerede til de fag, de skal undervise i. Det er også vigtigt for dem, at deres kolleger trives med de fag og funktioner, de har.

»Det er upassende og ubehageligt at skulle løfte undervisningen i fag, som man ikke har kompetencer inden for. Det er jeg tidligere blevet pålagt, og det er uholdbart«, skriver en lærer, der to gange har været ramt af stress.

Artiklen fortsætter under banneret

»Jeg ved godt, at vi må fordele opgaverne således, at vi alle får nogle gode opgaver og nogle mindre morsomme opgaver. Derfor må det være ledelsens fornemmeste opgave at tilrettelægge en fagfordeling, hvor dette imødekommes og lykkes«, skriver samme lærer videre i kommentarfeltet.

Opgavefordelingen præger hele året, og den kan godt give ondt i maven, før det hele er kommet godt på plads, fremgår det af undersøgelsen.

Demokratisk proces for flertallet

Et overvejende flertal, 83 procent, svarer i undersøgelsen, at de kommer med input og ønsker til fag, klasser og opgaver inden eller undervejs i processen. Halvdelen føler sig inddraget i et vist omfang, mens hver tredje siger, at de føler sig meget inddraget i udarbejdelsen af fagfordelingen.

Fagbladet Folkeskolen har vist undersøgelsen til forskningschef ved professionshøjskolen Via Andreas Rasch-Christensen. Han glæder sig over, at det generelle billede er, at der foregår et velfungerende samarbejde omkring opgavefordelingen mellem skoleledelse og medarbejdere.

»På trods af at skolerne har et presset budget, mange opgaver og også mange nye opgaver, så foregår der en demokratisk og professionel proces her. Man kan godt synes, at rammerne kunne være bedre, og det kan godt være, at alle ikke får det, som de gerne vil, men det sker ud fra en reel dialog. Det er også det, vi har set, når vi har været ude at besøge skolerne«, siger han.

»Jeg har prøvet at lede efter håret i suppen i undersøgelsen, og der er da nogle udfordringer i at få dækket nogle mindre fag, men sådan har det altid været. Især kan det være svært på de små skoler at få det hele til at gå op. Men det ser ikke ud til at gå særligt ud over samarbejdet, og det er jo glædeligt«, siger Andreas Rasch-Christensen.

Han mener også, at opgavefordelingen på skolerne i dag sker i et større samarbejde end tidligere.

»Hvis man går nogle år tilbage i tiden, så var opgavefordelingen ofte en mere mekanisk proces, hvor en ledelse indhentede nogle ønsker og så fik en kabale til at gå op. Men de mange omvæltninger i folkeskolen bare fra 2013 og frem har gjort, at man har talt meget om, hvordan man fastholder tilliden og motivationen på den enkelte skole. Man kan bruge udtrykket, at man er rykket sammen i bussen. Folkeskolen har været under et enormt og uhensigtsmæssigt pres, så hvis det har givet bedre samarbejde og dialog, så er det godt. Motiverede og engagerede medarbejdere er jo også meget afgørende for eleverne«.

»Det er ledelsens evne til at kommunikere vision og retning, der er vigtig, men også det at kunne fastholde tillid og motivation i situationer med store omvæltninger såsom reformer. Det udøves jo ikke kun gennem fagfordeling, men det er en stor styrke, hvis skolen udvikles i et tillidsfuldt og konstruktivt samarbejde, og det synes jeg i hovedsagen, at denne undersøgelse understøtter«, siger Andreas Rasch-Christensen.

Men der er undtagelser. Undersøgelsen viser, at en mindre gruppe lærere stort set ikke eller slet ikke føler sig inddraget i arbejdet med fagfordelingen. Cirka syv procent svarer, at de bliver præsenteret for en færdig plan fra skoleledelsens side.

»Ledelsen bestemmer hundrede procent. Vi har tidligere haft helt åben fagfordeling med dialog i slutspurten. Ny ledelse = lukket fagfordeling«, lyder en kommentar.

Nogle lærere er fredet

Et vigtigt element i fagfordelingen er også oplevelsen af, at klasser og opgaver fordeles på en retfærdig måde. Her svarer cirka en tredjedel: »Fagfordelingen er i høj grad retfærdig på min skole«, mens halvdelen mener, at den i nogen grad er retfærdig. Det hænger formentlig sammen med, at næsten tre ud af fire lærere oplever, at de har mulighed for at argumentere med ledelsen for eller imod et bestemt fag eller en klasse. For det er næsten altid en fra ledelsen, der står for fagfordelingen. For manges vedkommende sammen med en anden skemalægger.

Hver tiende lærer sidder dog tilbage med følelsen af, at den årlige fagfordeling kun i mindre grad eller slet ikke er retfærdig på deres skole. Kommentarerne i undersøgelsen viser, at nogle lærere føler, at der sker en forskelsbehandling. Det er oplevelsen af, at nogle kolleger altid kan få deres vilje, mens det kniber mere for andre.

»Nogen peger og får det, de vil have/fredet over vi andre«, skriver en respondent for eksempel i kommentarfeltet.

At den årlige fagfordeling er et stort puslespil, som det kan være svært at få til at gå op, viser undersøgelsen også. En tredjedel af respondenterne svarer, at de oplever, at der bliver taget højde for balancen mellem antallet af undervisningstimer og administrative opgaver/vejlederopgaver, men en større gruppe på 45 procent oplever ikke, at det er tilfældet.

»Der er altid hovsaløsninger. En lærer får fem klasser i billedkunst, selv om hun ikke har ønsket mere end to. En får ikke klasselærerfunktion, selv om han ønsker det - der var ikke plads, fordi han var nødt til at tage et fag i stedet«, skriver en.

»Til sidst bliver det lidt for hovsa, og man skal bare have faget dækket. Så skemaet kan blive lukket«, angiver en anden i undersøgelsen.

Teamet kan styre ønsker

Teamsammensætningen betyder meget for mange og er med i deres ønsker til fag og klasser. Det kan sagtens være teamet, den enkelte lærer vælger til. Tre fjerdedele af lærerne fortæller, at det i høj grad eller i nogen grad er med i deres ønsker. Kun en lille gruppe lærere tager slet ikke hensyn til, hvilket team de skal i, når de afgiver deres ønsker.

»Teamets sammensætning betyder meget i det daglige arbejde, hvor alle er forpligtet til at byde ind«, skriver en lærer i undersøgelsen.

Også ledelsen ser på teamsammensætningen: »Som leder er teamsammensætningen en meget væsentlig faktor i fag- og opgavefordelingen«, skriver en leder.

Det er forskelligt, om teamet er dannet før fordelingen af fag. Det foregår på flere forskellige måder, fremgår det af undersøgelsen. Ligesom der er team, der i højere grad end andre selv bestemmer arbejdsgangen. Flere skriver dog i undersøgelsen, at de har dygtige kolleger og arbejder godt sammen med alle.

»Vi vægter, at vi fordeler os kønsmæssigt og aldersmæssigt og erfaringsmæssigt, eller at sårbare kolleger ikke lades alene om svære klasser/opgaver. Men jeg har selvfølgelig også helt egoistisk nogle kolleger, som jeg helst vil være sammen med«, svarer en.

Og en anden respondent skriver, at det er vigtigt for, hvordan hele året kommer til at gå, hvordan man »overlever«, og at man arbejder sammen med mennesker, som man trives med.

Ifølge forskningschef Andreas Rasch-Christensen er de såkaldte kærlighedsteam altid en vigtig diskussion. »Det er en god start, hvis teamet har en god kemi sammen, men skoleledelsen kan jo synes, at den bliver nødt til at ryste posen. Måske skal der nogle andre kvalifikationer i spil i et team, og så er det en central ledelsesopgave at se på det. Teamsammensætning handler om både faglighed, opgaverne og personlighed/kemi«, siger han.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ