Lærerliv
-1   18

Det årlige puslespil går op

Opgavefordelingen er hvert forår et kæmpestort puslespil. Det tager tid, men er blevet mindre konfliktfyldt og en mere åben proces, mener et par lærere i Helsingør Kommune.

Opgavefordelingen er ikke blevet lettere, men der er en højere grad af åbenhed om den, end der var for 15-20 år siden. Det betyder ikke, at alle er glade, når opgaverne er fordelt, men det betyder forhåbentlig en bedre stemning kollegerne imellem, fordi det er åbenlyst, hvem der har fået deres ønsker opfyldt, og hvem der kunne have ønsket sig noget andet, end de har fået.

Tidligere var fagfordelingen en tid med gråd og skænderier, men sådan oplever de to lærere Lotte Grinderslev og Jesper Petersen fra Skolerne i Snekkersten det ikke længere.

»Vi bryster os af en åben fagfordeling her. Vi har et dokument, som alle kan skrive deres ønsker ind i, men det betyder ikke, at nogen sætter sig ind i et lukket rum og sender hvid røg ud, når det hele er løst«, som Jesper Petersen siger. Han er også tillidsrepræsentant på Skolen ved Rønnebær Allé, som er en af matriklerne under Skolerne i Snekkersten i Helsingør Kommune - nemlig udskolingsafdelingen.

»Til sidst er det ledelsen, der tager beslutningerne. Det er helt fint, der er jo flere, der ønsker det samme, så det kan ikke gå helt op. Og det er langt bedre end på en skole, hvor jeg tidligere arbejdede, hvor vi selv skulle finde ud af fagfordelingen og blive ved med at diskutere, til alt var på plads«, fortæller Lotte Grinderslev. Dengang var der både gråd og voldsomme meningsudvekslinger.

Artiklen fortsætter under banneret

Hun er klasselærer i 8. klasse, underviser i dansk, engelsk og på den internationale linje, der stopper i år på skolen. Og så har hun to franskhold i 8. klasse. Det passer til hendes linjefag i dansk, engelsk og fransk. Hun har arbejdet 25 år på de forskellige skoler i Snekkersten.

Jesper Petersen underviser i 7.-9. klasse i matematik og geografi. Han har linjefag i geografi og idræt og har arbejdet 21 år på Skolerne i Snekkersten.

De to lærere har oplevet mange forskellige former for opgavefordeling. Der har været en del ledelsesskift på skolen, og med en ny leder følger ofte en ny måde at fordele opgaverne på.

Før i tiden kunne det let blive de stærkeste lærere, der vandt, og en gruppe, der sad tilbage med de mere problematiske opgaver. Det var ikke i orden, og begge lærere glæder sig over, at udviklingen er vendt.

Skolen har kørt med forskellige linjer - idrætslinje med Team Danmark, body/business, international og sciencelinje. Men det stopper fra i år, hvor der snarere bliver tale om nogle valgfag. Dog vil idræt og science stadig være prioriteret. Skolen har aldrig haft problemer med at mangle for eksempel tysklærere eller fysiklærere. Især sciencelinjen har tiltrukket en del elever og lærere. Også fordi der er gode forhold med laboratorier.

Mødes omkring en plakat

Skolen ved Rønnebær Allé har siden 2016 været udskolingsafdeling med omkring 400 elever fra hele kommunen. Opgavefordelingen begynder med, at alle fortsætterfag og klasser plottes ind i fordelingsdokumentet. Klasserne nydannes ved begyndelsen i udskolingen, og lærerne har som udgangspunkt eleverne de tre år fra 7. til 9. klasse.

Selv om selve skemalægningen og også opgavefordelingen foregår digitalt, mødes lærere og ledelse normalt omkring en plakat på væggen. Her kan man se, hvordan fortsætterfagene er sat ind, for det er mere overskueligt, når det kan ses på et stort stykke papir, forklarer daglig pædagogisk leder Morten Steenholt Sieling, der står for skemalægningen.

Det er et stort puslespil, der skal gå op hvert år. Og der er blevet mere, der skal gå op efter 2013, hvor alle lærere underviser mere, og hvor der ikke er tid på de andre opgaver, fortæller han. Desuden har idrætslinjen andre mødetider. Her møder en del af eleverne klokken 6 om morgenen for at sejle nogle af ugens dage, og deres andre timer skal være slut klokken 14, fordi de skal videre til træning andre steder i lokalområdet efter skoletid.

»Der er mange bindinger og meget, der skal gå op. Vi har også respekt for, at eleverne har planer uden for skolen. I det hele taget lægger vi jo skemaet, for at eleverne skal have en fed skoletid. Og så skal det også hænge sammen for lærerne«, siger Morten Steenholt Sieling.

»Det er blevet sværere at få det hele til at gå op, og vi er nødt til at være sammen om det. Medarbejderne skal klart være med, for det er dem, der skal lykkes, og jo mere vi kan løse i fællesskab, jo bedre bliver det«.

Opgaver som læsevejleder eller anden vejleder kan ændre sig tidsmæssigt, og det er noget, man er nødt til at tale om, fortæller den pædagogiske leder. Et år er der mindre tid til opgaven end et andet år, og det skal alle vide og kunne tage højde for.

Knuder løses op

Skemaet gælder for et år. To uger er lagt ud til andre aktiviteter hvert år, hvor man kan bryde alt op, men ellers bliver der kun ændret på skemaet, hvis det er nødvendigt, for eksempel fordi en lærer rejser midt i skoleåret.

Skolelederen og lærerne mødes jævnligt og taler om opgavefordelingen. De ser på de knuder, der kan være for at få tingene til at gå op, måske holder engelsklærere og leder et møde for at klare nogle ting, men de satser altid på omkring en halv times møde ad gangen på et personalemøde, og så arbejder lederen videre med fordelingen frem til næste møde, hvor alle igen ser på fordelingen.

»Som udgangspunkt må lærerne byde ind på alt det, de vil. Også mere, end de har timer til, for så kan det være lettere at få det hele til at gå op i sidste ende«, siger Morten Steenholt Sieling.

Når det nærmer sig en færdig opgavefordeling for næste år og et egentlig skema, holder han møde med en af lærerne.

»Vi bruger to hele dage. Først ser ledelsen på, om det giver mening for alle klasser og for alle lærere. Derefter kommer en lærer og sender sit lærerblik hen over skemaet. Det er en gave. For læreren ser anderledes på det, end vi i ledelsen har gjort. Jeg oplever, at det hele ender godt. Der er selvfølgelig lærere, der får noget, de ikke har ønsket. Men vi har lyttet til alle«, siger Morten Steenholt Sieling.

Sagde nej til kristendom

Lotte Grinderslev er klasselærer i en 8. klasse, så hun regner bestemt med at skulle fortsætte med klassen og de timer, hun har dér. Men når den internationale linje bliver nedlagt, og skolen får en 7. klasse mindre til næste år, får hun timer til rådighed til andet.

»Måske bliver jeg nødt til at tage noget andet næste skoleår - på den måde kan jeg ende med for eksempel samfundsfag«, siger hun smilende og med en let gysen.

Kristendom og historie har været et problem at få dækket på skolen, fordi der er tale om entimesfag. På et tidspunkt aftalte lærerne, at det var en af klassens faste lærere, der tog de timer. Fordi det skulle være en, der kendte eleverne i forvejen.

»Jeg tog kristendom i min 7. klasse og synes egentlig, der er mulighed for at arbejde med nogle rigtig spændende emner. Men så endte jeg med at blive kristendomslæreren, der blev væk. I 8. klasse har eleverne ikke kristendom, fordi nogle går til konfirmationsforberedelse, men i 9. klasse er kristendom blevet et kæmpestort fag med eksamen. Flere fag har vokset sig store, og det blev for meget med faget i 9. klasse, så jeg bad om at blive fri«, siger Lotte Grinderslev.

Nogle er i kærlighedsteam

På Skolen ved Rønnebær Allé er nogle af skolens lærere i kærlighedsteam.

»Ja, det er noget, vi opererer med, og det betyder så, at vi skal kunne dække de fleste af fagene i et team - måske lige bortset fra at der skal en faglærer ind i tysk eller fransk«, siger Jesper Petersen.

Pædagogisk leder Morten Steenholt Sieling mener, at et kærlighedsteam kan være godt, hvis det er, fordi de professionelt arbejder godt sammen.

»Det skal give noget tryghed for eleverne. Hvis et team bare har arbejdet sammen i mange år, fordi de mener, at det er let på den måde, så er det ikke nødvendigvis godt. Men vi har en del lærere, der vælger at være makkere nogle år, og det er fint. For eksempel en dansklærer og en matematiklærer, der finder sammen som makkere. Det er noget, vi taler åbent og ærligt om«, siger Morten Steenholt Sieling.

Ledelsen går også ind og ser på teamene. De vil ofte gerne have en mand og en kvinde i teamet og har også meninger om, hvem der skal være sammen.

Lotte Grinderslev kom for nogle år siden fra en af naboskolerne.

»Det kan være et ubehageligt element, hvis man ikke har en makker på plads, når man skal i gang med opgavefordelingen. Hvis man oplever at skulle stå og fiske en makker. Da jeg kom, sagde jeg: Nu er jeg her, og det er jer som skole, der må finde et team til mig«, siger hun.

De to lærere kender godt til problemet med, at der kan være nogle enkelte lærere, der ofte får de overskydende timer, men generelt mener de, at det går godt med opgavefordeling og skemalægning.

»Det er helt okay at sige, at man har brug for mere luft i sit arbejde eller hjælp til en klasse, men det er ikke noget, der sker i forbindelse med opgavefordelingen«, siger Morten Steenholt Sieling.

»Det skal lærerne helst komme til os i ledelsen med, så vi kan hjælpe. Det taler vi om, når vi holder møder mellem ledelse, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant. Og så kender vi jo hinanden, så den slags problemer skal helst tages løbende«.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ